Så du mig i Aftenshowet?

Dårlig hårdag, stress og i live TV

aftenshowetstudio

For et par dage siden blev jeg ringet op i toget af Julie fra Aftenshowet på DR1, der ville høre om jeg ikke lige kunne komme ind om aftenen og snakke om det at være kurvet, og egentligt meget godt tilfreds med det! Aftens program skulle handle om at flere og flere danskere bliver overvægtige, men at vi faktisk er nogen der har affundet os med at vi ser ud som vi gør 😉

Nu var det så sådan at jeg faktisk havde en rimelig tæt pakket dag, med at finde tøj til en hel modeseserie jeg skulle skyde for et magasin dagen efter.
Eftersom at dagen jo egentligt stod på at vandre rundt til PR Bureauer i hele københavn, så var jeg vel det man kan kalder praktisk klædt, tilført et par store sneakers og en nærmest ikke eksisterende makeup 😉
Samtidigt jeg var på min 3 dag efter hårvask og havde derfor den obligatoriske 3dags knold ( hvor længderne i dit hår er helt tørre og stive af tørshampoo og bunden derimod ser ud til at være blevet redt med en pakke kærgården)

Men selv om man er praktisk klædt og har en virkelig dårlig hårdag, så siger man jo ikke nej til at komme i TV! 😉

Jeg styrtede derfor byen rundt i kulde og blæst, samtidigt med at jeg løbende svarede på spørgsmål og fandt billeder til aftens udsendelse og fandt ca 20 forskellige outfits, til min stylist opgave til dagen efter.
På trods af gevaldigt tidspres, nåde jeg heldigvis at finde alt til mit fotoshoot, samt smutte forbi Zizzi Fisketorvet og låne et rent sæt tøj (da mit eget efterhånden var noget svedigt og krøllet) og stadig stå klar i studiet kl 18! Selv om det var en noget træt, vindblæst og kedelig udgave af mig selv jeg måtte sende i TV. Jeg brokkede mig også til Ida (følg skønne Ida på instagram HER) over, at hun så så stang lækker ud og at hun kunne side der i sit stramme sorte outfit og høje hæle, mens  modebloggeren/stylisten måtte gå på skærmen i fladesko og 3 dags knold 😉

I Aftenshowet på DR1

ditte vallø aftenshowetI Aftenshowet med Micki Cheng (kendt fra bl. Den store Bagedyst og børneprogrammer på Ultra) og Ida Rud (journalist, anmelder, kropsaktivist). (Den fine blå strik finder du HER/venligst udlånt af Zizzi)

Aftens indslag tog udgangspunkt i en undersøgelse om danskernes stigende overvægt, og vi 3 paneldeltagere skulle så debattere emnet og komme med vores egne personlige oplevelser omkring emnet.

Se indslaget fra Aftenshowet HER

(jeg skal lige advare læsere som aldrig har set mig “live”om at jeg desværre ikke taler så damet/feminint som jeg gerne vil. Men derimod har det med at bande som en sømand og komme med upassende seksuelle hentydninger) 😉

madtonkin

Efter programmen tog Micki, Ida og jeg ud og spise sammen. Det er altid rart lige at have tid til at snakke både oplevelsen og selve programmet igennem, samt lige lade adrenalinen falde ned igen! Ellers kan det nemlig godt føles lidt tomt, at gå direkte fra Live TV og så til at tage alene hjem 🙂

Screenshot_20170128-140647
Micki kendte et super hyggeligt lille vietnamesisk spisested og spurgte om vi tøser ikke ville med? Jeg har den filosofi at hvis folk der har forstand på mad forslår mig et nyt spisested, så er det bare med at gå med! Specielt hvis det som her, var inde for et køkken jeg normalt ikke spiser så tit.

