Glædelig Mors Dag

 Til alle jer dejlige Læsere der (som jeg) har oplevet, den utrolige gave det er, at være nogens mor<3 – Glædelig Mors Dag!

Jeg håber i alle havde en super dejlig dag i går, med enten jeres børn eller mødre 😀

migogminedrenge

Jeg  blev ihvertfald behandlet som en dronning, af disse tre guldklumper <3 

Eftersom vi (næsten) alle er kvinder her på bloggen, vil jeg lige tage chancen for, at dele mine tanker om  Mors Dag. Men jeg kan naturligvis ikke skabe debat om vores oplevelser, af Mors Dag, uden at dele min egen.

Min Mors Dag

Min Mors Dag begyndte med at jeg lå og hyggede i sengen, mens der blev puslet (læs larmet) i køkkenet og forberedt morgenmad. Derefter havde mine to mindste drenge, lavet en Spa Salon. Her fik jeg masage, fodmassage og en ansigtsbehandling  (tusser mellem tærene, en masse tryk og prikken, samt en våd makeuppensel tværet rundt i ansigtet) Jeg smelter altid fuldstændigt, når de gør noget der er så fremmet for dem, bare fordi de ved, at det er noget der gør mig glad <3

morsdagsbuket
Selv om det meste af dagen stod på regn og gråvejr, fandt vi lige et lille solskinds hul, til at tage en tur i skoven. Hjembragt fra dagens tur i skoven, fik jeg denne fine Mors Dags buket <3

sushipåsengen

Dagen blev sluttet af med hjemmelavet sushi, serveret foran TVet, med  alle mine yndlings serier (Mens ungerne spiste hotdogs og så film)

hvidchokolade

Til dessert fik jeg SUPER lækkert Konnerup & Co chokolade. De kan virkeligt anbefales! 

Alt i alt en dejlig dag, med de tre små mennesker, der betyder mest i mit liv <3

 

Hvad kan børn lære af Mors Dag

Jeg synes Mors dag er en super måde, at lære sine børn at være empatiske, samt at kunne sætte sig i andre menneskers sted. At lære dem at se hvad der gør andre glade og hvad de selv kan gøre, for at glæde andre. Jeg synes det er utroligt vigtigt, at lære dem glæden ved at give, samt at vise taknemmelighed.

Som uddannet sygeplejerske (med speciale i spædbørn, mødre og omsorgsfilosofi) ved jeg hvor vigtige gode relationer (tilknytning) er! Gode relationer er en af de største faktorer, når det kommer til at føle sig lykkelige. Relationer er  vores største ikke fysiske menneskelige behov og er med til at forbygge sygdomme, samt til at håndtere modgang mere konstruktivt. Så at sætte fokus på dage som dette og lære sine børn (specielt drenge) at vise omsorg, empati og taknemmelighed, hjælper dem ikke bare til at danne gode langvarige relationer (tætte bånd) med andre mennesker, men ruster dem til et bedre liv.

Jeg tror på at drengebørn der lære at aflæse og forstå andre menneskers følelser, bliver bedre mænd! Selvfølgeligt skal de ikke helt overtage de feminine værdier! Men som mor til 3 drenge, er respekt for kvinder, et meget vigtigt punkt i deres opdragelse. Vi er jo som kvinder med til at forme vores sønner som mænd og jeg tror at rigtig mange frygtelige ting, kan afhjælpes, ved at lære dem respekt for kvinde kønnet. Jeg tror bestemt også at fremtidige veninder/kærester vil takke mig 😉

 

Hvorfor skal du holde fast i at du skal fejres.

Jeg tror hurtigt at vi kan blive enige om, at mor er verdens (dejligste) vigtigste og hårde  job! Så selv om du måske ikke selv går op i Mors Dag, så er det da det mindste man kan gøre, for det menneske der har givet dig livet! Og selvfølgelig har vi alle brug for at blive anerkendt. Specielt i moderrollen, der i disse hektiske tider, kan give dårlig samvittighed og angst for at fejle.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

At være Diva, også som Mor! Går ud på at tage ansvar, men også at kræve sit værd. Så hvis du ved at din familie ikke ligger det samme i Mors Dag, som du gør. Så må du fejre dig selv!! Vi kan kommunikere vores behov til andre, men i sidste ende er det vores eget ansvar, at få dem opfyldt (Ellers kunne vi jo vente forevigt og skylde skylden på alle andre, end os selv). Hvis du vil have blomster og chokolade – så køb det! Og glæd dig over det, istedet for at gå og hænge med mulen og føle dig overset.

Du kan ikke forvente at andre opfylder dine behov.

Mors Dag er en af de dage, hvor vi kvinder har det med at ryge i Martyr fælden ( jeg har skam også selv været der)! Vi synes det er frygteligt synd for os og går rund og lider en hel dag, over at ingen elsker os/ at andre får mere end os osv. (du ved jo godt hvad jeg snakker om) 😉 . Men det hjælper altså ikke, at påtage sig den obligatoriske offerrolle og gå rundt og sukke over, at du ikke er blevet fejret på behørig vis. Fortæl dine nærmeste hvad du godt kunne tænke dig, eller sig at du glæder dig til at se, hvad de finder på til Mors Dag. Andre mennesker kan ikke tankelæse dine behov, så du må melde klart ud.

Men samtidigt må du også opgive din egen fastlåste idé om, hvad Mors Dag skal indeholde og være åben for de små kærligheds erklæringer!
Mors Dag er ikke en kærligheds konkurrence! Hverken dine børn imellem, eller op imod andre mødre.
Jeg vil til hver en tid hellere have en tegning, en lille grøftekants buket eller et fedtet børnekys, end dyrt købte gaver! Så lad nu vær med at sammenligne med  storstilede billeder på facebook/instagram og find ud af, hvad der virkeligt betyder noget for dig, på denne dag.

Hvad er dine tanker om Mors Dag? 🙂

Kærligst Ditte

 

 

Kommentarer

kommentarer