Sure kvinder på facebook

Advarsel arrig Diva forude!!!

Før du læser dette indlæg, vil jeg lige advare om kraftigt sprogbrug og drivende ironi. Det svære ved tekst, kan være at vise glimtet i øjet. Folk der kender mig, er vandt til min humor, men på skrift kan den ofte gå tabt, misforstås, eller tages for bogstaveligt. Selv om indlægget er en opsang og et surt opstød, er det skrevet i kærlighed til ALLE kurvede kvinder – også de sure 🙂

foto 2 (11)

Her er billedet der fik Zizzis facebookside, til at gå amok!

Som en del af mit ambassadør arbejde for Zizzi, har jeg sammen med 3 andre skønne bloggere, stået model for deres Black Label kollektion (og lidt af deres normale efterårskollektion). Hvilket åbenbart har skabt en regulær shit storm, som jeg har valgt at kalde Zizzi kjole gate! Mor er ikke skuffet, mor er vred!!!!!

Igår faldt jeg tilfældigvis over kommentarsporet til dette billede, på Zizzis facebook. Et billede hvor både kjolen vi har på, men også vores kroppe, skabte vild debat. Da jeg havde læst lidt blev jeg simpelthen så gal, at jeg blev nød til at komme til tasterne!! Jeg er med på at vi jo stiller offentligt op og derfor må stå model, til folks meninger. MEN jeg er simpelhen så træt af kurvede kvinder, der udsætter andre kurvede kvinder for kropsskam og opføre sig som fornærmede og snot forkælede kællinger, fordi en kjole (og en krop) ikke lige falder i dere smag! News flash hele verden drejer sig ikke om dig, kan du ikke lide lugten i bageriet, så køb dine fucking flødeskumskage et andet sted! 😉

 

Medierne har meget travl med at fortælle os kvinder, hvordan vi bør være, et ideal vi kurvede kvinder længe ikke har kunne leve op til. Et er at det kan føles som om, at verden kan være ude efter dig og din krop. Men hvad sker der så lige for, at den kurvede krops aller værste kritikere, er de kurvede kvinder selv? Så tror da fanden at vi kurvede kvinder, har et problematisk forhold til vores krop!!

Jeg bliver sku lidt gal! Jeg synes der er rigeligt mennesker derude, der prøver at fortælle mig, at jeg er forkert som jeg er. Burde vi kvinder der ved hvordan det føles (og hvordan det kan tære på selvtilliden), så ikke bakke hinanden op?Eller i det mindste holde vores mening for os selv, hvis vi ikke har noget konstruktivt at sige!!

Her er lidt af de negative reaktionerne/kommentarene til billedet fra Zizzis facebook, for at understrege min pointe.

når man er så stor gør den bestemt intet godt det ser mildest talt forferdelig ud det ville pynte og gemme alle de former lidt

Jeg skulle ikke nyde noget… Kan ikke fordrage kropsnært tøj, og jeg bryder mig ikke om at flashe min overvægt på den måde.

Nogen bærer den bedre end andre!!!

De skulle godt nok tabe sig før kjolen ville se smart ud

Den ville jeg aldrig købe eller gå med – den fremhæver netop alt det, jeg ikke ønsker… Smukke piger på billedet, men kjolen gør ikke noget godt for nogen af dem, desværre

Når man viser samme kjole på 4 kvinder og INGEN af dem ser godt ud i den, så er det ikke den bedste reklame i min verden…

Hvorfor skal man fremhæve alle de områder, som de fleste har det sværest med?? Den giver ingen facon og jeg synes det er synd at nogen ender i sådan en model, og faktisk tror at de ser godt ud…
Bare designerne dog fattede at “sideben og mormor-arme” ikke bør fremhæves!!!

 

Det man siger er man selv

Når jeg ser sådanne kommentarer kan jeg ikke lade være med, at tænke på, at det er djævelen på skulderen der snakker. Den djævel der fortæller dig at du ikke er god nok og som nyder at mæske sig i andres ulykke.
Når den djævel luftes på nettet, kalder vi den for en troll 😉

For lige meget hvor meget du skælder ud på nettet, eller på de forskellige plus size brands, så siger det mere om DIG og dit forhold, til DIN krop, end om Zizzi og mig 😉
Du skal ikke føre dine krops issues over på mig! Er du utilfreds så tag den med dit eget spejlbillede, og lad mig gøre med mit som jeg har lyst. Jeg er træt af at skulle være perfekt, træt af at leve op til andres urimelige idealer. Jeg er som jeg er og hvis jeg har det godt med hvordan jeg ser ud og hvordan jeg klæder mig. Hvem helvede giver så dig ret til, at være dommer over min krop, eller måde at klæde mig på? Du har ret til at have din mening, men hvis jeg ikke har spurgt dig om den, så hold den for dig selv!!!