Så jeg slog til og bestilte alt det de to andre hærdede kendere kunne anbefale. Hvilket var en vietnamesisk sandwich med stegt oksekød og masser af frisk grønt, en vietnamesisk limonade og til dessert et kokosgrød. Og så var Ida så sød at lade mig smage en af hendes sprøde wontons. Har du også lyst til at opleve et autentisk vietnamesisk gadekøkken, så hedder stedet District Tonkin og jeg slap med kun 134 kr! 

Under maden ringede mine to mindste drenge og jeg troede det var for at fortælle deres mor, hvor sej hun havde været på TV, men nej! Det var da for at få Mickis autograf, for som der blev råbt ind i telefonen; Vi er stooooore fans.
20170125_195738
Micki var heldigvis så sød at hjælpe den desillusionerede mor og skrive en hilsen til sine små fans 😉

Jeg elsker virkeligt at prøve nye gode spisesteder og at selskabet så samtidigt var fantastisk, gjorde det til den perfekte afslutning på dagen! Jeg er så taknemmelig for at jeg for lov til at præge debatten, når det kommer til kropsidealer. Specielt er jeg glad for muligheden for at være et positivt alternativ, til den trøstespisende og triste person, den generelle dansker åbenbart tror alle overvægtige mennesker er. Det var vigtigt for mig i programmet at få slået fast, at tyk ikke er det værste man kan være! Samt at overvægt ikke nødvendigtvis betyder at være fed, men at man faktisk på trods af at veje for meget, være tilfreds med sin krop og leve et helt almindeligt liv.
Jeg synes sku at det gik meget godt. For selv om man aldrig er helt tilfreds når man ser sig selv på TV (kameraet ligger virkeligt 10 kilo til og jeg er inderst inde et forfærdeligt narcissistisk og forfængeligt menneske), så synes jeg faktisk at jeg fik sagt nogle gode ting og bedst af alt, at jeg faktisk fremstod præcis som den jeg er 🙂

Hvad tænkte du om programmet og debatten?

Kærligst Ditte

 

 

Plussize Modemesse i Berlin

Curvy Fashion og Zizzi blogger event

Screenshot_20170124-120849

Reklame/indlægget er lavet i samarbejde med Zizzi.
I sidste uge var jeg en tur med Zizzi i Berlin, de præsenterede nemlig deres efterårskollektion (aw17) på modemessen i Berlin og holdt i den anledning et stort blogger event.

20170124_143121Zizzis designer fremviste personligt kollektionen og fortalte om inspirationen bag de forskellige stilarter.

Zizzi AW17 – Efterårskollektion

zizzisarahsweater

Jeg var ret vild med deres færøsk inspirerede strik, i ny og blødere kvalitet – Så man nu endelig kan få sin egen Sarah Lund sweater 😉

zizzikjoletætpå

Min favorit farve fra efterårskollektionen er den her skønne støvede kobber farve <3

ZizziambassadøreBerlin2017Zizzi Ambassadørene fra Danmark, Norge/Brasilien, Sverige, Holland.

Zizzi er super gode til at gå all ind på deres events og de havde derfor sørget for at alle vi  Zizzi ambassadører, var til eventet. Det er uden tvivl det jeg elsker aller mest ved curvy events, nemlig at møde nye skønne mennesker, med samme passion som mig selv.

Emmi kender jeg i forvejen og nyder altid hendes selvskab. Hun er lidt af en beauty nørd og så har hun sådan en dejlig mild personlighed og et et nærmest typisk svensk udseende (høj og smuk). Hendes Stil er enkel og skandinavisk, og fungere både både til hverdag og fest (følg hende på instagram HER). Og så er hun så heldig at have en mand der gider at tage billeder af hende, så hun har altid masser af hverdags outfits, der er både praktiske og til at betale. Så savner du flere plus size hverdags outfits så følg endelig hendes blog. (Læs Emmis blog HER)

Gisella er en brasiliansk Hot Mamma, bosat i det kolde Norge, med hendes mand og deres lille nye søn . Hendes stil er lige så farverig, egy og sprudlende som hendes personlighed og jeg er kæmpe fan!! (Læs Gisellas blog HER)

