Underverden

– en film der helt bogstaveligt sparker røv!

underverdenplakat

I dag var jeg inviteret til (for)forpremiere på den nye danske film Underverden. Jeg ved godt det her ikke er en filmanmelder blog og at jeg på ingen måde bilder mig ind, at jeg ved noget som helst om godt skuespil eller filmvidenskab! Men den film her den tog mig altså med bukserne nede og jeg er så sindsygt imponeret over filmen og niveauet af skuespil, at jeg lige må give jer et heads up om den. For hvad faen skal man med en blog hvis man ikke kan dele ting der oprigtigt gør en begejstret?

Den korte version

Obs hvis du hader folk der læser for meget ind i en film, så får du her den korte version (inden jeg går fuldstændig Fortolker Holger amok og diskutere underliggende temaer og billedsprog, som var jeg til danskeksamen i folkeviser)
En intelligent action film med et alsidigt og spændende persongalleri. Filmen udspiller sig i spændingsfeltet mellem Ghetto miljøet og den akademiske overklasse, og forgår helt fysisk i København og dens forstader. Filmens tema er det kendte aktion plot, hvor helten egenhændigt skal hævne sin broders død og gå op imod den kriminelle underverden.

For det fede er at du kan se filmen som en intellektuel film med henvisninger til eksistentialistiske dilemmaer, miljø og arv, integration, klasseproblematikken og ikke mindst spørgsmålet om, om vi mennesker under vores kulturelle maske, i virkeligheden nogensinde er sluppet af med dyret i os? Hvordan vi som mennesker, lige meget hvem du er, er i stand til frygtelig vold, når vi presses ud over en grænse, eller lader vores dømmekraft sløre (som her af sorg og hævngerrighed). Eller du kan se den som en letbenet aktionfilm. Hvilket gør filmen seværdig for et bredt publikum!

 

Den lange og begejstrede version

Selvom det er mange timer siden jeg kom ud af biografen, så sidder filmen stadig i mig og jeg har plapret løs om filmen til nærmest alle jeg har mødt i dag. Jeg har det lidt som om jeg lige er blevet færdig med en god bog, du ved den der følelse af at måtte give slip på nogle karakterer man kender godt og derfor ikke har lyst til at give slip på – sådan havde jeg det med filmen her – jeg har simpelthen lyst til at snakke om den, ikke kun fordi der er mange aspekter af filmen som ligger op til samtale, men fordi det holder den og personerne i den, i live lidt endnu <3

screenshot_20170103-162922

Hovedrolleindehaveren Dar Salim , instruktør Fenar Ahmad, Bad boy Ali Sivandi og Good guy Dulfi Al-Jabouri 

Det gjorde selvfølgelig heller ikke oplevelsen mindre fantastisk, at det var en eksklusiv blogger fremvisning og at vi udover at have fri(slik og popkorn)bar i biografen, også havde chancen for efter filmen, at tale med instruktøren, samt flere af de bærende roller!!
Det var noget surrealistisk at komme ud af biografmørket helt grebet af en film og så pludselig stå ansigt til ansigt med filmens voldspsykopat! Der så heldigvis brød ud i et kæmpe charmerende smil og afværgende viftede med armene, mens han undskyldte flere gange. Hvis nu nogen skulle have fået den idé, at han skulle stå til ansvar for sin rolles handlinger. Og efter bare 2 minutter i hans (og de 25 næsten alle kvindelige bloggere) så var alle vist overbevist om at han i virkeligheden var mere en lover end en fighter 😉
Der er så mange forskellige lag i filmen, men hvad der er mest imponerende er at instruktøren og skuespillerne også formår at give personerne flere lag. Der er ingen der er rigtig gode, eller rigtig onde.

 

Personerne

I snakken  med instruktøren efter filmen afslørede han at kan med filmen ønskede at skabe et mere alsidigt billede bag mediernes overskrifts beskrivelse af, “slået ned af mand med anden etnisk herkomst end dansk”. For hvad dækker den beskrivelse over? Hvad er det for en mand og hvad får ham til at udøve vold? Er det den hashrygende og computerspillende/arbejdsløse Alex, med det barnlige sind og store hjerte (som man ikke kan andet end at holde af med det samme)? Er det hjertekirugen Zaid med taglejlighed i Københavns havn? Eller er den skruppeløse og voldlige bandeleder Semion, der også fungere som patriark og social støtte i ghettoen?

