Jeg har arbejdet min røv i laser
08bdaf9a886c546e746c9ac39646caf0

 

Jeg har helt bogstaveligt talt arbejdet min røv i laser på det sidste! Hvilket ud over at jeg faktisk har haft super travlt, har betydet at jeg simpelthen ikke har kunne side ned foran min computer, men kun ligge på siden, hvilket absolut gør det lidt svært at blogge.

Jeg havde jo haft skrevet (HER) at jeg gerne ville tilbage til at dele lidt mere af min dagligdag og skrive om mere personlige emner. Og der fik jeg måske fristet skæbnen/bedt universet om lidt for meget, for jeg skal da lige love for at et MEGET personligt problem pludseligt opstod. Nu havde jeg jo lige proklameret at jeg var tilbage på bloggen og Så skete der noget så jeg ikke kunne blogge. Derfor deler jeg årsagen med jer, fordi jeg synes jeg skylder en forklaring på mit frævær, nu hvor jeg nu lige havde sagt jeg var tilbage. Men jeg må advare sarte læsere

Advarsel! Dette indlæg indholder intime detaljer du formentlig ikke havde brug for at vide, samt omhandler dele af den meneskelige anatomi som man normalt holder for sig selv – 
Så hvis du har været nysgerrig på hvem jeg er, så kommer du nu til at kende mig bedre end du nogensinde havde troet muligt, man kan vel nærmest sige du kommer til at kende mig indefra og ud 😉 

Den ene ting var at jeg i mit arbejde som stylist, skulle have lavet alle sommerens magasiner færdig før ferien. Hvilket for at gøre det kort, har betydet at jeg på 4 uger har lavet 6 fulde modeserier.
Det lyder måske ikke af meget, men hvis du ikke kender til branchen så er det stylistens opgave at booke fotograf (og finde evt location), booke makeupartist, finde en model/modeller der matcher opgaven, finde alt tøj, sko og accessories til opgaven, skrive tekst og evt guides til brug i magasinet, samt finde 25-30 ekstra billeder af styles, til at sætte ind sammen med modelbillederne.
Magasinerne laves flere måneder forud, derfor kan vi ikke bare gå ud og låne tingene i butikkerne, da vi jo skal vise ting der er i butikkerne, når bladet kommer ud. Derfor kan vi kun bruge såkaldte presse sampels, som kan lånes hos div. PR bureauer. Hvilket betyder at jeg har styles en masse photoshoots der gerne tager en hel arbejdsdag, samt har knoklet byen rundt, for helt fysisk at udvælge og håndplukke de ting der skulle bruges. Den dag jeg skulle til ELLE Style Awards, på tidspunktet hvor alle andre gjorde sig klar til den røde løber, der cyklede jeg stadig rundt i København og hentede tøj – svedig og med cykelhjelm – ikke ligefrem et godt rød løber look, så jeg måtte droppe at tage med.

20170525_011705

Flere aftner har jeg været den sidste på “kontoret” en aften blev den endda halv to om natten før vi gik fra photostudiet og andre gange er den blevet  3 eller 4 om morgnen når en deadline skulle nås hjemme foran computeren.

Så nu har du måske en idé om hvor travlt jeg har haft, oven i det smider du så at være mor til 3 og en flytning, så er vi ved at være der 🙂
Nå men alt det her arbejde og stress har gjort at jeg ikke har fået spist/drukket ordentligt og enten har flintret rundt, eller siddet ned i timevis foran en skærm. Alt det sammenlagt har givet lidt problemer med fordøjelsen og skal vi sige “lagt lidt ekstra press” på min bagdel.
Og det er så nu sarte læsere skal klikke væk og se en katte video  i stedet! 😉