Saskia er stewardesse og ud over at flyve verden rundt og være ufattelig smuk, så er hun virkelig sød og meget hjælpsom. Så hvis du en dag er så heldig at flyve med hende, så er du i gode hender.
Følg hende gerne på instagram (HER) hvor hun viser sin brede (men gode) smag i outfits, der går fra klassisk til cool og som altid inspirere mig til at prøve nye ting.
(Læs Saskias blog HER)

Mit bud på et must have item fra kollektionen

Screenshot_20170124-134453 (2)

Skulle jeg vælge en ting fra kollektionen, som jeg tror bliver det helt store hit, så er det denne lette kimono med print.
Den glæder jeg mig i ihvertfald til at style på mange måder og den kommer sikkert til at hænge på mig hele sensommeren.

Mit Modeuge Look

IMG_20170118_171024_291Strik – Karen By Simonsen  (tidligere kollektion) Måne øreringe – Christina Jewelry & Watches 249 kr

Der blev naturligvis også tid til en selfie, man er vel modeblogger 😉
Jeg havde valgt en blød lækker strik i babyblå, for at understrege mit skandinaviske look og enkle stil. Til havde jeg et par skinny  jeans og et par høje hæle for at fremhæve mine kurver og give det ellers enkle look et sexy twist 🙂

IMG_20170118_201248_026Jeans – Zizzi model Amy 599,95 kr   Sko – Ellos (tidligere kollektion)

Der blev heldigvis også tid til lige at komme af de høje hæle og smide benene lidt op, mens de sociale medier blev opdateret (med før nævnte selfie )

Forår 2017

Nu ved jeg godt er det er pisse irriterende at høre om (og ikke mindst forelske sig i ) styles, der først kommer i butikkerne til efteråret (ca omkring august). Heldigvis havde Zizzi også lidt med fra deres forårskollektion (der kommer i butikkerne her til april/maj). Her var der rigtig mange fine ting og i en farveskala der nærmest havde mit navn skrevet på 😉

Screenshot_20170124-124217Babyblå, koboltblå, blå og lavendel bliver helt store farve hit dette forår. Personligt fandt jeg flere ting i kollektionen der gerne måtte hænge i mit skab dette forår 🙂
Kan du slet ikke vente, så er der allerede masser af lyse forårsfarver på Zizzis wepshop.

 

Screenshot_20170124-123450

Om aftenen inviterede Zizzi os ambassadøre med på et lille hyggelig Italiensk spisested, hvor vi fik det lækreste mad! Det blev også til en hel del vin og vi fik diskuteret alt mellem himmel og jord, faktisk hyggede vi så længe at personalet forlod resturanten før os, kun chefen blev tilbage for at låse døren efter os. Men sådan er det når man sætter en masse kvinder sammen, der brander for det samme og tilføre vin 🙂

Dagen efter stod den på mere Modemesse og netværkeri. Jeg fandt et nyt spændende brand, som jeg bare MÅ have kommer til Danmark, samt masser af fede styles fra andre plus mærker – men det må i høre om en anden gang 😉

Tusind tak til Zizzi for en dejlig tur!! Og tak til mine med ambassadører, for at gøre turen ekstra dejlig <3

Kærligst Ditte

Jeg anmelder – Underverden

Underverden

– en film der helt bogstaveligt sparker røv!

underverdenplakat

I dag var jeg inviteret til (for)forpremiere på den nye danske film Underverden. Jeg ved godt det her ikke er en filmanmelder blog og at jeg på ingen måde bilder mig ind, at jeg ved noget som helst om godt skuespil eller filmvidenskab! Men den film her den tog mig altså med bukserne nede og jeg er så sindsygt imponeret over filmen og niveauet af skuespil, at jeg lige må give jer et heads up om den. For hvad faen skal man med en blog hvis man ikke kan dele ting der oprigtigt gør en begejstret?

