Jeg har ikke solgt ud!!

Om sociale medier og lokkemad

Tjen penge på din blog

 

Jeg ved der har været lidt langt mellem mine personlige indlæg, men det er jo sådan at har man ikke noget godt at sige, skal man holde sin mund! Mit liv på det seneste har været præget af modløshed, forviring  og en higen efter noget jeg ikke helt vidste hvad var. Eller slet og ret ting jeg ikke kunne få!
jeg har følt mig fanget og gerne ville noget nyt, eller noget mere – både stilmæssigt, boligtmæssigt og i forhold til mit  professionelle liv. Men den desperation og konstante fornemmelse af ikke at være der i livet, hvor man burde være. Har simpelthen haft taget pusten fra mig – jeg har ganske simpelthen bare haft lyst til at være i fred og drømme om alt det jeg ønskede mig i livet.

Men drømme er ønsker uden mål og sætter du dig ingen mål, kommer du heller ikke i mål. Hvilket bare  bliver en ond spiral, hvor dit normale liv og dit drømmeliv, står i større og større kontrasttil hinanden. Forskellen mellem de to verdener, bliver mere og mere tydelig og frustrationen og modløsheden større og større! Derfor har jeg måtte gøre nogle ændringer, både med mig selv, men også  med bloggen.

Jeg har handelt på mine drømme og gjort bloggen til business!

Jeg har rendt rundt som en høne uden hoved

Som nogen af jer måske har læst hist og her (men ikke noget jeg snakker meget om) så er det at jeg har ADHD, eller som mest i mit tilfælde ADD. Hvilket er en opmærksomhedsforstyrrelse, der giver mig en masse udfordringer, i forhold til struktur og et liv som “alle andre”
Jeg elsker min ADHD, fordi den giver mig en hjerne der tænker ud af boksen, en frygtløs tilgang til livet og en meget aktiv humoristisk sans! 🙂 og har helt sikkert været med til at give mig modet og troen på mig selv, til at nå hvor jeg er i dag! <3
Men den gør også at jeg ikke fungere perfekt, ikke får handlet på de ting jeg gerne vil og slet og ret er fuldstændig uorganiseret og komplet styret af lyst (det er lidt som at lade et  impulsstyret barn, stå for husholdningen, så har du en idé). Jeg er i medicinsk behandling og når jeg husker at tage mine piller, går det meget bedre! Men der er perioder, hvor det hele bare går op i kaos. Hvor alt glider fra mig, som sand mellem mine fingre.
Sådan en periode, har jeg lige været igennem.
Min ADHD gør at jeg bliver nød til at acceptere mine begrænsninger, der ellers på daglig basis gør mig vred, iriteret og meget  flov! Ove  ikke at kunne de ting jeg gerne vil. Ting som at have et rent og pænt hjem, have en struktureret blog, få skrevet de indlæg jeg skal, få svaret på jeres mails og kommentarer, sendt jeres pakker til tiden (undskyld!!), udleve mit sande potientiale, samt  aller aller mest mest, i forhold til mine børn.
jeg skammer mig virkeligt over ikke at slå til og  bliver rigtig vred på mig selv. Derfor bliver jeg nød til at bruge en masse energi på, at klare ganske almindelige dagligdags gøremål. Samt en masse af mit overskud til arbejde med at acceptere hvem jeg og blive bedre og bedre (Følelsen af ikke at være god nok, er den følelse, allerflest mennesker kæmper med)

Så når der er ting der halter, er det ikke fordi du/i som læsere ikke betyder nok for mig, jeg gør det så godt jeg kan, og i perioder er mit bedste bare ikke godt nok!

