Diva D’s Dagbog

-Blondie køre i tog

20160914_232423

I går var jeg som den Diva jeg er  😉 til et top lækkert event med By Malene Birger (som jeg  glæder mig til at fortælle jer om) men på vej hjem skete der noget ganske pinligt men temmeligt morsomt, som jeg naturligvis delte på facebook 😉
Specielt en kommentar fra en gammel folkeskole veninde mindede mig om, at jeg lige meget hvor mange glamourøse events jeg bliver inviteret til, ikke kan løbe fra hvem jeg er! Nemlig den samme småtossede og kiksede Diva D – som jeg altid har været!

togtingenkommentare

Derfor vil jeg i en ny slags selvironiske indlæg, kaldet Diva D’s Dagbog, dele små komiske hverdagsfortællinger fra mit ikke altid så diva agtige liv. Så i ikke bare ser det pollerede blogger liv, men kan lære mig bedre at kende og få et kig bag kulissen, af alle de helt umulige situationer jeg på en eller anden måde altid synes at rode mig ud i!
Jeg glæder mig faktisk helt vildt til at dele denne kiksede Bridget Jones ish, del af min personlighed med jer.

Ud og se med DSB

20160913_181124

Når man som den eneste i et myldertids fyldt tog, ikke høre efter når det bliver annonceret over højtaleren, at alle skal forlade toget, da det ikke medtager passagerer og vil blive kørt væk med det samme! Og man lige et sekund for sent løber mod døren, mens kvinden på ydersiden af togdøren, lige så panisk som en selv trykker på den så forræderisk grøntlysende  knap – men uden held! Og hun med medlidenhed i blikket følger dig med øjnene, mens du laaaaaaaaaangsomt bliver kørt væk med toget.

20160913_181101Og du derfor nu sidder Palle alene i verden i et tomt tog, langt ude på service sporet et sted??

20160913_184513Under min ufrivillige solo togtur havde jeg som sagt god tid til at dele min uheldige situation på facebook og kunne heldigvis berolige bekymrede venner om, at selv om jeg var blevet tognappet , så havde jeg både overlevelses kit (diva style) og wiify  😉

Noget rød i kinderne, måtte jeg tage den lange walk og shame gennem det tomme tog til førehuset og skyldbetynget banke på og undskylde for at være blindpassager. Togføren var heldigvis sød og forbavsende forstående, men kunne ikke tillade at jeg vandrede tilbage langs sporet. Derfor måtte jeg pænt side og vente på at hans pause var slut, så han kunne returnere mig til civilisationen og sætte mig fri af mit fangeskab.

Tak for turen DSB, det var en oplevelse!

Kærligst Ditte

Kommentarer

kommentarer