Historien om janteloven og pigen med de store drømme

Min mave er fuld af sommerfugle og jeg kan ikke lade være med at smile! Om lidt skal jeg på den røde løber, til  Milanos Modeuge og jeg er en af dem folk kommer for at se! Jeg skal stå i den smukkeste designer kjole, omgivet af lækre kurvede kvinder og vise verdenspressen, min passion og mission – Women Are Back!

Det er en drøm der går i opfyldelse!

mitricardovimmercartibillede, marina rinaldi, plus size model

Ved eventet hænger et billede af mig, taget af Riccardo Vimercati og jeg kan helt oprigtigt sige; at jeg synes jeg er smuk på det billede.

Det er en drøm der går i opfyldelse

Jeg har mødt de mest inspirerende kurvede bloggere, som alle er blandt de bedste i verden og været sammen med dem på lige fod.

Det er en drøm der går i opfyldelse!

migirussiskelle

Jeg har fået lov til at fortælle om min mission, samt personlige stil, i blade fra hele verden! Bla.Vogue Italia og russisk ELLE 

Det føles helt uvirkeligt!

Lige nu er jeg i Marina Rinaldis katalog, der ligger i alle deres butikker verden rundt

Det er større end jeg nogensinde havde turde håbe på!

Tro på dig selv!

Jeg er stolt, spændt og meget meget taknemmelig og ved ikke helt om jeg skal grine eller græde. Jeg har verdens sødeste læsere, der gør det nemt for mig at være ærlig og modig. Fordi i altid er der med søde beskeder og historier fra jeres liv, når jeg har delt noget af mit allerinderste og føler mig nøgen og udsat. Jeres små historier om ny selvtillid, mod og håb, giver mig ny energi til at kæmpe for min drøm. For jeg kan se at den ikke længere kun har betydning for mig, men at den har et formål og en effekt også hos andre kvinder.

Jeg bliver rørt til tårer og meget ydmyg over, at jeg bare ved at være den jeg er, kan gøre en forskel for andre. Specielt fordi jeg voksede op og altid fik at vide, at den jeg er, er forkert.
Jeg havde nemlig en indre tro på, at jeg var god nok som jeg er og at jeg ville opnå noget særligt her i livet. En ting er at være tyk, men at samtidigt have høje tanker om sig selv, er næsten utilgiveligt! Jeg kastede mig altid direkte ud i ting, selv om alle fortalte mig det ikke ville holde og jeg forstod hurtigt at den eneste der i virkeligheden troede på mig og mine drømme, var mig selv. Sådan er det med janteloven du skal ikke tro du er noget særligt, ellers er det andres pligt, at påpege fejlen.

Jeg samlede på udklip af  1990’ernes supermodeller og  elskede at kigge på deres skønhed. Jeg drømte i al hemmelighed om, hvordan det måtte være at være smuk og kunne leve i denne fantastiske verden af mode. Men jeg holdt det for mig selv. For jeg viste at delte jeg min drøm med andre, ville de enten grine, eller fortælle mig hvorfor det ALDRIG ville kunne lade sig gøre.

Jeg følte mig stor og kluntet i skole og teenageårene, altid overgået af de tynde populære piger. Men alligevel hold jeg fast i min egen stil og klædte mig som jeg havde lyst til! Selv om jeg altid fik af vide hjemmefra, at jeg skulle trække maven ind, dække mine arme/bagdel og aldrig gå i flade sko (i kender sikkert alle noget i har fået af vide så tit, at i troede det var en universel lov og som bliver så indgroet, at det næsten bliver fobisk)
Men trods de mange albuer i siden og træk maven ind (som altid blev mimet, tværs gennem lokalet) så holdt jeg fast i, at klæde mig som jeg fandt rigtigt og klædeligt. For inderst inde troede jeg på, at jeg kunne noget med kurver og mode! Jeg har altid troet på, at jeg er lækker som jeg er og at jeg er lavet til andet, end bare et gennemsnitligt liv. Jeg kæmpede mod alt negativiteten, tvivlen og hold fast i, at jeg var noget værd! Og at en dag, ville det ikke kun være mig der kunne se det!!

Nu er dagen kommet

migiitaliensblad

Om lidt står jeg i spotlightet, mit modelfoto hænger hvor alle kan se det og jeg skal fortælle om min specifikke opfattelse af stil og skønhed- for at inspirere kvinder verden over!

Så hold fast i din indre tro på hvem du er og hvad der er dit mål her i livet. Lad ikke andre ændre din tro på dig selv. Jeg kæmpede i så mange år, på at opretholde troen på mig selv, når alle andre fortalte mig noget andet.

 

ALT JEG KAN SIGE ER, SE MIG NU!!

“Jeg er ikke en grim ælling, der er blevet til en smuk svane, for jeg ser stadig ud som jeg gjorde dengang.
Det eneste der har ændret sig er ikke hvordan jeg ser mig selv, men hvordan andre ser mig, for nu begynder de at se det samme som jeg.
Jeg var en grim ælling der hævdede at være en svane og som fik hak i andegården.
Jeg er stadig samme grimme ælling, men nu flyver jeg med svaner!”

 

quotes-1486

Drømme går i opfyldelse, alt du skal gøre er at lade være med at håbe, men i stedet arbejde mod det, som en realitet <3

Jeg vil gerne slutte med, at citere Oprah Winfrey

“The biggest adventure you can take, is to live the life of your dreams”

Og min rejse er kun lige begyndt <3
Hvor går din rejse hen?

Kærligst Ditte

Kommentarer

kommentarer