Jeg føler mig ikke personligt angrebet, for ja, jeg er et madøre, vejer for meget og har fået 3 børn – hvilket kan give lidt mave 😉
Men jeg synes sku i det store hele at jeg er lækker, også selvom jeg ikke har den perfekte plus size modelkrop.
Jeg bliver faktisk ikke gal på egne vegne, men på vegne af de kvinder, der som jeg, kæmper mod kropsskammen. Kvinder der prøver at acceptere deres krop som den er. Kvinder som har modet til, at vise de ikke perfekte dele af deres krop og ståved at det er sådan de ser ud. Kvinder som viser mod og sårbarhed og som så skal se, deres krop blive pillet ned, af hvad der burde være deres medsøstre.

 

 

zizzisortblondekjolehamborg2015

Her er synderen/kjolen, der er blevet kaldt alt fra pinlig, til røvballegardin.

Læs mere om kjolen og shop den HER

 

foto (8)

Her er den så på! Og ja havde vi kun vist kjolen og vores kroppe forfra, så havde den helt sikkert ikke skabt så meget debat! Men der er på tide vi også ser hvordan en kjole sidder fra siden, på en realistisk str 48, 50, 52. Så vi ikke bliver så skuffede når vi prøver kjolen på og den ikke sidder, som på den veldrejede plus size model.

 

foto 1 (17)

Jeg er ikke model og skal ikke leve op til kravene, for en professionel plus size model, jeg skal bare være mig.

 

foto (5)

Vi havde mildest talt en fest, med at få taget billederne 🙂

Hvorfor Zizzi brugte os ambassadører og ikke professionelle plus size modeller er, at vi i virkeligheden ikke er ambassadører for tøjet, men ambassadører for den gennemsnitlige Zizzis kunde. Så kunderne har nemmere ved, at se sig selv i tøjet.

Reality sucks

zizzikjolesjovsorthvid

Hele balladen udspiller sig jo i virkeligheden om, at der er nogen der føler de har patent på sandheden, om hvordan kurvede kvinder skal se ud og gå klædt (sagde modebloggeren 😉 ). Men ellers så ligger hele opstandelsen i, at jeg og de andre Zizzi ambassadøre ikke er strammet ind i shapewear eller retoucheret. Vi ser ud som vi gør, med deller og det hele! Deller vi alle ved vi har, men som vi gør alt for at skjule. Faktisk skjuler vi det så meget, for os selv og hinanden, at vi helt glemmer at det er sådan mange af os ser ud under tøjet. Vi kigger på de perfekte plussize modeller og får et urealistisk billede af, hvordan en “rigtig” kurvet krop skal se ud. Når vi kigger på de smukke kurvede modeller kan vi et kort øjeblik fortælle os selv, at vores krop minder om deres og glemme vores egne usikkerheder. Men når vi så ser vores problemområder, genspejlet i en anden kvinde, konfronteres vi med realiteten omkring, hvordan vores kroppe ser ud i virkelighed. Når det sker er det nemmere at skyde skylden på en kjole, istedet for at kigge på det underliggende problem, at vi kurvede kvinder har et virkeligt kompliceret forhold, til vores krop.

Facebook filter

Hvad folk i deres iver for at dele deres holdning glemmer er, at vi ikke er professionelle modeller. Vi er kvinder med job, børn og udfordringer som alle andre. Vi kan ikke som den erfarne plusmodel, posere så vores figur gør sig bedst. Og selv om vi som bloggere er “offentlige mennesker” så har vi altså følelser.

Så næste gang du får lyst til, at lufte en negativ holdning, så prøv at stoppe op og tænke over, hvorfor du har behov for, at sige/skrive noget ukærligt, til et andet menneske.

 

zizzilillemedhenriette

Zizzi er et stort Firma og du tænker måske, at din kritik ikke gør ondt på nogen. Men hende der sidder og skal svare på alle de negative kommentarer, er super sød og hedder altså Henriette!
Henriette knokler røven ud af bukserne, for kurvede kvinder! Og det er endda uden at hun er det selv!
Så prøv lige at bruge dit facebook filter. Så stakkels Henriette, ikke hver dag skal stå til regnskab, for stærkt ensidige opfattelser og helt urimelige krav.

Divaen diktere

misspiggybeatyblackeye

Så tænk dig lige om næste gang, inden du får lyst til, at tale dårligt om noget eller nogen på nettet. Bare fordi du kan, betyder det ikke, at hele verden skal belemres med din negative holdning. Holdninger til ting, der alligevel på ingen måde, er op til dig.

Det er på tide vi holder op med at kropsskamme hinanden. Mens vi gemmer vores egen usikkerhed, bag teltkjoler, computerskærme og løftede pegefingre. Der er IKKE nogen rigtig eller forkert måde, at være kvinde (eller kjole) på!!

Som ordsproget siger, hvis du ikke har noget pænt at sige, så hold din fede kæft…… 😉

 

Kærligst Ditte

 

PS: Heldigvis var der også en masse ros og gode kommentare til billedet. Billedet fik faktisk mere end 80 kommentare og over 550 likes. Så der er håb for os kurvede kvinder og kropsnære designs endnu 🙂

Kommentarer

kommentarer