Tak for et fantastisk år!

2013 har været et år fuld af op og nedture, men mest af alt med oplevelser, jeg ellers kun har kunne drømme om! Når jeg kigger tilbage er det næsten helt surrealistisk hvad der er sket på et år og hvor langt jeg er kommet.

Her får i nogle af højdepunkterne og lav punkterne i mit 2013

 

  • jeg måtte opgive mit job som sygeplejerske

Det startede med at være året, hvor jeg fik at vide, at hvis jeg fortsatte det høje tempo som sygeplejerske, ville jeg blive tiltagende invalid. I 2009 var jeg med i en bilulykke og fik desværre en nakkeskade, der giver mig daglige smerter, førlighedsproblemer og koncentrationsbesvær). Det var en hård beslutning at opgive mit speciale (mødre og nyfødte) og gå en usikker fremtid i møde. Gennem den lange sygemelding har bloggen været det, der afholdt mig fra at blive skør! Her havde jeg noget at lave, samt noget jeg kunne se en fremtid i, så jeg igen ville kunne klare mig selv. Især alle jeres søde kommentarer om, at jeg gør en forskel, har været med til at give dagligdagen mening.

migogclausilondon

  • Jeg var for første gang alene ude at rejse med min mand

Vi havde en helt fantastisk tur til London, fuld af spontanitet, eventyrlyst og kærlighed. Den slags tur bliver bestemt ikke den sidste 😉

 

migialtfordamerne

  • Jeg og bloggen blev nævnt i medierne

Det har været året hvor du har kunne læse om mig i både Alt for damerne, Magasinet Q Women og i ELLE. (læs mine reaktioner på at være i medierne på godt her og på ondt her)

 

1072279_489996554413630_1009557502_o

  • Jeg blev en del af Marina Rinaldi familien og deres verdensomspændende krops revolution – Women Are Back!

Det var året hvor jeg af Marina Rinaldi blev udråbt til en af verdens 12 mest interessante kurvede bloggere og blev deres danske ambassadør og kampagnemodel. Jeg havde to helt vidunderlige ture til Milano, hvor jeg fik lov til at være med i en verdensomspændende kampagne, der skulle bringe de kurvede kvinder tilbage. Takket være Marina Rinaldi og mine 11 medsøstre i projektet, har jeg været i pressen verden over!! Helt fra Tyskland til Austalien og ikke mindst i Italiensk Vogue!!! paraplybilledet Jeg er Marina Rinaldi teamet (både i Italien og her i Danmark) uendeligt taknemmelig for, hvad i har gjort for mig! Og ikke mindst for det potentiale i så i mig, i har en helt særligt plads i mit hjerte <3

 

kæmpemig

  • Jeg havde mit første rigtige fotoshoot og model arbejde

Det var noget af en lillepige drøm der gik i opfyldelse. Ærligt talt havde jeg ALDRIG regnet med, at jeg en dag, ville hænge tre meter høj ud til Strøget! Hvem ved? Måske kan det være der kommer mere af den slags i 2014 😉

 

migiminlæderjakke

  • Jeg blev blogger/ambassadør for det nye danske brand JUNAROSE.

Jeg elsker at kunne støtte op om designs til kurvede kvinder og ikke mindst at være med helt fra starten. At kunne hjælpe et brand på vej, som jeg virkeligt synes vi kan være stolte af og som bringer ungt design til kurvede kvinder! Jeg glæder mig til endnu mere samarbejde og til at vise meget mere af deres tøj i 2014 <3

 

bloggeraften

  • Jeg blev en del af det danske blogger fælleskab.

Det er helt utroligt som de danske bloggere har taget i mod mig!! Det føles stadig lidt uvirkeligt at være på fornavn med dem man ser op til i branchen! Og som sagtens havde kunne kigget skævt til mig, men i stedet har gjort det så uendeligt meget nemmere at være “den tykke pige i selskabet”. Jeg føler mig virkeligt velkommen og er så rørt over jeres modtagelse og støtte <3 I er nogle skønne tøser! Og jeg glæder mig til flere events, modeuger og pressedage med jer!