Den korte version

Obs hvis du hader folk der læser for meget ind i en film, så får du her den korte version (inden jeg går fuldstændig Fortolker Holger amok og diskutere underliggende temaer og billedsprog, som var jeg til danskeksamen i folkeviser)
En intelligent action film med et alsidigt og spændende persongalleri. Filmen udspiller sig i spændingsfeltet mellem Ghetto miljøet og den akademiske overklasse, og forgår helt fysisk i København og dens forstader. Filmens tema er det kendte aktion plot, hvor helten egenhændigt skal hævne sin broders død og gå op imod den kriminelle underverden.

For det fede er at du kan se filmen som en intellektuel film med henvisninger til eksistentialistiske dilemmaer, miljø og arv, integration, klasseproblematikken og ikke mindst spørgsmålet om, om vi mennesker under vores kulturelle maske, i virkeligheden nogensinde er sluppet af med dyret i os? Hvordan vi som mennesker, lige meget hvem du er, er i stand til frygtelig vold, når vi presses ud over en grænse, eller lader vores dømmekraft sløre (som her af sorg og hævngerrighed). Eller du kan se den som en letbenet aktionfilm. Hvilket gør filmen seværdig for et bredt publikum!

 

Den lange og begejstrede version

Selvom det er mange timer siden jeg kom ud af biografen, så sidder filmen stadig i mig og jeg har plapret løs om filmen til nærmest alle jeg har mødt i dag. Jeg har det lidt som om jeg lige er blevet færdig med en god bog, du ved den der følelse af at måtte give slip på nogle karakterer man kender godt og derfor ikke har lyst til at give slip på – sådan havde jeg det med filmen her – jeg har simpelthen lyst til at snakke om den, ikke kun fordi der er mange aspekter af filmen som ligger op til samtale, men fordi det holder den og personerne i den, i live lidt endnu <3

screenshot_20170103-162922

Hovedrolleindehaveren Dar Salim , instruktør Fenar Ahmad, Bad boy Ali Sivandi og Good guy Dulfi Al-Jabouri 

Det gjorde selvfølgelig heller ikke oplevelsen mindre fantastisk, at det var en eksklusiv blogger fremvisning og at vi udover at have fri(slik og popkorn)bar i biografen, også havde chancen for efter filmen, at tale med instruktøren, samt flere af de bærende roller!!
Det var noget surrealistisk at komme ud af biografmørket helt grebet af en film og så pludselig stå ansigt til ansigt med filmens voldspsykopat! Der så heldigvis brød ud i et kæmpe charmerende smil og afværgende viftede med armene, mens han undskyldte flere gange. Hvis nu nogen skulle have fået den idé, at han skulle stå til ansvar for sin rolles handlinger. Og efter bare 2 minutter i hans (og de 25 næsten alle kvindelige bloggere) så var alle vist overbevist om at han i virkeligheden var mere en lover end en fighter 😉
Der er så mange forskellige lag i filmen, men hvad der er mest imponerende er at instruktøren og skuespillerne også formår at give personerne flere lag. Der er ingen der er rigtig gode, eller rigtig onde.

 

Personerne

I snakken  med instruktøren efter filmen afslørede han at kan med filmen ønskede at skabe et mere alsidigt billede bag mediernes overskrifts beskrivelse af, “slået ned af mand med anden etnisk herkomst end dansk”. For hvad dækker den beskrivelse over? Hvad er det for en mand og hvad får ham til at udøve vold? Er det den hashrygende og computerspillende/arbejdsløse Alex, med det barnlige sind og store hjerte (som man ikke kan andet end at holde af med det samme)? Er det hjertekirugen Zaid med taglejlighed i Københavns havn? Eller er den skruppeløse og voldlige bandeleder Semion, der også fungere som patriark og social støtte i ghettoen?

