Er jeg stoppet med at blogge?

En form for farvel og en ny begyndelse

pausebillede-bitmedia-designbureau2

Fuuuuuck så gik der lige en måned uden indlæg!!
Jeg vidste ikke helt om jeg skulle sætte ord på det her, eller bare lade som igenting, men nu får i altså den helt ærlige grund til at det har haltet lidt med bloggen på det seneste og hvorfor jeg faktisk har overvejet at stoppe med at blogge….

Jeg har simpelthen gang i for mange ting og jeg kan ikke være over alt, jeg arbejder freelance hos Aller som stylist, ud over det har jeg jo også min faste klumme i Magasinet Q, jeg har bloggen, jeg er mit eget brand  og så bruger jeg uendeligt meget tid på at arbejde for kurvede kvinders muligheder i Danmark, både hvad angår udbudet af tøj og den måde det brandes på, men også i forhold til kropsaccept og selvtillid – nååå ja og så er jeg jo også lige mor til 3!!!

Det er ikke alle der ved det, selv om det ikke er noget jeg holder hemmeligt, men jeg kæmper med mine egne ting her bag skærmen. 1. min ADHD der selv om jeg ikke ville bytte den for noget (fordi den er en del af mig, og 100% har været med til at gøre mig til den jeg er) så spænder den altså ben for mig når det kommer til at strukturere min hverdag og ikke mindst prøve at følge op på alle mine projekter og få gjort ting færdige. En anden ting er at jeg er erklæret 10% invalid efter en bilulykke, der har sat nogle grænser for hvad jeg fysisk kan holde til. Faktisk overvejde man førtidspension, fordi jeg ikke kan klare et normalt 8-5 job (men det sagde jeg stort nej tak til og skabte mit eget job istedet). Og lige meget hvor meget jeg prøver på at kunne gøre det samme som alle andre, så må jeg bare erkende at ting tager 3 gange så lang tid for mig, fordi jeg ikke har nogen struktur, eller simpelthen ikke kan lægge de samme timer i det som alle andre (jeg bliver nød til at lade op). Mit hoved vil så mange ting, men resten af mig kan simpelthen ikke følge med.

Alt er lappeløsninger, fordi jeg prøver på at være alle steder på en gang, og så i virkeligheden ender med ikke at være nogen steder helt.
Nu er det jo sådan  med ting vi skammer os over, at vi oftes bare lyst til at holde det for os selv,
men jeg er træt af at prøve at dække over mine egne mangler. Træt af at prøve at være alle steder og ikke rigtig slå til nogen steder. Jeg har så travlt med alle mulige ting, at jeg kun kan være der halvt og jeg føler at jeg skuffer på næsten alle fronter  (både mine læsere, mine samarbejdspartnere, min familie og mig selv)
Jeg er flov over konstant at snakke om hvordan jeg har tænkt mig at gøre det bedre, eller nye tiltag og projekter, for aldrig rigtig at få gået i gang med dem, eller få gjort dem færdige.
Selv nu tænker jeg ååååhhhh bliver det her et af de indlæg hvor jeg lover guld og grønne skove, nye begyndelser osv, men så i virkeligheden ikke får blogget i 14 dag! Undskyld!! Jeg synes i fortjener bedre som de helt fantastiske læsere i er og jeg er så ked af at skuffe jer, når i kommer ind på en uopdateret blog. Eller deltager i en giveaway som jeg glemmer at trække en vinder af; UNDSKYLD. Tro mig det er ikke fordi jeg er lige glad, jeg tænker flere gange om dagen på ting der kunne være gode indlæg til bloggen, jeg tager masser af billeder til bloggen, for så enten ikke at syntes de er gode nok, eller tiden går så de ikke længere er relevante. Men mest af alt så bruger jeg rigtig meget tid på at have ondt i maven og strees over ikke at få blogget, eller ikke få lavet nok i min business.
Og jo mere stresset og bange jeg bliver for hvad det betyder for bloggen og for min levevej, jo flere overspringshandlinger laver jeg. Jo længere der går mellem blogindlæggene jo svære bliver det at skrive dem (fuldstændigt ligesom med træning, eller at spise sundt).
Men nu er jeg nået til et punkt hvor jeg bliver nød til at tage det seriøst og gøre noget ved det, i stedet for at gemme mig for mine problemer og lade som om alt er fint. For i fortjener bedre og jeg fortjener at få lysten tilbage, frem for at have en knude i maven hele tiden.