Og selv om filmen er en hårdtslående action film, så ser du også noget så sjældent som (“arabiske” læg lige mærke til anførselstegnene inden du får lyst til at belære mig om, at skuespillerne naturligvis er danske)  mænd der græder. Specielt en indledende scene med Zaid og hans lillebror, der trygler efter hjælp, er så realistisk og følelses ægte, at man helt fra starten må tage hatten af for skuespiller præstationerne. Men også hatten af for instruktørens for ikke kun at vise stereotyper, hvilket giver filmen og karaktererne mere dybde.
Af andre roller kan nævnes Zaids højgravide kone Stine, der ikke bare er fornuftens stemme i filmen, men som faktisk har replikker og handlemønstre, der kunne være taget ud af et helt gennemsnitligt københavner ægteskab.

 

Volden (advarsel ikke for sarte sjæle)

Der er helt bogstaveligt ikke lagt fingre mellem volds scenerne i filmen (både Dar der spiller Zaid og Ali der spiller Semion, fortalte om lidt for ægte uppercut og trykkede ribben 😉 )

Volden i filmen er ikke scenisk og smuk, men tårkrummende brutal rå og ægte ( jeg drejede flere gange ansigtet væk og hørte mig selv lave små afskys lyde, når både lyd og billedsiden bliver ALT for ægte. Volden kommer så tæt på seeren at man får lyst til at kigge væk, sige fra eller blande sig. Hvilket jo netop er den reaktion unødvendig og brutal vold bør skabe i en. Volden er meget personlig og der bruges sjællendt våben, straffen eller den fysiske reprimande udføres med de bare næver. Hvilket bare understreger og personliggør volden – når nogle bliver tæsket ihjel.
Men volden er nødvendig at vise, fordi det er sådan den er i underverden, et kompromisløst magtmiddel, hvis funktion er at skabe respekt og opretholde hierarkiet. Filmen ønsker også at gøre seeren opmærksom på
hvordan volden de seneste årtier er eskaleret, fra at par på hoved, til tramp i hovedet når du ligger ned.

Som de siger i filmen; “Hvad der for 10 år siden var en kniv, er i dag en AK47”

Jeg elsker at filmen spiller på middel og overklassens frygt for det kriminelle miljø fordi vores sociale kapital og akademiske præstationer ( som er det “oververdens” hierarki er bygget på) ikke tillægger dig respekt eller i det mindste menneskelig respekt. For i underverden er du intet, lige meget hvor meget prestige og respekt du har i den normale verden. Her i den urbane jungle, er det den stærke der overlever og det mindste tegn på svaghed, så bliver du ædt af din egen flok.

Slutningen af filmen har et budskab, som instruktøren Fenar i dag selv fik mulighed for at forklare; Når vi opgiver vores menneskelighed, så har det en konsekvens og som oftest noget af det vi sætter aller højest.
Uden at spolere slutningen eller røbe for meget, så må jeg lige advare dig om, at al volden ikke får en happy ending, til at gøre det hele godt igen og fjerne knuden i maven. For lige som i den virkelige verden så er vold eller hævn sjællen løsningen og leder ikke til noget godt. Jeg må rose instruktøren for, ikke at falde i den amerikanske sødsuppe fælde, men at levere et stykke film der bestemt ikke er en feel good film, men som til gengæld får dig til at tænke  og føle) – og vigtigst af alt, hvis du bor i en ghetto, eller bare lader dig friste af bandemiljøet, så tænker du dig nok om en ekstra gang. Filmen er nemlig ikke som sædvanligt en romantisering af ganster livet, men en advarsel, til unge drenge i miljøet. Et ønske om, både som instruktør og skuespillere med etnisk baggrund, at være alternative rollemodeller og vise en anden vej i livet, andre muligheder.

Selv om filmen på voldssiden er væmmelig, så er det helt sikkert en min teenagesøn skal se, fordi den netop viser at der er personer i verden. for hvem du ikke betyder en skid og som ikke er bange for at skade dig (hvilket er en vigtig lektie at lære, inden man begynder at gå i byen og i sin første brandart spiller smart over for den forkerte)

20170103_144009

Jeg nåde selvfølgelig også at få det obligatoriske fanbillede, med hovedrollen Dar, hvor jeg (som det hedder sig og bør) ligner en virkelig pervers og meget henført stalker  😉 🙂 Ha ha ha

Jeg uddeler jo ikke stjerner, men filmen får da mit helt eget lille kvalitets stempel

diva-approved

Filmen kommer i biografen d. 19 Januar og jeg kan kun sige gå ind og se den!!!!!!!!!!!!!
Det er klart den bedste danske film længe – og så er det en du rent faktisk kan lokke manden med i biografen for at se 😉

Kærligst Ditte

Kommentarer

kommentarer