Kender du det at være rigtig glad? Så glad at det bobler i maven, kilder i tæerne og du for lyst til at inviterer hele køen i Netto hjem på øl og grill  Sådan en dag har jeg haft idag!

Elle – som i Danmarks største mode magasin – har skrevet på deres facebook side (For dem at jer der ikke lige har set mine selv fede facebook opdateringer 😉 ), at de elsker min blog, MIN blog! Er det ikke bare sindsygt!

Hvor er det bare fedt at få ros for det man laver. At mærke bolden rulle og bare vide at nu tager det fart, nu er alting på spil! Det er så fedt at være her hvor det hele kan ske, hvor det kun kan gå op af, hvor alt er muligt! Det er sådan det mærkes at man lever, for fuck hvor gør det mig bange, at vide at folk forventer noget af mig, at jeg kan fejle og gøre det hele fuldt offentlig! Men det er også sådan jeg ved det er det rigtige! For når jeg mærker frygten, suget og forventningens glæde, så ved jeg at jeg har ramt rigtigt, jeg er på rette vej, jeg følger min passion ( TAK Pernille Melsted, for bogen Find din passion på 4 uger 😉 )

Der må være noget om laws of attraction , eller det at succes avler mere succes. For siden i morges er der sket helt utrolige ting;
Jeg er som sagt blevet nævn at Elle (For de ALLERSIDSTE af af jer, der stadig ikke lige bemærkede det, de første 10 gange), jeg skal lave noget rigtigt spændende stylist arbejde, for Peepers Denmark, der meget muligvis kan udmunde i at jeg kommer i et kendt blad, med billede og navns nævnelse (i skal nok høre nærmere senere, men lige nu er det meget tys tys 😉 ). Ja det vælter ind, jeg kommer muligvis til at sove med armene over hovedet i nat, for ned det kommer de fandme ikke foreløbig  Om jeg så skal køre bil med knæene.

Jeg bliver nok desværre nødt til at skrue ned for smilet på arbejdet, da mit øre til øre smil og mit hvide arbejdstøj, kan udløse en regulær Pjerrot fobi, hos mine patienter.
Men lige nu for det lov at blive, jeg har nemlig lige rundet over 1000 sidevisninger på bloggen idag! Så nu skal jeg dæleme have et glas champagne med Lillefar.

PS: selv om jeg lige pt er ramt af storhedsvanvid og narcissistisk selvforherligelse, vil jeg gerne lige sige tak til alle mine skønne læsere! Og også til jer andre der tog jer tid til at kigge forbi. Tak for i dag, det er jeres skyld det bobler! 🙂

Kærligst Ditte

Kommentarer

kommentarer