Jeg anmelder – Underverden

Underverden

– en film der helt bogstaveligt sparker røv!

underverdenplakat

I dag var jeg inviteret til (for)forpremiere på den nye danske film Underverden. Jeg ved godt det her ikke er en filmanmelder blog og at jeg på ingen måde bilder mig ind, at jeg ved noget som helst om godt skuespil eller filmvidenskab! Men den film her den tog mig altså med bukserne nede og jeg er så sindsygt imponeret over filmen og niveauet af skuespil, at jeg lige må give jer et heads up om den. For hvad faen skal man med en blog hvis man ikke kan dele ting der oprigtigt gør en begejstret?

Den korte version

Obs hvis du hader folk der læser for meget ind i en film, så får du her den korte version (inden jeg går fuldstændig Fortolker Holger amok og diskutere underliggende temaer og billedsprog, som var jeg til danskeksamen i folkeviser)
En intelligent action film med et alsidigt og spændende persongalleri. Filmen udspiller sig i spændingsfeltet mellem Ghetto miljøet og den akademiske overklasse, og forgår helt fysisk i København og dens forstader. Filmens tema er det kendte aktion plot, hvor helten egenhændigt skal hævne sin broders død og gå op imod den kriminelle underverden.

For det fede er at du kan se filmen som en intellektuel film med henvisninger til eksistentialistiske dilemmaer, miljø og arv, integration, klasseproblematikken og ikke mindst spørgsmålet om, om vi mennesker under vores kulturelle maske, i virkeligheden nogensinde er sluppet af med dyret i os? Hvordan vi som mennesker, lige meget hvem du er, er i stand til frygtelig vold, når vi presses ud over en grænse, eller lader vores dømmekraft sløre (som her af sorg og hævngerrighed). Eller du kan se den som en letbenet aktionfilm. Hvilket gør filmen seværdig for et bredt publikum!

 

Den lange og begejstrede version

Selvom det er mange timer siden jeg kom ud af biografen, så sidder filmen stadig i mig og jeg har plapret løs om filmen til nærmest alle jeg har mødt i dag. Jeg har det lidt som om jeg lige er blevet færdig med en god bog, du ved den der følelse af at måtte give slip på nogle karakterer man kender godt og derfor ikke har lyst til at give slip på – sådan havde jeg det med filmen her – jeg har simpelthen lyst til at snakke om den, ikke kun fordi der er mange aspekter af filmen som ligger op til samtale, men fordi det holder den og personerne i den, i live lidt endnu <3

screenshot_20170103-162922

Hovedrolleindehaveren Dar Salim , instruktør Fenar Ahmad, Bad boy Ali Sivandi og Good guy Dulfi Al-Jabouri 

Det gjorde selvfølgelig heller ikke oplevelsen mindre fantastisk, at det var en eksklusiv blogger fremvisning og at vi udover at have fri(slik og popkorn)bar i biografen, også havde chancen for efter filmen, at tale med instruktøren, samt flere af de bærende roller!!
Det var noget surrealistisk at komme ud af biografmørket helt grebet af en film og så pludselig stå ansigt til ansigt med filmens voldspsykopat! Der så heldigvis brød ud i et kæmpe charmerende smil og afværgende viftede med armene, mens han undskyldte flere gange. Hvis nu nogen skulle have fået den idé, at han skulle stå til ansvar for sin rolles handlinger. Og efter bare 2 minutter i hans (og de 25 næsten alle kvindelige bloggere) så var alle vist overbevist om at han i virkeligheden var mere en lover end en fighter 😉
Der er så mange forskellige lag i filmen, men hvad der er mest imponerende er at instruktøren og skuespillerne også formår at give personerne flere lag. Der er ingen der er rigtig gode, eller rigtig onde.

 

Personerne

I snakken  med instruktøren efter filmen afslørede han at kan med filmen ønskede at skabe et mere alsidigt billede bag mediernes overskrifts beskrivelse af, “slået ned af mand med anden etnisk herkomst end dansk”. For hvad dækker den beskrivelse over? Hvad er det for en mand og hvad får ham til at udøve vold? Er det den hashrygende og computerspillende/arbejdsløse Alex, med det barnlige sind og store hjerte (som man ikke kan andet end at holde af med det samme)? Er det hjertekirugen Zaid med taglejlighed i Københavns havn? Eller er den skruppeløse og voldlige bandeleder Semion, der også fungere som patriark og social støtte i ghettoen?

