Svære erkendelser.

Kære søde læsere, undskyld den totale stilhed på bloggen. Jeg har haft lidt svært ved at finde ud af, hvor meget jeg skulle fortælle jer, om hvad der foregår i mit liv lige nu. Jeg har ikke helt kunne finde ud af hvordan jeg skulle skrive det her, uden at fremstå i offerrollen (min absolute hade rolle og store frygt). Jeg har egentlig ikke haft lyst til at forklare, da det er noget personligt. Men jeg har altid haft som kriterie her på bloggen, at i får den rigtige mig og ikke kun glansbilledet.

Dyb indånding…….. jeg er sygemeldt.
Jeg har desvære en kronisk lidelse. Noget jeg  havde svoret  ikke skulle få mig ned med nakken, men lige for tiden har det altså.
Jeg er i den situation af min krop ikke kan holde til det arbejde jeg har idag. Hvilket har betydet at jeg har måtte gå i tænkeboks.
Desuden er jeg blevet tvunget til at anerkende at jeg er kronisk syg og derfor ikke kan klare hvad jeg plejer. Det har været rigtig svært

Jeg har kun været syg i 2½ år, hvor jeg har givet min lidelse kamp til stregen, fordi jeg nægter at være syg/svag. Og i lang tid var det også mig der vandt kampen mod min krop,

Men til sidst kunne min stædighed ikke overdøve min krop, som sagde helt og holdent stop. Jeg blev med lægens og fysioterapeutens hjælp, nødt til at erkende at jeg er kronisk syg, at jeg har en invaliderende lidelse. Jeg bliver derfor nødt til at lytte til min krop hvis jeg ikke vil  have udsigt til at blive kronisk smertepatient, at få førligheds problemer og en tiltagende invalidering.

Jeg har det sidste stykke tid prøvert at finde mig selv i det hele, for det strider mod alt hvad jeg mener om mig selv, men jeg har måtte stopper med at kæmpe imod og bare erkende tingenes tilstand. Men selv om jeg må opgive kampen mod min krop, har jeg besluttet  at kæmpe med den. Ja jeg er kronisk syg, men det ændre bestemt ikke hvem jeg er, KUN hvad jeg kan.

Jeg har veninder der gennemgår langt værre ting, så med tingene sat lidt i perspektiv, har jeg besluttet mig for at der er en grund til det her.
Jeg står derfor over for nogle store beslutninger,  for jeg har valgt at se det som en mulighed for at tage mit liv op til revision. Men det tager tid og energi og derfor er der lidt stille på bloggen. Men jeg planlægger at rejse mig fra asken, som en flammende Fugl Fønix!

Kærligst Ditte

PS: Som en del af min erkendelses proces har jeg desvære måtte melde fra i PEEPERS Denmark, det betyder dog ikke at jeg ikke fuldt og fast støtter deres mission! Men jeg har måtte tage nogle svære valg. Jeg vil dog fortsat følge deres fantastiske arbejde på nært hold, men nu kun som selvstændig blogger.

 

Kommentarer

kommentarer