Stop And Smell The Roses

Hej Alle jeg har lige haft brug for et par dages tænke pause. En gang i mellem bliver vi nød til lige at stoppe op og tænke over alt det gode i vores liv, at tage os tid til at bemærke alt det skønne i en hverdag der ofte går alt for stærkt! Der sker rigtigt meget i mit liv lige nu og jeg er blevet nød til at tage stilling til nogen afgørende ting. Ting der sætter min og min families fremtid og dagligdag på spil. Beslutninger der stiller store krav til mig som person, men i høj grad også til hvad jeg er for andre.

Kender i det at ville alt for meget på end gang? At ville være der for alle og bare føle at du bliver trukket i 1000 retninger, mens du prøver at holde sammen på dig selv og hvem DU er. At lige meget hvor meget du prøver, så er det bare ikke godt nok og du ved den eneste du kan bebrejde det, er dig selv!
Jeg ved at problemet er ansvar, jeg er skide bange for ansvar! jeg lader som om jeg bare kan danse gennem livet! Derfor har de sidste dage været hårde fordi jeg bliver nød til og finde ud af med mig selv om jeg kan klare ansvar, eller om jeg bare ikke har hvad der skal til. Eller endnu være om jeg godt kan, men bare undlader fordi jeg er doven/svag. For jeg er rigtig bange for ansvar, for er at fejle, at opdage/erkende (eller faktisk at andre skal opdage) mine fejl. Frygten for at andre skal vide hvem jeg virkeligt er og ikke hvem jeg prøver at vise verden jeg er. Frygten for at blive prikket på skulleren og få at vide, det er bare ikke godt nok. For jeg har en dunkel hemmelighed;  jeg mangler overskud!

I perioder glidder det hele bare fra mig. Jeg kan ikke få hverdagen til at køre;
jeg er et rodehoved, jeg forstår simpelthen ikke hvordan andre mennesker kan have ryttede hjem og haver, eller biler for den slags skyld. Jeg kan ikke holde styr på børnenes ugeplaner, skoleopgaver, skiftetøj og mødetider. Jeg  får aldrig planlagt ting i ordentlig tid og er kronisk forsinket. Jeg får ikke opdateret mig inden for mit fag, men køre på rutinen, jeg får ikke trænet nok, spist sundt nok og jeg er ikke altid en nærværende mor og en sød kone. Jeg er ikke perfekt og jeg ved det! Men det er bare svært når andre bemærker det, som velmenende bemærkninger fra ens forældre om at hvis du nu bare……… men for mig er det ikke bare! Eller det der nedladende/medlidende blik fra velorganiserede “perfekte” husmødre. For jo jeg syntes det er pinligt at her ikke altid er rent og og græsset er en halv meter højt, at mine børn ikke kommer i bad hver dag og at jeg glemmer at børste deres tænder, for overskud er  prestige!
Jeg er ikke perfektionist så der er mange ting jeg ikke er god til og det er helt ok med mig. Mit problem er et jeg overordnet har brug for mere ud af livet end gennemsnits danskeren, jeg vil for alt i verden ikke være gennemsnitlig! For jeg er anderledes, jeg er ikke skabt til et pligtopfyldende kernesundfamilie hverdags liv, med 8-4 arbejde ( gerne det samme job i 20 år) og trykke rammer med fast bolig og indtægt. Jeg er en eventyrer en drømmer og en fantast! Jeg ved godt det ikke er velset i Jantelovs Danmark at sige sådan noget, men jeg tror jeg er skabt til noget mere.

Jeg vil noget med mig selv og mit liv! jeg vil frem i verden, frem i livet og det giver nogle knubs under vejs og det er jeg indstillet på, men holdkæft hvor det svier!
Der er så mange der har brug for mig, så meget jeg skal have gjort, at jeg engang imellem bare har lyst til at gemme mig og være i fred. For nogen gange har jeg brug for, at nogen tager sig af mig, bare holder om mig og fortæller mig at det hele nok skal gå. For selv om jeg er en stærk og selvstændig kvinde så bliver det hele bare for meget en gang i mellem, når vi prøver at leve op til vores egne og andres standarter. For jeg er Laaaangt fra perfekt.

Jeg har et meget ambivalent forhold til perfekte mennesker, for inderst inde vil jeg gerne være lidt ligesom dem, men samtidigt pisser de mig også gevaldigt at, med deres korrekthed. For jeg bliver ALDRIG perfekt, det er min svaghed men også min styrke.
For jeg gør ikke altid som man skal, men som jeg har lyst. jeg er livsnyder til fingerspidserne og jeg vil ikke spilde livet på hvad andre mener jeg skal og bør.
Måske er det i virkeligheden på tide at vi begynder at stille spørgsmålstegn ved, hvad det kræver af et menneske at være “perfekt”. Er det livskvalitet ikke ar spise hvede, at træne 10 timer om ugen og have et rentskuret hjem? Eller er det børne latter, at mærke dit åndedræt mens du nyder naturens ro og skønhed, og at leve det frie liv hvor DU skaber dit liv lige nu og her?

Der er brug for en revolution og heldigvis er der andre end mig der har fået nok af PERFEKTHEDTYRANNIET!

– De sidste tyve års moralske hensygnstagen er på vej væk, og det samme er vores kontrol af væremåde og look. De unge generationer har fået nok at en lang laste- og kaloriefri tid, og nu kommer der en naturlig modreaktion”
Citat:Fremtidsforsker Jesper Bo jensen 

Så skønne kvinder det perfekte er “So last year” det er blevet mainstream at være perfekt, nu kan vi være stolte af os selv og vores laster og leve livet som vi lyster.

Det nye Kvinde ideal er en KVINDE der ved hvem hun er (identitet) og hvad hun vil have (forbruger), som selv vælger hvordan hun vil fremstå (image/mode), som går efter personlig frihed, sundhed og sidst men ikke mindst livskvalitet!

Sådan en kvinde er jeg. Er du?
Hvis du er, så til slut dig bloggen og lad os starte en kropsrevolution.

Kærligst Ditte

Kommentarer

kommentarer