5 ting der er værd at investere i når der er udsalg

Så er der udsalg, hvilket betyder at man nu prismæssigt endelig kan komme i nærheden af de drømmekøb, man har gået og savlet over hele foråret. Selvfølgelig er det også smart at købe basis ting (det bliver i næste indlæg) men det er her først på udsalget at du skal gå efter de rigtig lækre ting, key Items der netop får alt dit basis tøj til at se dyrt ud 😉

De fem gyldne tips

  • Køb klassiske ting fra din yndlings designer, som f.eks en blazer, et pensil skirt eller en enkel lækker kjole. Kodeordene her er designertøj og klassisk stil
    (Det er god kvalitet og da det er klassisk, så kan det nemlig bruges sæson efter sæson og mixes med de sidste nye trends.)
  • Køb et par lækre solbriller. Sådan et par har man som regel ikke råd til at købe mere end et par af om året, så tænkt over hvad du har i forvejen, og udvid så dit sortiment år efter år. Feks et par lyse et par sorte og et par brune osv.
  • Køb statement smykket. Der kan give et hvert enkelt outfit et Hollywood upgrade. En enkel kjole eller jakkesæt, bliver pludselig alt andet end enkelt, hvis du kombinere det med iøjnefaldende smykker.
  • Køb musthave tasken. Fordi du formentelig har gået og drømt om den siden du så den på armen af alle de rigtige i magasinerne. Er du rigtig smart så vælger du istedet en af de ikoniske tasker, der ikke lige sådan går af mode 😉
  • Sidst men ikke mindst så køb et par skønne stilletter. Fordi de gør dig 10cm højere og 10kg tyndere og du føler dig 10 x så sexet. Hvilket er derfor vi kvinder elsker sko 😉
Things to buy when sale

De fem gyldne tricks

  • Find de ting du går efter på din yndlings designers hjemmeside, og søg så efter dem i mindre netbutikker, der som regel giver større procenter under udsalget.
  • Tilmeld dig dine yndlings mærkers nyheds mail, så bliver du inviteret til før udsalg og kan være heldig at få ekstra rabat.
  • Brug ikke alle dine penge først på udsalget, sidst på måneden sættes tingene yderligere ned (kun til dem med selvkontrol eller is i maven)
  • Gør dig gode venner med ekspedienten eller indehaveren , af den butik du shopper mest i, så kan det være de er søde at hænge ting tilside til dig lige før udsalget. (så kan du gå i ro og mag og udvælge det hele dagen før, istedet for at få nyre punch af sindsyge shopaholics, som har udset sig samme ting som dig)
  • Læg penge fra til udsalg hver måned og lav løbende en liste. Så kan du målrettet gå efter de ting du mangler og få mere for pengene. Desuden undgår du impuls køb (som når der lister sig en skrigende orange cardigan med ned i posen) bare fordi det er billigt betyder det ikke at du SKAL købe det 😉

Håber du kunne bruge mine tips og tricks
Har du selv nogle er du mere end velkommen til et dele dem på bloggen eller på min Facebookside 

Kærligst Ditte

Kommentarer

kommentarer