 

Profesionel blogger

Derfor har det krævet et kæmpe fokus, en masse frygt og temmelig meget tid i fosterstilling, for at tage og udføre beslutningen om, at leve af det jeg elsker – nemlig mode og livskvalitet, til kurvede kvinder!!
Jeg er sprunget ud som selvstændig, hvilket længe har været en drøm! Men jeg har ikke rigtig haft modet og overskudet, til at handle på de ting der skulle gøres. Det var meget tryggere at side og drømme om alle de ting jeg gerne ville, end rent faktisk at gå ud og gøre det. For så længe det bare er drømme, kan virkelighed jo ikke ødelægge dem. Men hvis man først begynder at handle på sine drømme og de så ikke går i opfyldelse- så er man bange for at måtte opgive dem ( og erkende at det er ens egen fejl)

Det er super skræmmende at være selvstændigt og specielt med noget så uhåndgribeligt som blogging, branding, coaching og online markedsføring. For hvordan sælger man lige noget, som folk ikke kan tage og føle på?
Jeg har simpelthen været handlingslammet, over alle de ting jeg gerne ville tjene penge på  (og burde arbejde struktureret på) at jeg har ikke vist hvor faen  jeg skulle begynde!
Men  nu begynder jeg med at fortælle det til jer!  For for at komme videre, må jeg være ærlig, erkende og  tage ansvar!!!

Det sidste stykke tid har mit liv været på hold. Vi har været  fanget af vores bolig og jobsituation, hvilket gjorde vores økonomi SUPER presset og alt det sjove umuligt.
Særiøst hvis jeg ikke havde bloggen og mine ambassadør aftaler, havde jeg nærmest ikke haft tøj på kroppen! Hvilket også er årsagen til at der har været meget med de samme brands, simpelthen fordi jeg ikke har haft råd til at shoppe alt det andet, jeg også gerne ville. Det har været super frustrerende, ikke at kunne have sin “rigtige stil”  (hvilket også er årsagen til, at der ikke har været så mange dagens outfits indlæg) og at skrive om alle de lækre ting, jeg gerne selv ville gå i, men simpelthen ikke har haft råd til!

Men nu lysner det endeligt!!!  Alt den tid vi har klemt ballerne sammen og sagt; det er det der skal til, for at komme videre! Det har du ENDELIGT båret frugt. Vi kan se lyset for enden af tunnelen og hold kæft hvor føles det godt!!!
I sidste uge havde jeg min første betalende kunde (har haft en masse test kunder) som Personlig Shopper og i går, sendte jeg min første rigtige faktura som selvstændig!! Det er så vildt!!!
Heldigvis var det også lige det,  jeg havde brug for, for at smide suttekluden og tage boksehandskerne på!!! 😉

 

Der er sket noget med bloggen.

Når i læser dette forstår i måske også bedre de ting der er sket med bloggen. Jeg har nemlig gjort bloggen til en del af mit arbejde, min leve vej. Hvilket jo også betyder, at den skal tjene nogle penge! Derfor har jeg indgået affiliate aftaler, sponsorater og ambassadør aftaler, med de mærker og webshops, som jeg skriver meget om.
Alt det betyder, at jeg tjener en lille del af det salg, som min blog generere for andre brands. Hvilket jeg sådan set synes er ganske fair, eftersom at bloggen jo giver disse brands god omtale og omsætning.
Derfor kommer der også reklamer på bloggen, masser af indlæg med affiliatelinks og sponsorerede indlæg! MEN jeg har på ingen måde solgt ud, eller tjener penge på jer, uden at i ved det.
Jeg gør altid tydeligt opmærksom på, når der er en eller anden form for økonomi, i et indlæg. Og ja der er mange af den slags indlæg,  fordi jeg er smart og gerne vil tjene penge, på de ting jeg under alle omstændigheder ville skrive om!! Det har hele tiden været målet med bloggen at den skulle være professionel og en del af min selvstændige business. Bloggen er ikke en hobbyblog og jeg vil gerne betales for mit arbejde (ligesom alle andre bloggere, på¨mit niveau)

Hvad er affiliate , sponsorater og ambassadør aftaler-  og hvad betyder det for mig som læser?

