Av for den! Igen Igen

Jeg får jævnligt et rap over fingerne af andre kvinder, nogle gange endda en ordentlig mavepuster! Og ja, for det meste er det min egen skyld. Problemet er at jeg ikke helt kender (eller lever efter) de der interne kvinde regler. Jeg overholder heller ikke janteloven og så siger begge kodeks, at man skal have  klask!
Gang på gang roder jeg mig ud i problemer pga min personlighed og jeg er da også både; selvglad, selvcentreret, overlegen, dominerende, opmærksomhedskrævende, højtråbende og overfladisk.

Som de siger i Den Eneste Ene; ” Røv irriterende, røv dominerende og RØV for meget! “

Men sådan er jeg. Jeg prøver at mærke efter når jeg får en mavepuster, prøver at lære. For dilemmaet er, hvordan får jeg slebet min personligheds skarpehjørner ned, så jeg passer lidt bedre ind. Men uden at miste den jeg er!
At føle sig enestående og stadig blende ind med andre. For i det store hele, vil vi jo alle gerne anderkendes, for den vi er (og det vi gør).

Jeg indrømmer at jeg er alle disse ting (men heldigvis også en masse andet) og i min verden er det ikke udelukkende dårlige sider.
For mellem mine dårlige sidder, ligger også nogen af mine styrker.

Det handler vel i bund og grund om hvordan vi vælger at bruge de ting vi indeholder, om fortsat at udvikle os og alligevel være tro mod os selv.

Så hvor meget skal vi prøve at ændre vores dårlige sider? Og hvor meget skal vi accepterer os selv som vi er?

Kærligst Ditte

Kommentarer

kommentarer