ewwww

Jeg er simpelthen revnet der hvor solen ikke skinder (og her mener jeg ikke Danmark om sommeren)
Jeg har redet mig en anal fissur, hvilket er en revne/sår i det nederste af tarmens slimhinde eller i selve “rynkebåndet”. Fordi jeg ikke har haft tid til at stoppe op og tage mig af problemet (og egentligt syntes det var lidt pinligt og derfor håbede det gik væk af sig selv) men bare har kørt på, så sker der det som der sker med alle revner, når du lægger press på dem, de revner yderligere. Jeg skal lige hilse og sige at det er noget af det mest smertefulde jeg nogensinde har prøvet! Selv ved en fødsel har man sku da mindst 9 måneder til man skal igennem smerten igen, men her gentager det sig ved hvert et “større” toilet besøg
Først selve toilet besøget der mest føles som at prøve og presse en knust flaske ud. Og det er ingen gang den værste del! Efter venter dig ca. en time i ulidelige smerter, fordi ringmusklen (som det ligger i navnet) er en muskel, så går den i kramper pga af smerte og spændinger, dette kaldes muskelspasmer men kan nok bedst beskrives som veer, bare bagtil. Jeg har haft isterninger på, prøvet varme afslappende bade og sågar lokalbedøvende cremer. Jeg har været til lægen og blive undersøgt, få stikpiller, afførende piller og numse creme. Tro mig det har været den mest ydmygende periode af mit liv og jeg har følt mig så helt igennem usexet og ynkelig.
Jeg har ikke kunne sidde ned, eller stå og gå for længe, men kun kunne ligge i fosterstilling, men ikke for længe for så gør det også ondt af ligge ned, derfor har jeg vandret hvileløst rund og været helt vildt træt, fordi jeg ikke kunne finde ro nogen steder.
En anden del har været det psykiske aspekt, jeg har stresset helt vildt over ikke at kunne side foran en computer (hvilket jo som blogger og skribent er ens job) og samtidigt har jeg været vildt bange for om der var noget andet og mere alvorligt galt), Jeg har jo ikke rigtigt kunne sige noget til folk, for hvad siger man?
Jeg tror måske jeg har fået en hæmoride? Eller jeg har ondt i numsen og er bange for der er noget galt? Og når man ikke kan se stedet der gør ond, er det nemt for bekymringerne at løbe løbsk.

Det hele eskalerede en fredag hvor jeg havde så ondt at jeg begyndte at græde (hvilket er helt uhørt, jeg har en sygt høj smerteterskel og har født børn uden at sige av) så min mand truede med at ringe efter en ambulance , hvis jeg ikke ringede til lægen. Her blev det afgjort at jeg skulle se weekenden an på smertestillende og hvis ikke jeg var i bedring mandag, så skulle jeg på hospitalet og evt have en indsprøjtning i ringmusklen med Botox, for at stoppe de smertefulde kramper, der jo trak i flængen så den ikke kunne hele. Mandag havde jeg et fotoshoot der ikke rigtig kunne aflyses og gennemførte en hel dags skydning, med hjælp fra mit fantastiske team <3
Heldigvis blev det bedre og jeg slap for Botox (hvilket er den fancy betegnelse for det muskel lammene giftstof der dannes ved botulisme, bedre kendt som det knapt så glamourøse pølseforgiftning )
Jeg har da også kunne grine lidt af mig selv i denne periode fordi det har været så sindsygt at være syg med noget man slet ikke har løst til at nogen andre mennesker i verden skal vide! Men jo ikke kan undgå at der opstår situationer hvor man er tvunget til at indrage folk i ens intime problematik. Så er der jo ikke andet at gøre end at grine af sig selv og det absurde i situationen. Og derfor skriver jeg om det her på bloggen, selv om jeg mest har løst til at lade som om det aldrig er sket, for hvis jeg kun deler de gode ting, men ikke alle de andre, så er det ikke ægte!

Men jeg deler også oplevelsen for at advare andre i samme situation! Lad være med at holde det for dig selv fordi det er pinligt, gå til lægen med det samme! Og ikke som jeg gå med det i flere uger, fordi jeg syntes det var for pinligt at gå til lægen med. Måske fordi jeg et eller andet sted var bange for at lægen ville sige det er fordi du er tyk og problemer der sker med ens krop fordi man er tyk, er jo ens egen skyld og ikke noget andre kan gøre noget ved. Når problemet så både har med ens bagdel og evt overvægt at gøre, så har man ikke liiiige lyst til at indrage andre. Jeg var flov og følte mig uatraktiv. Jeg gik med hele bekymringen og smerterne for mig selv, jeg trak det alt for længe hvilket gjorde det hele meget værre – så er der noget der bekymre dig så gå til lægen!!

