For de af jer der har bemærket mit fravær, så skyldes det dette

Denne uge er blevet brugt på tandpine, flyde kost, at støvsuge huset for smertestillende, sove med lokalbedøvende salve i munden og det halve af ansigtet (Note til læser! Dette kan ikke anbefales da det udvikler sig til voldsom opkastning.)Besøge flere slags læger; dem til tænder, dem i telefonen, dem jeg kender, dem i lægehuset og dem efter kl 16.  For så til sidst at ende akut på Rigshospitalet (hos dem der elsker skalpeller) med et dårligt pilletrip og en sprængt byld i kæben!
Jov Jov…. Der er ikke noget federe end at ende som elefantmanden, ny opereret, med dræn i kæften, når man sidst på ugen skal i byen med modeller og modebloggere.
For jeg har da sindsygt lyst til at være hende den deforme, hvis kæbeparti langt overgår Gintbergs (kun i den ene side for et super skummelt look), som render på tønden hele tiden med racermave(tak penicillin) og som ikke drikker fordi hun er på antabus (tak penicillin nr 2!)

Så Party pigen har for første gang sagt nej til fest, slået ud af en 3 millimeter knækket rodfil under en tand!
Så istedet for drinks, boblevand og pindemadder står den istedet for på drikkeyoghurt, samt lidt sparsomt fast føde, som jeg indtager i udskårne mini bider( og uden skorpe) eller med teske.

Jo det har været en alletiders uge!! Så nu vil jeg lave en Erik… øvvvvvv Jeg går i seng!!

Erik og Else fra Rytteriet

 

 

Kommentarer

kommentarer