Og selv om filmen er en hårdtslående action film, så ser du også noget så sjældent som (“arabiske” læg lige mærke til anførselstegnene inden du får lyst til at belære mig om, at skuespillerne naturligvis er danske)  mænd der græder. Specielt en indledende scene med Zaid og hans lillebror, der trygler efter hjælp, er så realistisk og følelses ægte, at man helt fra starten må tage hatten af for skuespiller præstationerne. Men også hatten af for instruktørens for ikke kun at vise stereotyper, hvilket giver filmen og karaktererne mere dybde.
Af andre roller kan nævnes Zaids højgravide kone Stine, der ikke bare er fornuftens stemme i filmen, men som faktisk har replikker og handlemønstre, der kunne være taget ud af et helt gennemsnitligt københavner ægteskab.

 

Volden (advarsel ikke for sarte sjæle)

Der er helt bogstaveligt ikke lagt fingre mellem volds scenerne i filmen (både Dar der spiller Zaid og Ali der spiller Semion, fortalte om lidt for ægte uppercut og trykkede ribben 😉 )

Volden i filmen er ikke scenisk og smuk, men tårkrummende brutal rå og ægte ( jeg drejede flere gange ansigtet væk og hørte mig selv lave små afskys lyde, når både lyd og billedsiden bliver ALT for ægte. Volden kommer så tæt på seeren at man får lyst til at kigge væk, sige fra eller blande sig. Hvilket jo netop er den reaktion unødvendig og brutal vold bør skabe i en. Volden er meget personlig og der bruges sjællendt våben, straffen eller den fysiske reprimande udføres med de bare næver. Hvilket bare understreger og personliggør volden – når nogle bliver tæsket ihjel.
Men volden er nødvendig at vise, fordi det er sådan den er i underverden, et kompromisløst magtmiddel, hvis funktion er at skabe respekt og opretholde hierarkiet. Filmen ønsker også at gøre seeren opmærksom på
hvordan volden de seneste årtier er eskaleret, fra at par på hoved, til tramp i hovedet når du ligger ned.

Som de siger i filmen; “Hvad der for 10 år siden var en kniv, er i dag en AK47”

Jeg elsker at filmen spiller på middel og overklassens frygt for det kriminelle miljø fordi vores sociale kapital og akademiske præstationer ( som er det “oververdens” hierarki er bygget på) ikke tillægger dig respekt eller i det mindste menneskelig respekt. For i underverden er du intet, lige meget hvor meget prestige og respekt du har i den normale verden. Her i den urbane jungle, er det den stærke der overlever og det mindste tegn på svaghed, så bliver du ædt af din egen flok.

Slutningen af filmen har et budskab, som instruktøren Fenar i dag selv fik mulighed for at forklare; Når vi opgiver vores menneskelighed, så har det en konsekvens og som oftest noget af det vi sætter aller højest.
Uden at spolere slutningen eller røbe for meget, så må jeg lige advare dig om, at al volden ikke får en happy ending, til at gøre det hele godt igen og fjerne knuden i maven. For lige som i den virkelige verden så er vold eller hævn sjællen løsningen og leder ikke til noget godt. Jeg må rose instruktøren for, ikke at falde i den amerikanske sødsuppe fælde, men at levere et stykke film der bestemt ikke er en feel good film, men som til gengæld får dig til at tænke  og føle) – og vigtigst af alt, hvis du bor i en ghetto, eller bare lader dig friste af bandemiljøet, så tænker du dig nok om en ekstra gang. Filmen er nemlig ikke som sædvanligt en romantisering af ganster livet, men en advarsel, til unge drenge i miljøet. Et ønske om, både som instruktør og skuespillere med etnisk baggrund, at være alternative rollemodeller og vise en anden vej i livet, andre muligheder.