Nu har jeg jo i sagens natur måtte dele min oplevelse med flere og jeg er virkeligt overrasket over hvor mange der selv har haft problemer med hæmorider eller anal fissurer, og alligevel er det aldrig noget nogen kvinder har delt med mig, eller noget jeg har snakket med mine veninder om. Det er jo en helt almindelige lidelse (Hæmorider er meget almindelige. Man regner med, at omkring en tredjedel af befolkningen har hæmorider. – Kilde Patient Håndbogen), men altså ikke noget vi føler vi kan tale åbent om. Nu er jeg jo en meget offentligt fortaler for kropsaccept og imod alle kropslige tabuer, der får os kvinder til at skamme os, eller være flove over vores krop. Derfor blev jeg jo også nød til at åbne op om emnet, fordi jeg ellers ville være lidt af en hykler! Og fordi jeg ofte selv bliver overrasket over tanker jeg gør mig om min egen krop, eller holdninger jeg bare har overtaget fra andre eller samfundet , som jeg ikke stiller spørgsmålstegn ved, fordi sådan er det bare.
Vi snakker ikke om kropslige problemer og naturlige processer, fordi de betagtes som ulækker og fordi vi jo gerne vil være attraktive, men helt ærligt så er det en forældet tankegang, vi er andet end krop og sexobjekter! Og der er intet at skamme sig over, jo mere vi får snakket om tingene og normaliseret dem, jo nemmere bliver det at få et naturligt forhold til sin krop og dens funktioner.

Det har samtidigt også været sundt at lære at hvis du ikke selv kan lære at skrue ned for det hele, og er alt for stresset til at se at du ikke tager dig ordentligt af dig selv, så sørger din krop for at du bliver tvunget til det.
Jeg har det heldigvis meget bedre og kan nu side og skrive lidt tid af gangen, men jeg tager den med ro det næste stykke tid.
Jeg kan heldigvis også se det sjove i at jeg helt bogstaveligt har arbejdet min røv i laser!

 

unicornfarsglitter
Det er ekstra sjovt fordi jeg nærmest lider af en fobi for, at folk skal vide jeg går på toilettet. Jeg kan kun gå (rigtigt) på toilettet hjemme hos mig selv og kun hvis der ikke er fremmede i huset, eller på vej til at besøge os.
Jeg kan ikke gå på offentlige toiletter, fordi tanken om at nogen skal der ud efter mig og skræk og rædsel derved ville vide at jeg har været på toilettet, er nok til at give mig et ubehageligt sug i maven.  Jeg ved det lyder fuldstændigt tåbeligt men sådan har jeg altid haft det, jeg er blevet meget bedre her med alderen, til at se det åndsvage i at holde sig og det er da også lykkedes mig at gå på et offentligt toilet en enkelt gang – hvor jeg helt stolt over mit terapeutiske gennembrud sendte en SMS til min mand, med location og en pølle emoji
Jeg har aldrig delt SÅ meget information om mit tarmsystems fungeren som nu og det har været en lærerig proces, jeg prøver hver gang der sker noget ubehageligt at vende det til noget godt, eller bruge det til at konfrontere min frygt og komme over den (for når man gør det man er aller mest bange for, så finder man ud af at man faktisk ikke dør af det og at det ikke er så slemt som man tror – og så har frygten ikke længere magten over dig), derfor valgte jeg også at skrive om det her på bloggen, fordi jeg simpelthen IKKE har lyst til at dele og derfor gør det af lige præcis den årsag.  Men jeg glæder mig nu til ikke at skulle diskutere min afføring med andre, til at kunne side ned i længre tid og til der er et andet fokus på min bagdel  😉

Jeg er lykkelig for at jeg slap for at få botox i rynkebåndet, men hold nu kæft hvor kunne det have givet nogle sjove situationer: Som fx at forklare hvordan man liiiiiige har fået pølseforgiftning i rumpehullet, eller når nogen spørger ind til om man har fået Botx? 😉

Nu ved jeg 100% hvad der menes med ordsproget; når enden er god er alting godt. Så pas nu godt på jeres bagdele der ude! Glem alt om form, størrelse, appelsinhud og fasthed, tro mig det bliver helt ligegyldigt – når bare den virker <3

Kærligst Ditte

PS: Du kan ikke selv lave billig Botox! Bare lige til info inden du ripper den nærmeste Aldi for pølser på glas! 😉

Kommentarer

kommentarer