 

migitv

  • Jeg havde min første rigtige TV debut

Hvor jeg i den bedste sendetid, blev hevet ind som ekspert på kurver (se mig i Go Morgen Danmark HER). Ej det er lyv! Jeg har også været med i 5 minutter, i et afsnit af De Unge Mødre, men der var jeg knap så glamourøs 😉

 

smartcoach

  • Jeg fik en coach uddannelse

Min coach uddannelse er det bedste jeg nogensinde har gjort for mig selv!!! Jeg har lært mig selv meget bedre at kende og fundet ud af hvad jeg vil med mit liv. Men mest af alt fordi det gør mig i stand til, at hjælpe andre mennesker, til at finde deres potentiale og vej her i livet. Tak til mine skønne undervisere og medstuderende, der så mig for den jeg er og hjalp mig til at vokse <3

 

ogvinderener

  • Jeg vandt en blogaward for året mest bevægende indlæg

Jeg blev helt utroligt glad og meget meget overrasket, da jeg blev ringet op af Femina’s Chefredaktør og fik at vide, at jeg havde vundet! At vide af nogen af de store i branchen havde valgt “lille mig” og kunne lide det jeg laver. Det var en stor ting, at skulle på scenen inde i Forum og havde overrakt prisen, specielt fordi min familie så stolt til  blandt publikum <3 Det kan jo være svært at forklare folk der ikke læser blogs, at det man laver faktisk er en succes 😉 Læs indlægget der vandt HER

  • Økonomisk ramte vi bunden

Selv om 2013 alt i alt har været et FANTASTISK år, har det også været året, hvor alle sparepengene løb ud og det var svært at betale vores regninger. Det kan godt føles lidt som et dobbeltliv, når man skriver om en masse lækre ting, men ikke selv har råd til at købe dem. Men samtidigt lære man ikke at tage ting for givet og værtsætte det man har.

 

SAMSUNG CSC

  • Året hvor nogle af invitationerne til modeugen kom af sig selv

Jeg ved godt det lyder frygteligt overfladisk! Men dette var et mål i sig selv, fordi en invitation er den ultimative anderkendelse fra modebranchen. Fordi jeg skriver for kurvede kvinder, som ellers har et lidt kikset ry (det ved vi jo godt selv), betyder det en modemæssig  godkendelse af det jeg laver og at kurvede kvinder også har en plads i branchen (bogstaveligt talt) 😉 Læs mere om hvorfor jeg synes, at min tilstedeværelse ved modeugen er så vigtig, lige HER

 

champagne

  • Bloggen ramte 1000 facebook likes og  18.000 unikke læsere om måneden.

Året blev rundet af med, at bloggen slog alle besøgs rekorder! Hvert like og hver kvinde der kigger forbi bloggen, er ikke kun en narcissistisk bekræftelse til mit ego.  Men noget som fortæller branchen at bloggen (og de kurvede kvinder) skal tages alvorligt. For jo mere markedsførings potentiale de kan se i bloggen, jo flere giveaways kan jeg få i hus til jer 😉
Jo mere jeg kan vise at de kurvede kvinder er en købestærk gruppe, jo mere kan jeg gøre de forskellige designe/brands opmærksomme på hvad vi ønsker.

læserbrev

Men det vigtigste er, at for hver kvinde der kigger forbi, har jeg/vi muligheden for at gøre en forskel. For at hjælpe kvinder der tror at deres krop er forkert og specielt dem som lader dette holde dem tilbage i livet generelt.

Her til sidst vil jeg gerne takke JER mine skønne Skabslæsere. Uden jer, jeres støtte og søde kommentarer, havde alt dette ikke været muligt!

Tak for det vildeste år i mit liv <3

Kærligst Ditte

Kommentarer

kommentarer