Selv om filmen på voldssiden er væmmelig, så er det helt sikkert en min teenagesøn skal se, fordi den netop viser at der er personer i verden. for hvem du ikke betyder en skid og som ikke er bange for at skade dig (hvilket er en vigtig lektie at lære, inden man begynder at gå i byen og i sin første brandart spiller smart over for den forkerte)

20170103_144009

Jeg nåde selvfølgelig også at få det obligatoriske fanbillede, med hovedrollen Dar, hvor jeg (som det hedder sig og bør) ligner en virkelig pervers og meget henført stalker  😉 🙂 Ha ha ha

Jeg uddeler jo ikke stjerner, men filmen får da mit helt eget lille kvalitets stempel

diva-approved

Filmen kommer i biografen d. 19 Januar og jeg kan kun sige gå ind og se den!!!!!!!!!!!!!
Det er klart den bedste danske film længe – og så er det en du rent faktisk kan lokke manden med i biografen for at se 😉

Kærligst Ditte

Lidl Feast

Feast Copenhagen og LIDL middag

foto (57)Hvordan smager maden på madbloggerens fine billeder? Og hvordan bor boligbloggeren egentligt selv? Det får du svar på, med en middag hos Feast Copenhagen. For et stykke tid siden var jeg så heldig at blive inviteret til en hyggelig middag med Lidl, der havde booket os alle en middag hos Feast Copenhagen.

Inden i tænker åh endnu et sponsoreret indlæg med ting og oplevelser som kun bloggere kommer i nærheden af, så tro om igen! Jeg skriver først og fremmest dagens indlæg fordi jeg virkeligt var imponeret over både Feast Copenhagen konceptet men også udvalget og tiltagende hos Lidl. Men det bedste af det hele er at jeg for en gang skyld kan skrive om et event, som mine læsere også selv kan opleve.  Og hvis december og januar har efterladt lidt for meget lavvande i kassen, til en middag hos Feast Copenhagen (den koster nu ikke mere end en middag på en middelgod restaurant, men er SÅ meget bedre), så har ALLE råd til at handle i Lidl 😉

Feast konceptet er er ikke mindre end genialt!! Her er det mad bloggeren Mira der står for maden, mens bolig bloggeren Allan ligger sit private hjem til. Du tager altså maden fra en innovativ top restaurant, omgivelser og bordpynt som taget ud fra en udstilling i Illums Bolighus og smækker det hele sammen, med intimiteten fra en privat middag – Så har du Feast Copenhagen <3

Aftenens Mad

image002-768x1024
image003-768x1024

image004-768x1024

image001-768x1024

Hver middag bliver lavet ud fra et tema (i dette tilfælde kun med råvare fra LIDL og borddækning fra Rosendahl ) Mira skaber så en menu, mens Allan sørger for den magisk borddækning. Det eneste du skal komme med som gæst er dit gode selvskab 🙂

  Der er ledige tider til Feast Copenhagen i marts, hvis du selv vil prøve 🙂

Menu:

Wintergreen salad with lumpfish roe
Smoky, creamy fish chowder
Poussins with lemon, garlic and gem salad
Almost mashed potatoes with herbs
Fruit crumble with cream

Location:

Nørrebro, Copenhagen

Price including a selection of wine:

500 DKK.

Læs mere om Feast Copenhagen og køb billetter HER

foto (13)

Hvis du altid ender med at spise middag med de samme venner, eller på den samme slags restaurant hver gang i er ude, så kan jeg kun anbefale Feast Copenhagen! Det er en super måde at blive inspireret til både madlavning og boligindretning, men også til at møde nye spændende mennesker (mine borddamer var skønne Cana Buttenschøn -fra bloggen Mor til to og fantastiske “no bullshit” Anna Thygesen)
Jeg havde ikke mindre en en fantastisk aften med god mad og nye spændende bekendtskaber. Jeg var da også den sidste der gik og måtte bogstaveligt talt smides hjem, så meget havde jeg hygget mig 🙂

Det er ikke sidste gang jeg prøver Feast Copenhagen! Og Lidl er nu blevet et fint supplement til mine normale dagligvare køb (De har et kæmpe udvalg af økologiske vare og til virkeligt gode priser!!)
Kærligst Ditte

Tropical Christmas i Berlin

De fem på Juleeventyr

20131222-1

Om at stikke af fra det hele og opgive den perfekte instagram jul og istedet hænge ud i en gammel zeppeliner hal uden for Berlin. I år til jul stak vi af fra det hele, d. 23 December fyldte vi bilen med børn, gaver og julemad og vendte næsen mod Berlin – Væk fra travlhed, overflade og forpligtelser, ned til  kvalitets tid og nærvær <3

 

foto (33)

