Når store brands laver pluslinjer

Hvis du var kunde i en restaurant hvor du kun måtte side i det bagerste mørke hjørne og hvor de ikke ville servere dig de samme lækre retter, som alle de andre gæster fik på deres tallerkener, men du stadig skulle betale det samme eller mere end de andre gæster- ville du så komme igen? Nej vel! Men hvorfor gør vi det så når det gælder tøj???

Hvis du er så heldig at finde et stormagasin eller en tøjkæde der føre tøj, i mere end til str 44, blandet med deres andre brands, så kan du næsten altid være sikker på, at du finder det gemt væk i et hjørne aller bagerst i butikken, samt at udvalg og kvalitet på ingen måde er på højde med de andre vare i butikken.Nu skal det jo ikke handle om at hænge nogen ud, da det er en tendens jeg ser generelt når store brands eller tøjkæder laver plus linjer. Hos Bestseller finder du fx ikke deres plus mærke Junarose i deres egne butikker, kun online og hos engros kunder. Det samme med Mango’s plus mærke Violetta der også kun kan fås online i Danmark og ikke sammen med Mango’s normale sortiment. Men for at gøre problematikken lidt nemmere at forholde sig til, har jeg valgt et brand som alle kan forholde sig til som eksempel, nemlig H&M og deres plus linje H&M+.

20160722_143847
Hos H&M+ kan hele deres plusafdeling som regel presses sammen på et par kvadratmeter og gerne bagerst i butikken (eller måske ved siden af rolletrappen), hvis det da overhovedet findes i butikken. Når man spændt modtager sit H&M katalog med posten er skuffelsen til at tage og føle på, når du må nøjes med 2-4 sidder om den seneste plus kollektion. Hvis du kigger på siddeantallet og andre linjer inden for H&M er plus størrelserne altså kraftigt underrepræsenteret. Når kampagnerne så endelig kommer i webshoppen med smukke internationale kurvede topmodeller (Hvilket H&M+ skal have kæmpe kredit for), så er designsne og stylingerne til tider så kedelige at selv supermodellerne ser tunge og klodsede ud!

20160722_161124

Jeg synes det er så synd, for H&M+ har et KÆMPE potentiale!!

Desværre synes deres holdningen til kurvede kvinder at være, at vi er 2. rangs kunder. Når man kigger på deres generelle udbud, designs, pasformer, repræsentation i magasinerne, samt lokalisering i de fysiske butikker, føles det i hvert fald som om, at de ser ned på plus kvinder (eller negligere os på det groveste ). Hvorfor fortjener vi ikke det samme niveau, som alle andre H&M kunder?

Samlet set er det de kommunikere til de kurvede kunder; du fortjener ikke det samme som vores andre kunder, men dine penge er gode nok! Det gik måske en gang for 10 år siden, hvor det at være kurvet var et fashion no no og de kurvede kunder gemte sig ensomt i prøverum og skamfuldt købte hvad de kan få og ikke hvad de vil have. Men i dag er vi ikke længere alene! Nu har vi fundet hinanden på sociale platforme og snakker ikke alene sammen over landegrænser, men også åbent om vore kroppe og problemer med pasformer, kvalitet og udbud hos div brands. Digitaliseringen og Socialemedier har gjort, at kunderne ikke længere er isolerede individer, men kan kommunikere og gå sammen, som en samlet masse. Dette har stor betydning, for den historie deres kunder fortælles om brandet og i pluskredse, er den historie ikke god! Gang på gang, har vi set shitstorme omkring H&M+ kampagner. Det kan jeg simpelthen ikke forstå at et anerkendt og verdensomspændende brand som H&M vil have sidende på sig?
Hvornår går det op for de store tøjkæder at size0 tyranniet er overstået og at blive associeret med tøj i størrelse 44+ altså ikke længere betyder den pludselige død for dit brand – Tvært i mod!!

Jeg tror ikke at H&M er opmærksomme på den stigende ”vækst” hos befolkningen og stigende økonomi i plus industrien. For med deres bagland/forretnings koncept , globale placering og branding, kunne de nemt overtage plusmarkedet. Hvis H&M+ lavede tøj, i nordisk minimalistisk stil, som hos & Other Stories og Cos (der også eges af folkene bag H&M) og afspejlede trenden i moden lige nu (som i deres H&M trend kollektioner), samt lavede designersamarbejder, med højt profilerede designere –Så kunne de dominere hele Plus Size markedet!!!!
Jeg håber de på et tidspunkt, begynder at lytte til de kurvede kvinder, eller tager deres potentiale og vækstmuligheder seriøst! Og mangler de inspiration kan de bare spørge nogle af alle de internationale kurvede top bloggere, der ikke alene har egne kollektioner, men også langsomt finder vej til selv de mest fashionable modemagasiner, som curvy stilkonsulenter.

Jeg er i vært fald træt af af plus linjen altid skal være den tykke pige i hjørnet, der ikke kræver så meget og helst bare vil gemme sig. Plus linjen behøver ikke være de andre brands kedelige tykke søster eller mor, men kunne i stedet være deres top lækre kurvede veninde?

Sådan et sted ville jeg i hvert fald gerne handle, hvad med dig?

Kærligst Ditte

Kommentarer

kommentarer