 

Hvis du ikke udvikler dig går du i stå

Derfor har jeg brugt den her blog pause til at mærke efter hvad jeg egentligt har lyst til og finde ud af om jeg overhovedet skulle fortsætte med at blogge?Jeg har været bange for om jeg var brændt ud og helt var færdig med at blogge, men efter lidt pause hvor jeg har mærket efter, kan jeg sige at det er jeg slet ikke! Men jeg er vokset fra bloggen som den er nu, den er lidt som en gammel ynglings kjole, der var pæn engang men ikke rigtig længere passer, men du nænner ikke at smide den ud. Jeg har ikke længere lyst til kun at skrive om plussize mode, for faktisk hænger det mig lidt ud af halsen – jeg er kommet videre, jeg har faktisk ikke lyst til at være kun plussize, jeg har bare lyst til at være mig. Jeg er jo meget mere end min størrelse, så fra nu af vil bloggen ikke længere være en plussize blog, eller kun for kurvede kvinder, den vil være for alle kvinder!!!
Jeg vil bare gerne have en personlig blog/modeblog, hvor jeg tilfældigvis er en str 46/48. På den her rejse hvor jeg har snakket kropsaccept med både medier og kvinder, er jeg kommet til den erkendelse, at vores problemer er ens for alle om du er str 36 eller 46, i bund og grund døjer vi alle med de samme problemer. Derfor vil jeg gerne åbne bloggen op for alle , så jeg kan dele erfaringer og forhåbentligt inspirere til mere livskvalitet, til alle kvinder og ikke kun plussize kvinder.
Mine dagens outfits bliver jo i sagens natur ved med at være i store størrelser 😉 og mine modeindlæg vil naturligvis stadig indholde ting der går op i størrelsen, der vil også komme indlæg om ting der sker i plus size branchen, samt indlæg om kurvede (og ikke kurvede) kvinder der inspirere mig. For kurvede kvinder er stadig min store passion, men de vil blive blandet med indlæg om hverdagsliv, om det at være mor, boligindretning, opskrifter, makeup videoer og hvad jeg ellers lige får lyst til at dele – for det er det jeg skal tilbage til, at skrive om de ting jeg synes er sjovt og som giver mig lyst til at dele, frem for at det bliver en sur pligt.

My work here is done

154240851-ditte vallø foto marie hald

Foto:Marie Hald

I 5-6 år har jeg følt at jeg havde ansvaret for at give indformationen om plussize videre, for hvor skulle kurvede kvinder ellers få det. Jeg har i flere år nu knoklet for at få kurvede kvinder anderkendt og repræsenteret i medierne, samt arbejdet tæt sammen med branchen, for at forbedre både branding og kvalitet i modebranchen. Nu hvor vi har fået hele plussize/curvy bølgen til Danmark, er der kommet mange flere muligheder og et større udbud på mode fronten, samt  mere taletid i medierne – så my work here is done!!

Der er stadig laaaaang vej igen, og jeg fortsætter selvfølgeligt med at arbejde for de kurvede kvinders muligheder, men nu er det på tide at stoppe med at hjælpe andre på vej gratis, for at fremme curvy bevægelsen. Nu er det på tide at komme tilbage til bloggen og min egen business og have fokus på mine egne projekter og drømme (jeg  har fx en halv bog liggene jeg aldrig fik skrevet færdigt, jeg går og pønser på at samle et team og lave et online modemagasin, samt selvfølgelig drømmen om at få min egen tøjkollektion.)

Jeg føler mig faktisk heller ikke rigtig længere hjemme i plussize begrebet. Det var fint i starten da vi var en minoritet, der havde behov for at stå fast på vores ret og definere os selv som en gruppe. Jeg holder stadig meget af vores fællesskab og fællesforståelse som kurvede kvinder. Men i takt med at jeg har arbejdet på at få os anerkendt i branchen, har jeg også forstået at for at blive fuldt accepteret så skal vi give slip på at være plussize og bare se os selv som kvinder, først der har vi i virkeligheden vundet kampen, når vi kan shoppe som alle andre, læse modemagasiner som alle andre, uden at skulle forholde os til om vi er større eller mindre end andre kvinder!
Derfor har jeg brug for at den udvikling også kan ses på bloggen. At jeg ikke sættes i bås som plussize blogger, men en blogger som alle andre, der skriver om hvad der rør sig i mit liv og som tilfældigvis er en str 46/48 (uden at det skal definere hele min blog)

Fugl Fønix

det-er-umuligt-wallsticker-p

 

Faktisk sker der noget helt vildt spændende i mit liv lige nu, noget som jeg glæder mig helt ustyrligt til at fortælle jer om (det går ned i denne weekend!!!!!). Noget der giver en frisk start, nye muligheder og som ikke mindst har givet mig lyst til at blogge igen – dog om noget andet og mere (men det fortjener sit helt eget indlæg)!!

Jeg har været bange for at skrive om mine børn, tanker jeg gør mig, samt små hverdags trivialiteter, for ville i læsere så forsvinde når nu i kom for at læse om plussize og det ikke var det i fik? Men jeg kan ikke længere blogge ud fra hvad jeg tror i vil have, eller i frygten for at miste læsere, jeg bliver nød til at skrive ud fra mig og den oprigtige lyst til at dele.

Jeg tror og håber på at være tro mod mig selv, i sidste ende er det eneste rigtige jeg kan gøre. Hvis vi ikke udvikler os går vi i stå, og det er præcis det der har været sket med bloggen. Jeg har det lidt som en fugl Fønix, nogle gange må vi brænde helt ned, for at rejse os af asken og begynde på ny.

Jeg glæder mig nu helt vildt til at genopfinde mig selv, relancere bloggen og tage hul på et nyt kapitel af mit liv. Jeg vil meget gerne have dig med på rejsen og håber du stadig har lyst til at læse med? Og hvis ikke bloggen længere er noget for dig, så tak for den tid vi har haft sammen og fordi du læste med <3

Kærligst Ditte