Om at være en tyk pige, i de tynde pigers verden

SAMSUNG CSC Når vi læser blogs gør vi det ofte for at blive inspireret, af folk der kan noget vi ikke kan, eller har de ting vi ønsker os i livet. Ligesom med modeblade vil vi jo som læsere gerne forføres, løftes ud af vores egen virkelighed og ind i en hvor alt er bedre. Derfor er det at vi bloggere forsøger at skabe en illusion af virkeligheden. Vi læser jo blogs fordi der er et virkeligt menneske bag – og så alligevel ikke. For hvis vi bloggere viste alle de kedelige sider af vores liv, ville ingen jo læse vores blogs 😉 Jeg kunne have lavet et indlæg med billeder af mig, der mænger mig på første række!. Talt om hvor meget champagne jeg har drukket og hvor mange kendiser jeg har kindkysset. Men jeg synes i skal få lov til at komme lidt med om bag billederne. Engang imellem skal vi bloggere nemlig lige huske at tage et virkeligheds tjek og tænke over hvad det er for en virkelighed vi fremstiller og hvorfor! Om vi gør det for vores egen skyld eller for vores læseres….

Sandheden om de manglende outfits billeder

Rigtig mange af jer har haft skrevet om jeg ikke vil vise flere dagens outfits og også gerne med hverdagstøj. De begynder også at komme nu, fordi jeg endelig er nået der til med bloggen at jeg får lidt tøj af de forskellige brands, så der rent faktisk er noget at vise frem. Men en anden sandhed er at jeg stadig er lidt ukomfortabel når det kommer til at få taget billeder. Nu er det indrømmet! Jeg bliver super selvkritisk når jeg ser billeder af mig selv og  jeg vil jo gerne  fremstå som om jeg altid bare er top lækkert klædt, ligesom alle de andre modebloggere 😉 Men igen er der en anden virkelighed, end det liv vi fremstiller på skærmen. Derfor får i nu min dystre hemmelighed, bag de manglende dagens outfit billeder:

A) Jeg bliver super selvkritisk og vil kun have de rigtig gode billeder på (ja jeg ved det, jeg er røv forfængelig og lige så usikker som alle andre)

B) Min mand er oftest min fotograf, fordi jeg hader at spørge andre, om de vil tage billeder af mig (derfor ender det tit med at jeg slet ikke får taget nogen) Desuden er han en meget utålmodig og meget lidt detaljeorienteret fotograf, så det er ikke altid fantastisk det jeg har at arbejde med 😉

SAMSUNG CSC

Se f.eks dette dagens outfit der ikke blev til noget, fordi fotografen ikke lige havde opdaget af min kjole strop var gået op og jeg derfor er seriøst skævpattet på alle billederne 🙂

C) Jeg har ikke nok tøj til at have nye outfits på  hver dag.  Jeg har heller ikke råd til alt det tøj, som jeg altid opfordre jer andre til at købe

D) Jeg er mor til 3 vilde drenge, hvilket indebære en masse  praktiske gøremål og dertil hørende kedeligt hverdagstøj. Der skal kunne klare blod, sved og tårer, bogstaveligt talt!

E) Største delen af blogging forgår jo bag en skærm, hvor jeg er iklædt yogabukser, knold og ingen makeup.

Men nu får i lidt billeder fra Modeugen og sandheden bag dem. I stedet for den jeg gerne vil have jer til at se.

 

Sort og solskinsgul

Jeg ville egentligt ikke have vist dette outfit, fordi jeg har grimme, kedelige kondisko på (ellers havde jeg ikke overlevet en hel dag på messe) og min Bh sidder lidt skævt. Er det ikke åndsvagt! SAMSUNG CSC

Sort kort buksedragt –  COS  Silketørklæde – Marina Rinaldi Taske – Marina Rinaldi Ur – Michael Kors Solbriller – Gucci

SAMSUNG CSC

Jeg kunne skrive om mine små gennemtænkte mode detaljer, som en gul BH for at sætte fokus på den bare ryg. Og lade være med at nævne, at selv samme fashion detalje, lige nu kan fås på tilbud!!! 😉

Pssst lige nu kan du få HELE det gule sæt undertøj, for kun 275 kr, hos Magasin

Jeg skriver heller ikke om, hvordan det er at stå og vente for at komme ind til et show og høre den ene efter den anden omkring mig blive spurgt; ” Må vi ikke lige tage et billede af dig og dit tøj?” Og om at jeg ikke kan undgå, at blive en lille smule ked af, at de aldrig spørger mig.

SAMSUNG CSC På outfit billeder får i jo altid den polerede sandhed og hører intet om forberedelserne, eller om de 50 billeder der IKKE blev brugt! Fordi der lige var en delle, en bums eller noget andet, der ikke lige viser en fra den bedste side. Mit outfit her er nemlig ikke valgt ud fra nøje studier af fashion magasiner, men af slet og ret nød! Efter min lille “fadæse” med gnavemærker på lårene og vabler på fødderne, blev jeg nødt til at vælge noget, jeg ville kunne have på hele dagen (uden behov for førstehjælp ;-)) Derfor faldt valget på en kort buksedragt (læs; ingen gnavemærker på lårene) med kig til huden, i sider og ryg (læs; for ikke igen at blive gennemblødt af sved) og et par gummisko (læs; for ikke at ligne en der går på glødende kul) SAMSUNG CSC Jeg kunne skrive om hvordan vi levede af champagne og en lille salat, mellem modeshowsne 😉 Men i virkeligheden serverede de kæmpe gourmet flæskestegssandwich, uden for Bella Centeret.