Og selv om filmen er en hårdtslående action film, så ser du også noget så sjældent som (“arabiske” læg lige mærke til anførselstegnene inden du får lyst til at belære mig om, at skuespillerne naturligvis er danske)  mænd der græder. Specielt en indledende scene med Zaid og hans lillebror, der trygler efter hjælp, er så realistisk og følelses ægte, at man helt fra starten må tage hatten af for skuespiller præstationerne. Men også hatten af for instruktørens for ikke kun at vise stereotyper, hvilket giver filmen og karaktererne mere dybde.
Af andre roller kan nævnes Zaids højgravide kone Stine, der ikke bare er fornuftens stemme i filmen, men som faktisk har replikker og handlemønstre, der kunne være taget ud af et helt gennemsnitligt københavner ægteskab.

 

Volden (advarsel ikke for sarte sjæle)

Der er helt bogstaveligt ikke lagt fingre mellem volds scenerne i filmen (både Dar der spiller Zaid og Ali der spiller Semion, fortalte om lidt for ægte uppercut og trykkede ribben 😉 )

Volden i filmen er ikke scenisk og smuk, men tårkrummende brutal rå og ægte ( jeg drejede flere gange ansigtet væk og hørte mig selv lave små afskys lyde, når både lyd og billedsiden bliver ALT for ægte. Volden kommer så tæt på seeren at man får lyst til at kigge væk, sige fra eller blande sig. Hvilket jo netop er den reaktion unødvendig og brutal vold bør skabe i en. Volden er meget personlig og der bruges sjællendt våben, straffen eller den fysiske reprimande udføres med de bare næver. Hvilket bare understreger og personliggør volden – når nogle bliver tæsket ihjel.
Men volden er nødvendig at vise, fordi det er sådan den er i underverden, et kompromisløst magtmiddel, hvis funktion er at skabe respekt og opretholde hierarkiet. Filmen ønsker også at gøre seeren opmærksom på
hvordan volden de seneste årtier er eskaleret, fra at par på hoved, til tramp i hovedet når du ligger ned.

Som de siger i filmen; “Hvad der for 10 år siden var en kniv, er i dag en AK47”

Jeg elsker at filmen spiller på middel og overklassens frygt for det kriminelle miljø fordi vores sociale kapital og akademiske præstationer ( som er det “oververdens” hierarki er bygget på) ikke tillægger dig respekt eller i det mindste menneskelig respekt. For i underverden er du intet, lige meget hvor meget prestige og respekt du har i den normale verden. Her i den urbane jungle, er det den stærke der overlever og det mindste tegn på svaghed, så bliver du ædt af din egen flok.

Slutningen af filmen har et budskab, som instruktøren Fenar i dag selv fik mulighed for at forklare; Når vi opgiver vores menneskelighed, så har det en konsekvens og som oftest noget af det vi sætter aller højest.
Uden at spolere slutningen eller røbe for meget, så må jeg lige advare dig om, at al volden ikke får en happy ending, til at gøre det hele godt igen og fjerne knuden i maven. For lige som i den virkelige verden så er vold eller hævn sjællen løsningen og leder ikke til noget godt. Jeg må rose instruktøren for, ikke at falde i den amerikanske sødsuppe fælde, men at levere et stykke film der bestemt ikke er en feel good film, men som til gengæld får dig til at tænke  og føle) – og vigtigst af alt, hvis du bor i en ghetto, eller bare lader dig friste af bandemiljøet, så tænker du dig nok om en ekstra gang. Filmen er nemlig ikke som sædvanligt en romantisering af ganster livet, men en advarsel, til unge drenge i miljøet. Et ønske om, både som instruktør og skuespillere med etnisk baggrund, at være alternative rollemodeller og vise en anden vej i livet, andre muligheder.

