Nomineret til Modeblogprisen 2014!!!!!

Som årets personlige modeblog

modeblogprisen2014

Modeblogprisen er den eneste officielle blogpris i Danmark, så at være nomineret, er simpelthen fantastisk!!!

Læs mere om prisen og dens sponsorer HER

Jeg havde regnet med at jeg måske havde en chance i læserprisen (da jeg jo har de dejligste Skabslæsere i hele blogverdenen), men til min store forundring og glæde, fik jeg i tirsdags en opringning om, at jeg var blevet nomineret af juryen, til årets personlige blog. Det er jo helt vildt!!!!!

Modeblogprisen_Jury_2014 (1)

Ikke mindst fordi juryen består af nogle meget, meget lækre mode mennesker!

Sara Møller Christensen – Chefredaktør for Woman

Trine Oehlenschlæger – Webredaktør for Costume

Uffe Buchard – Kreativ Direktør for DANSK Magazine

Line Hindsgaul – Moderedaktør for Alt for Damerne

Frederik Lentz Andersen – Moderedaktør for Euroman

Mie Juel – Moderedaktør for ELLE

Kathrine Houe – Moderedaktør for IN

 miinto

I går var jeg så til hemmeligt Kick-Off event hos Miinto (som står bag Modeblogprisen), hvor alle vi nominerede fik mødt hinanden og set konkurrenterne an (jeg er naturligvis allerede igang med photoshop for at sprede rygter om, at de andre har lavet tysk porno, solgt stoffer til børn og andet snavs)  😉

Her fik vi også taget billeder til pressemeddelelsen hvor alle vi nominerede blev offentliggjort

Her ser du de lækre tøser jeg er i kategori med.

Nominerede_Personlige-modeblog

Mit outfit:
Kashmir strik – Marina Rinaldi    Taske – Marina Rinaldi    Nederdel – JUNAROSE   Strømpebukser – Falke    Pumps – By Malene Birger

Vore_picture

Som du har set, er jeg op imod nogle lækre tøser, så husk endelig at stemme på  mig til Læserprisen!! 😉

Du kan stemme på mig HER

Selve prisen bliver overrakt, ved et kæmpe Award Show på Børsen den 28/1.
Med rød løber og det hele!! I kan tro at den her Diva glæder sig 😉

Her kan du se sidste års show

Vil du også gerne med? Så kan du vinde biletter HER

Årets personlige modeblog

Jeg kan næsten ikke beskrive hvad det betyder for mig at være nomineret! Jeg er så glad for, at jeg er nomineret i kategorien årets personlige modeblog, fordi det anerkender det det kræver at dele ud af sig selv. Ikke at lade sig forfører at blogmediets glansbillede liv, men også at huske at dele de ægte ting, også selv om sandheden ikke altid er flatterende.

Jeg er stolt af at være den første kurvede blogger der er nået her til. Det har krævet nosser og beslutsomhed, at kræve min plads i branchen! Men skridt for skridt har jeg arbejdet mig frem, indtil modebranchen blev nødt til, at tage stilling til hvem jeg er og hvad jeg laver. Samt anerkende at der er en plads til mig/os i branchen. Derfor tror jeg også denne nominering betyder mere for mig end for de fleste andre, fordi det ikke kun er noget der booster mit eget ego, men noget som booster en masse kurvede kvinders selvtillid. Jeg skriver ikke kun en overfladisk modeblog, jeg har en mission, den hedder ikke gratis ting og boblevand, men krops accept og øget livskvalitet for kurvede kvinder. Jeg har ikke kun en passion men også en mission!

Det handler ikke kun om mig personligt, men om alle de kvinder jeg skriver for! Alle de kvinder der lader sig inspirere af bloggen og finder nyt tøj, nyt mod og måske endda en ny tro på sig selv. Jeg ved at jo højere jeg kæmper mig, jo mere beviser jeg, at det kan lade sig gøre. Min kamp for anerkendelsen af, at kurvede kvinder også kan være fashionable og at vi  har ret til at være her, på lige fod med alle andre!! Og det er lige netop det denne nominering fortæller mig <3

Så husk at stem! 😉

Kærligst Ditte