SAMSUNG CSC Jeg kunne skrive om at jeg var til Designers Remix’s show på Den Blå Planet. Vise billeder at alle de kendte og festklædte, uden at nævne at jeg var der helt alene.
Når du får en invitation er den ofte kun til dig, hvilket er derfor vi bloggere altid følges ad. Skulle vi få lov til at tage en veninde med, ville hun sikkert bare blive irriteret over, at jeg brugte al min tid på at tage billeder og netværke, hvilket  bare ville ende med at hun stod og ventede i et  hjørne og var skide sur 😉SAMSUNG CSC

Du ved heller aldrig rigtig om der kommer nogen du kender! Denne gang kunne jeg ikke lige se et velkend ansigt, inden showet. Jeg gemte mig derfor lidt i det mørke blå , indtil jeg fandt nogen at snakke med. Jeg hader nemlig at stå alene og se lidt fortabt ud.

SAMSUNG CSC

Det blå mørke gemte heldigvis også, at jeg IKKE var nået hjem og skifte tøj ,efter en lang meget varm dag og efterhånden så lidt slidt ud! Hvilket stod meget i kontrast, til alle de top festklædte kendisser.

Hvorfor deltager jeg i Modeugen

SAMSUNG CSC

Jeg sad sammen med bloggerne og pressen, foran Den Blå Planets KÆMPE akvarium (Hvilket fik modellerne til at se ud som om, de gik på bunden af havet <3)
Det er altid spændende når man skal sige sit navn til værtinderne (dem der finder folks plads og tjekker man har en invitation), for man ved aldrig om man har fået en siddeplads, eller er en af dem der må stå op. Har man ikke fået en plads kan man prøve at blive stående og smile sødt til værtinderne, så kan det være man får en af de tomme pladser til sidst. Men der er et helt klart hierarki under Modeugen og din plads fortæller om hvor du er i hierarkiet.

Jeg var derfor meget glad for at være blevet sat sammen med pressen og bloggerne, fordi det viser at jeg og bloggen er ved at blive acceperet. Jeg var ikke kun glad på mine egne vegne, men også på vegne af alle de  kvinder jeg repræsentere. Jeg føler at hver en invitation, hvert et smil af genkendelse, er med til at bryde den mur der har været mellem modebranchen og de overvægtige kvinder. Omvendt er det også fedt at kunne vise kvinderne uden for modebranchen,  at folk inden for branchen ikke er så fedtfobiske og arrogant, som mange kurvede kvinder tror. Derfor er modeugen så nervepirrende og samtidig så fantastisk! Fordi jeg føler jeg ved min rene tilstedeværelse, kæmper for kvinders diversitet i modebilledet. Fordi hver invitation og siddeplads med mit navn på, er en lille sejer, mod det tabu min krop er.

Jeg er også indkodet med den fejlopfattelse, at tynde mennesker er bedre mennesker end mig (skammen ved at være overvægtig, pga af de fordomme og undermenneske status det medfølger). Selv om jeg ved det ikke er sandt og det ikke er sådan jeg tænker om mig selv, så ved jeg at Modeugen altid lige sparker til den lille stemme i mit hoved. Men hvis jeg lytter til stemmen og kravle langs panelerne, så efterlever jeg jo bare fordommen! Derfor er det jeg duller mig op til modeugen, for at vise mig selv og verden at det ikke passer og at min plads her er lige så naturlig som andres! Det handler om at jeg for at gøre det jeg drømmer om og for at blive den person jeg gerne vil, må stå på min ret! Om at vise her er jeg og jeg fortjener at være her. Det er nemlig ikke hvad du vejer der afgør hvordan andre mennesker ser dig! Men hvordan du inderst inde ser dig selv! Derfor er hver Modeuge en lille personlig sejer over djævelen på min skulder, der fortæller mig at jeg ikke er tynd nok, smuk nok, eller succesfuld nok  til at være med! Ikke at jeg ikke bliver utryg, genert og meget kropsbevidst, i visse situationer (hvilket sikkert sker for ALLE kvinder der er med) men fordi jeg ikke lader djævelen vinde! Fordi jeg tager med alligevel og altid kommer hjem med nogle fantastiske oplevelser, der LANGT opvejer ubehaget, ved at være tyk i de tyndes verden. Så for mig er Modeugen ikke kun fede shows, goodibags og møde de rige og  berømte (det er det også, jeg er jo en Diva ;-)) men en lille kamp for de kurvede kvinders ret i modebilledet.

For problemet ligger i at vi kurvede kvinder sidder udefra og kigger ind og fortæller hinanden at modellerne er for tynde, tøjet for upraktisk og at det kun er eliten der styre det hele (rønnebærrene er sure sagde ræven). Men i virkeligheden er det faktisk ikke modebranchen der holder os ude, det er jo vores egen idé om, at vi ikke høre hjemme der. Derfor føler jeg  mig også lidt som en diplomat. Jeg skal vise folk inden for branchen hvad vi kurvede kvinder kan og samtidigt skal jeg vise de kurvede kvinder sandheden om en ellers lukket branche, som faktisk har taget rigtig godt i mod mig! Og som trods mit skræmmebillede, slet ikke er så farlig som alle tror <3

For hvad verden udenfor ikke ser, når alle kigger på de tynde modeller, er alle de kurvede kvinder bag scenen, der får modeubranchen til at løbe rundt! Så næste gang du læser et modemagasin, eller står i en tøjbutik, så rank ryggen og vid; at det er dig der er forbrugeren og uden dig var der ingen modebranche 😉

Jeg vil meget gerne høre din mening om den måde, vi bloggere fordrejer virkeligheden på! Eller om hvordan DU synes balancen skal være mellem inspiration og virkelighed, før du finder en blog interessant og givende?

Kærligst Ditte

[edge_animation id=”11″]

 

Kommentarer

kommentarer