Selv om filmen på voldssiden er væmmelig, så er det helt sikkert en min teenagesøn skal se, fordi den netop viser at der er personer i verden. for hvem du ikke betyder en skid og som ikke er bange for at skade dig (hvilket er en vigtig lektie at lære, inden man begynder at gå i byen og i sin første brandart spiller smart over for den forkerte)

20170103_144009

Jeg nåde selvfølgelig også at få det obligatoriske fanbillede, med hovedrollen Dar, hvor jeg (som det hedder sig og bør) ligner en virkelig pervers og meget henført stalker  😉 🙂 Ha ha ha

Jeg uddeler jo ikke stjerner, men filmen får da mit helt eget lille kvalitets stempel

diva-approved

Filmen kommer i biografen d. 19 Januar og jeg kan kun sige gå ind og se den!!!!!!!!!!!!!
Det er klart den bedste danske film længe – og så er det en du rent faktisk kan lokke manden med i biografen for at se 😉

Kærligst Ditte

Curvy Style TV – Ellos Oversize og Over knæe

Tidens “IT” looks er også til kurver!

elloscurvystyletvfashionlook-lillebillede

Da jeg i samarbejde med Ellos holdt en workshop (for stylister og pressen) om hvordan man styler kurver, var der en bestemt ting jeg gerne ville vise, nemlig at selv de mest hypede tendenser, som hitter verden rundt, på street style darling, kendisser og modebloggere – også kan bruges på en krop med kurver!!
Ofte er der desværre en eller anden fælles forståelse for, at tidens hotteste tendenser og looks, kun kan bæres af folk der er “noget ved musikken” eller har en krop der ligger inden for idealet.

Den fordom ville jeg gerne gøre op med! Ikke kun over for de mange inviterede stylister og modepressen, men i særdeleshed også over for de kurvede kvinder selv! For nej fashion tendenser er ikke kun for de unge smukke og rige – men kan bruges af alle, der kan lide at lege med deres stil.

over knæet støvler                   (Foto kredit: Asos )
Et af tidens hotteste looks som mange bare er gået ud fra, kun virker på høje slanke kvinder,  er det fortiden så hypede – ” En stor strik over et par overknæet støvler” look.

20161202_114417                             (model: Josephine Dahl Christensen)
Her er mit bud på hvordan du kan bruge looket til hverdag  og selvfølgeligt med plads til kurver 😉

20161202_114408

Du kan lege med længden på både strik og blonde underdel, alt efter hvor meget ben du vil vise. Vælger du en lang strik, er tricket liiige at lade blonden titte ud neden under. Og nu her hvor vinteren rigtig begynder at bide, så kan looket sagtens bruges, med et par tykke tætte strømbebukser til 😉

Ellos og jeg synes ikke at alle mine styling tips og udvalgte outfits, kun skulle være for de inviterede til workshoppen, derfor lavede vi små videoer til alle 4 looks, jeg viste den dag (som vil komme på bloggen løbende, som Ellos ligger dem ud på deres socialeplatforme).

Ellos Curvy Guide video

En video slået op af ellos (@mylife_ellos.dk) den

Obs! Hvis du ikke kan se videoen her, så kan du se den på Ellos instgram (HER) @mylife_ellos.dk

Shop Looket

elloslaceogstrikoutfit

Strik i mohairmix med fashion detaljer – 499 Kr.   Blonde kjole (brugt som nederdel) – 499 Kr.  Lang strik med rullekrave, før 349 – nu 209,50 Kr. Støvler, før 599 nu – 299 Kr.  (affiliatelinks)

Som jeg siger i videoen, så vil jeg langt hellere have noget på som jeg føler mig smart i, end noget jeg bare ser slankere ud i. Jeg er ikke tynd, så hvorfor prøve at klæde mig tynd, i stedet for at klæde mig efter min personlige stil og have det sjovt med moden. Jeg elsker at rykke grænserne for hvad man “kan og ikke kan” som kurvet og håber jeg i dag, måske har været med til at skubbe din grænse bare en lille smule? Og måske endda givet dig lyst til at prøve nogle af de tendenser, du synes er super flotte i modemagasinerne, på kendisser eller bloggere, men som du ikke lige troede ville virke for dig/din figur! 🙂

Kærligst Ditte