Afffiliate

Affiliate betyder at jeg får en lille andel, af det salg min blog generere, for andre. Altså når i læsere kan lide noget af det jeg skriver om og køber det, via et link på bloggen. Så får jeg en lille procentdel af salget.
De få % jeg tjener ( som regel mellem 6-10 %) går som betaling, på de mange arbejdstimer jeg ligger i bloggen. Pengene er ikke nogen der går fra jer læsere,  men går ud af sælgers andel. Det er altså gratis for jer, at støtte op om om bloggen, når i køber noget via mine links (noget som i jo ville købe under alle omstændigheder). Men det giver mig mere tid til bloggen, fordi jeg rent faktisk bliver betalt (også selv om det ikke er den helt store timeløn 😉 )

 

Sponsorater

Sponsorater, er når et brands giver mig penge, eller produkter. Enten i håb om at jeg skriver om dem, eller som betaling, for omtale på bloggen.  Det er fx alle de produkter jeg tester på bloggen, tøj til dagens outfit, eller gaver til  giveaways.

 

Ambassadør aftaler

Enkelte brands er så glade for bloggen, at de gerne vil have mig, som ambassadør for deres brand. Hvilket betyder at vi underskriver en kontrakt om, at jeg vil være med til at gøre opmærksom på brandet, eller være deres ansigt ud af til. Dette sker oftes ved at jeg udtaler mig på brandets vegne (både på bloggen og i pressen), samt går i deres tøj. Jeg udvælger meget nøje mine ambassadør aftaler og bruger kun brands der rammer min personlige stil, er nogle jeg 100% kan stå inde for. Eller brands som jeg synes kunne være spændende, at være med til at udvikle og markedsføre. Mine ambassadør aftaler pt er; Jeg er nordisk ambassadør for Marina Rinaldi. Jeg har haft en et årig kontrakt med JUNAROSE (som lige er udløbet) og så er jeg lige startet som brandambassadør og konsulent, på Zizzis nye sublabel W.O.W By Zizzi (kommer i starten af 2015)

 

 

Er det at snyde sine læsere – når blogging bliver business?

Hvordan fungere blogging

Informations samfundet, har udviklet os til, ikke at tro på alt vi høre, samt selv at indsamle og fortolke vores informationer. Derfor er blogging så populært fordi du selv kan vælge en virkelig (og for dig identificerbar person) til at give dig de informationer, ydelser eller inspiration du ønsker. Bloggerne bliver derfor brugt som en videreudvikling af markedsføring, frem for den trykte reklame. Vi bliver så bombaderet med oplysninger og valg, at det ikke længere er nok at nå kundernes opmærksomhed med dit budskab, du skal også skabe en relation og tilhørsforhold til kunden.
Med de mange nye købsmuligheder, er vi som forbrugere begyndt at købe via vores netværk. Altså spørge vores netværk om anbefalinger, eller oplevelser (tjek bare dine venners status opdateringer). Hvilket udmunder i, at vi køber hos dem vi kender. Eller hos dem, som dem vi kender, kender 🙂
Derfor er bloggerne med til at skabe tillid, samt en gensidig  relation mellem bruger og brand ( se bare hvor nemt vi på de sociale medier, kan følge og interagere,  med de brands vi kan lide)
Det er en vigtig del at forstå hvordan blogging fungere og hvorfor, før man kan tage stilling,  til en bloggers troværdighed. For jo der er mange bloggere der KUN blogger for at få ting og for at tjene penge og som skriver om ALT og for ALLE, der vil betale dem. Disse bloggere synes jeg dog er hurtige at spotte og på længere sigt, udvasker de deres egen troværdighed og derigennem deres egen forretning. For kerneværdien som blogger, er vores troværdighed/ægtheden som menneske (frem for reklamer og magasiner) samt den unikke tilhørs relation, mellem blogger og læser.

