#Doveformig

ditte_Vallø_3

Annonce: Indlægget er sponsoreret af Dove, men holdningerne er mine egne.
Jeg har i samarbejde med Dove, fået lov til at teste deres Oxygen Moisture Shampoo & Balsam.
Jeg er ret vild med Dove, ikke kun pga. deres prisvenlige og gode produkter, men pga. deres arbejde for kvinders velvære og selvtillid. Doves mål er ikke at sælge produkter ud fra kvinders usikkerheder (meget af skønhedsbranchen tjener jo ellers godt på at skubbe til vores usikkerheder og lokke med løfter om at gøre os smukkere) men at bryde med uopnåelige skønhedsidealer og få kvinder til at føle sig hjemme i deres egen krop. De bruger derfor altid uretoucherede og “almindelige kvinder” i deres reklamer/kampagner. Produkterne er testet af forbrugerne og lavet til den helt almindelige kvinde. Derfor blev jeg rigtig glad, da de spurgte, om jeg ikke havde lyst til at være en ud af 4 bloggerambassadører, i deres nye #Doveformig-kampagne.

Hvad jeg syntes var ekstra fedt ved kampagnen #Doveformig var, at fokus ikke kun lå hos mig som blogger, men i at give “almindelige” kvinder mulighed for at teste produktet (så det ikke kun er de altid forkælede bloggere 😉 ) og få deres mening. Og så kan jeg godt leve med bare at være bloggerblikfang og fungere som mellemled mellem produkt og forbruger 😉

Det hele går ud på at jeg (og 3 andre skønne blogger kvinder) i samarbejde med Dove har lavet en video om, hvad vi synes om de produkter, vi har testet. Og så får vi simpelthen muligheden for at give vores læsere samme chance for at teste produktet og give deres mening med.

I kampagnen lægges der vægt på, hvordan produkterne får os til at føle og hvilken betydning, det har for vores hverdag. Derfor snakker jeg om, hvad mit hår betyder for min selvtillid (for vi ved godt, hvad en dårlig hårdag kan gøre ved humøret), men også for min selvsikkerhed i løbet af en arbejdsdag. Den tid vi bruger på at pleje os selv er vigtig! Ikke kun for vores selvfølelse og fysiske velvære, men fordi vi indirekte får fortalt os selv, at vi er det værd.

Nu skal det jo ikke hede sig, at fordi indlægget er sponsoreret, at jeg ikke tester ud fra de helt samme kriterier, som jeg plejer! Derfor får i her min anmeldelse af Dove Oxygen Moisture Shampoo & Balsam.

Test af Dove Oxygen Moisture Shampoo & Balsam.

ditte_Vallø_2Og vi kan lige så godt få den nagende tvivl af vejen med det samme! Jeg er ikke blevet betalt af Dove for at sige noget positivt, hvis jeg ikke havde kunne lide produktet, havde jeg takket nej til samarbejdet (man kan ikke købe sig til positiv omtale på min blog, kun til omtale) og da jeg godt kan lide produktet og faktisk selv kan finde på at smide det i indkøbskurven, er min omtale naturligvis positiv.

Jeg tester altid ud fra de ting, der betyder noget for mig, når det kommer til produkter, nemlig disse 5 punkter;

Brugbarhed

Shampooen er drøj i brug og holder længe. Jeg skal ikke bruge ret meget, før den skummer op, og ved 2 hårvaske vasker den håret helt rent (jeg vasker altid mit hår 2 gange, første gang for at fjerne alle hårpleje og stylings produkter og anden gang for at vaske håret rent helt i bund). Jeg er vild med at den altid står med toppen nedad, så jeg aldrig skal kæmpe med at få shampoo eller balsam ud af flasken.

Effekt

Dove Oxygen Moisture Shampoo & Balsam giver mit hår fint med volume, men gør det samtidigt også blødt og skinnende. Hvilket er præcis det, jeg leder efter i en shampoo og balsam. Mit hår er ellers lidt af en udfordring, da det er tykt og tungt og derfor har brug for lidt ekstra volume. Samtidigt har det brug for pleje i spidserne, men har en tendens til at fedte i bunden.

Pris

Både shampoo og balsam ligger på omkring 40 -50 kr., men du kan være heldig at finde gode tilbud på dem i dit lokale supermarked (jeg har været heldig i Netto flere gange), så det er en yderst prisvenlig hverdags shampoo/balsam. Og med 3 langhårede børn bliver der brugt en del shampoo og ikke mindst balsam!! Så er det rart, at det er til en pris, hvor man selv kan lade dem vaske hår, uden at man skal bekymre sig om, hvor meget der ryger i håret og hvor meget der ryger på gulvet (eller andre spændende steder) 🙂

Udseende

Designet er simpelt, lyst og minimalistisk, så de passer ind på de fleste badeværelser 😉

Duft

Duften er mild og ren, hvilket jeg sætter stor pris på,da jeg (som jeg nævner i videoen) har en hel del menneskers næse i mit hår hver dag. Og så er det rart, at de bare lugter rent og blender sammen med min parfume, uden at overdøve den.

Testens resultat

Samlet set så synes jeg, det er en rigtig fin hverdags hårserie, hvor du faktisk får lidt mere end du betaler for! Den er drøj i brug, praktisk, velduftende, vasker rent og plejer håret. Den holder hvad den lover og give både fylde og pleje, der holder.

Danske Kvinder tester Dove

Nu er hele idéen med kampagnen at give danske kvinder muligheden for at teste Doves produkter og give deres mening. Derfor skal du holde øje med min instagram @marilynscloset på torsdag, her kommer der nemlig til at køre en konkurrence, hvor DU kan blive den, der tester.

 

– Kærligst Ditte

 

Kommentarer

kommentarer