Jeg havde ellers valgt farven blå til årets juletema og fundet kjolen der machede. Jeg glædede mig til outfit billeder, samt billeder af mit pyntede julehjem, og alt hvad der høre til den perfekte jul. Jeg stressede som alle andre mødre (og bloggere) over alle juleforberedelserne og de manglende juleindlæg på bloggen. Da jeg efter at have bagt vanillekranse til langt ud på aftenen, måtte kaste de selv samme småkager op og overgive mig til en virkelig led omgang maveinfluenza, havde jeg svært ved at se hvordan jeg skulle nå det hele.
Min mand foreslog vi tog væk fra det hele og jeg gav ham ret! Vi var dog lidt uenige om hvor vi skulle stikke af til! 🙂

foto 2 (27)

Jeg drømte om en snedækket hytte med ild i pejsen, pyntet med lige dele nordisk natur, og stilrent julepynt. Juletræ med smukt indpakkede gaver og glade børn med røde kinder – en rigtig instagram JUL. Jeg kiggede på ture til Island og luksussommerhuse med sauna. Min mand foreslog et gigantisk tropebadeland i Tyskland!
Jeg var ærligtalt ikke imponeret over ideén!! En ting er at kombinere julemad og bikini, en anden ting er at opgive den fantasi jul jeg havde inde i mit hoved!
Men som vi snakkede om hvad der var vigtigt for mig, for at få en god jul, blev jeg klar over hvor overfladisk det lød!
Hvorfor er det vigtigt for mig at skabe en jul der ser perfekt ud, men som tager så meget forberedelse og energi, at man glemmer de ting der virkeligt betyder noget?

foto 1 (31)

Pejsen blev skiftet ud med en brændovn.
Den smukke julekjole med et par strikbukser.
Og det smukt pyntede julebord med paptallerkener og fyrfadslys.

Nu hvor jeg ikke havde travlt med alle de overfladiske ting havde jeg tid til bare at være, at lade aftenen udvikle sig uden faste regler.Vi lod ungerne pakke gaver op løbende fra om eftermiddagen, så de havde tid til at glædes og lege med vær enkelte gave.

foto (36)

De to små fik armbryste med lyspile til og brugte tiden mens vi lavede mad på, at lege i skoven foran sommerhuset. Fordi vi havde god tid til gaverne, nåde jeg at nyde hver eneste smil på mine børns ansigter, når de pakkede en gave op (og hver gave fik den opmærksomhed den fortjente)

Tropical Christmas

csm_TI_LAGOON6_RGB_439b5acd72

Fotokredit: Tropical Island

1. juledag skulle badelandet indtages . Jeg startede med at ødelægge min eneste bikini i omklædningsrummet! Heldigvis er tyskerne ikke små 😉 så jeg kunne købe en ny badedragt i badelandets butik. Igen måtte jeg lige minde mig selv om at det ikke drejede sig om hvordan jeg ser ud, på en palme selfie, men om at bade og være sammen!Jeg fandt da også hurtigt ud af at designet på min badedragt kunne være komplet ligemeget! For i badelandets top lækre spa afdeling var badetøj forbudt!!! Jep vi taler komplet nøgenhed mellem fremmede mænd og kvinder 😉

csm_3.2.0bg_dampfbad_GUNUNG_MULU_d71072c8d2Fotokredit: Tropical Island

Efter at være kommet over min indledende generthed, endte jeg faktisk med at synes  det var en utroligt befriende oplevelse! For hvornår har jeg ellers måtte stå 100 % ved min nøgne krop,? Uden at det har vært sammen med mit eget køn, eller i en seksuel relation? Efter at have iagtaget tyskernes forhold til egen krop og nøgenhed, tænker jeg  måske endda at det er den rigtige måde at gøre det på! Så både børn og voksne vender sig til, at det at være nøgen er ganske naturligt og at den naturlige krop kommer i en bred diversitet.

 

foto 1 (32)

Langsomt men sikkert måtte jeg overgive mig til badelandets glæder. Når aftenen faldt på og ungerne stadig boltrede sig i de mange bassiner, mens mig og min mand sad med sand mellem tærrene, i en liggestol ved lagunen – føltes det faktisk som at være syd på <3

 

foto 2 (28)

Og da vi den sidste aften svømmede sammen alle fem i den kunstige solnedgang, følte jeg roen, nærværdet og kærligheden helt ned i maven. Det handler ikke om hvordan det ser ud på overfladen, men om hvordan det føles helt inderst inde – og hvem havde troet jeg skulle finde tilbage til  juleånden, under palmer i et tysk badeland <3

Du kan læse mere om både sommerhus og Tropical Island HER

Hvordan var din jul?

Kærligst Ditte