Det vi i virkeligheden sælger som bloggerer er vores personlighed, oplevelser og erfaringer. Vi er online “venner” der giver dig den information og  inspiration du specifikt søger.

Derfor er det også super vigtigt, at vi som bloggere er ægte og personlige (på godt og ondt), hvis vi vil beholde vores læsere. Derfor er jeg meget opmærksom på, kun at skrive om ting jeg selv kan stå inde for, også selv om der er en økonomisk gevinst. jeg skriver derfor  KUN om de ting jeg synes der høre til på bloggen, altså ting jeg ville skrive om alligevel. Jeg takker nej til rigtig mange ting og tilbud, fordi jeg ikke synes de passer ind på bloggen, eller i min personlige stil.

jeg har taget et kursus i  i online markedsføring og ser blogging som en profession. Jeg ved at den værdi bloggen giver de brands jeg skriver om, langt overstier den løn, jeg får for det. Derfor synes jeg kun at det er rimeligt, at jeg får penge for mit arbejde, som jo yder læserne en (for dem gratis) ydelse og laver markedsføring/penge til de omhandlende brands!

 

Jeg synes ikke det er at snyde, men at være business-minded 😉

 

 

Man kan ikke købe min mening!

Om jeg tjener penge på et indlæg eller ej, gør ingen forskel, Jeg skriver KUN om de ting jeg kan lide og som jeg synes passer ind på bloggen. Du kan ikke købe dig til en positivomtale på min blog, hvilket er en klar aftale jeg har med alle mine affiliate aftaler, sponsorater og ambassadør aftaler!

jeg har på det sidste fået et par negative  kommentarer og læsere der er sprunget fra bloggen. Fordi de synes affiliate var utroværdigt, eller at jeg vildledte mine læsere, for egen økonomisk vinding .
Jeg elsker mine læsere og er ude mærket klar over, at uden jer var jeg intet!!! Når det nu er sagt, så vil jeg hellere miste lidt utilfredse læsere og istedet kunne give mine børn mad på bordet. End at have en ukommerciel blog og ikke tjene en øre, på mit hårde arbejde!

 

Hvis du ikke kan lide lugten i bageriet….

professionel blogger

Hvis du synes affiliate og sponsor aftaler er utroværdigt, så følger du jo bare blogs uden! Blogverden er et  stort “tag selv bord” af muligheder. Så i stedet for at blive negativ over, at en blogger ikke lige gør tingene som du vil have, så find en der gør!! (Her kan jeg anbefale Copenhagen Curves, der går rigtig meget op i, at være troværdig og have en ukommerciel blog)
Jeg har stor respekt for dem, som vil køre deres blogs helt uden at tjene penge på den. Men det er jo også folk der har et job ved siden af. Til gengæld har de ofte heller ikke så meget tid, at bruge på bloggen. Jeg har gjort  min hobby og passion til mit arbejde og så har jeg altså brug for, at blive betalt for det – det hedder iværksætteri 😉

Hvis du gerne vil have lækre giveaways, fede rabatkoder og en blogger der har tid til at skrive (fordi bloggen er hendes arbejde)! Så er  affiliate links, sponsorater og reklamer, altså sådan det er!!!

Og i sidste ende er en blog altså et personligt univers, der afspejler bloggeren. Hvis man prøver at være noget man ikke er (eller ikke kan ståinde for) for at gøre alle sine læsere glade, ender man med at gøre ingen glade .
Derfor skal bloggen først og fremmest give mening for mig!  For hvis jeg ikke gør de ting jeg føler for, bliver bloggen bare en sur pligt. Og ikke et sted der forhåbentligt, skulle være givende, for både blogger og læsere <3

 

jeg vil meget gerne høre jeres mening!

Kærligst Ditte
 
 

OBS i dette indlæg, er der ingen affiliate links, sponsorater, eller reklamer!!!! 😉

Kommentarer

kommentarer