Før du shopper badetøj så læs her!!

5 gode grunde til at shoppe badetøj online

+ 5 gode råd til at optimere dit badetøjs køb

badetøj

Inden jeg starter med at poste min nye serie af blogindlæg, om alt det nye badetøj med plads til kurver, synes jeg lige jeg ville komme med et lille oplæg, der gerne skulle optimere din oplevelse af at købe og prøve badetøj 😉

5 gode grunde til at shoppe badetøj online

blobfish1. Ingen dårlige spejle og lysstofsrør.
Ved at købe badetøj på nettet slipper du  for dårlige spejle og skummel prøverums belysning, der ellers kan få en til at ligne en der lige er kommet op af en underjordisk dommedags bunker, efter at have levet et helt år, af dåsebønner og syntetisk købe rolade – og nu mest af alt ligner det man gik i bunkeren for at undgå, nemlig en radiaktiv mutant.

 

badetøj i store størrelser2. Større udvalg
At finde en bikini eller badedragt i den rigtige størrelse, med den rigtige pasform og ikke mindst design, er som at finde den hellige gral! Eller for at give det en lidt mere nutidig sammenligning, så er det lige så svært som at finde en hetrosexsuel mand til en Boy George koncert! Faktisk så kan du nærmest få en gratis bikini ved at shoppe på nettet, fordi det passer med den timeløn du spare, på at prøve at finde en velsidende bikini (med plads til kurver) i et gennemsnitligt storcenter/shoppe gade.
På nettet har du et langt større udvalg af både brand og størrelser og du kan derfor finde det du gerne vil have, frem for at måtte købe, hvad de nu lige har i din størrelse i butikken.

 

Jen Walters Close Up Transformation.3.Badetøjet kan testes i private omgivelser.
Vi ved alle at en kurvet krop kan lægge lidt, skal vi kalde det “pres” på både badetøjets løfte evne og modstandskraft.
Derfor er det rart at kunne gennemteste den udvalgte models holdbarhed, bæreevne og ikke mindst grad af kropsligt exposure* (* the state of having no protection from something harmful. The revelation of something secret, especially something embarrassing or damaging)  i div. stillinger og situationer, uden at det lyder som om en hanelefant i brunst, er løs i prøverummet ved siden af! 😉

 

Young woman portrait4. Ingen emsige ekspedienter
Der er flere typer af ekspedienter som kan dræbe din lyst til at købe badetøj;
Først og fremmest er der den fedt fobiske ekspedient, disse svinger fra bare at have et kropssprog der gør det tydeligt at alt over en størrelse 42 får dem til at væmmes, over til en ansigtsmemik der får det til at se ud som om du har spurgt efter børneporno og ikke bare en større størrelse, for til sidst at gå over i den verbale aggresive type, der oftets lige har brug for højlydt og med afsky i stemmen, at gøre opmærksom på at De altså ikke har plusstørrelser! Er du i tvivl om ekspidienten er fedt fobisk eller bare arrogant, skal du være ommærksom på når de siger plussize, eller større størrelser, her vil den fedt fobiske ekspidient kaste en lille smugle op i sin egen mund. Mens den arrogante bare vil se ud som om du har haft en ost med ind i butikken.

Der er den tyggegummi tyggende teenage pige, der nægter at anderkende din tilstedeværelse, så du må hænge halvnøgen ud af prøverummet, og lave en fuldt cheerleader rutine, for at få hendes opmærksomhed. Og som imponerene nok kan betjene dig, mens hun taler i mobil, eller med en veninde, uden på noget tidspunkt at have øjenkontakt, eller sige noget som helst andet end prisen til dig!

Så er der den uvidende type, der med øjne så store som tekopper og en stemme der når op i et toneleje som kun hunde (og overgearede teenage piger) kan høre, i ren mistro til at hun da på nogen måde kan have hørt rigtigt, bliver nød til at stille dit spøgsmål til bage til dig; størrelse hvad siger du???? Man kan næsten se hvordan hendes snævre opfattelse af verden udvides, mens det går op for hende at størrelse 48, eller 85G rent faktisk er en størrelse du kan købe badetøj i. Når du forlader butikken står den type oftest bag disken, med et lidt tomt og overrasket udtryk, mens deres hjerne prøver at kompensere til den nye virkelighed. Hvilket for nogen kan være lige så svært, som hvis du havde fortalt dem af Den Afskylige Snemand virkelig findes, eller bedt dem forsøge at begribe universets uendelighed.

Vi må heller ikke glemme den lidt FOR hjælpesomme ekspedient, der som en Golden Retriever med en boldt, bare bliver ved; “er der noget jeg kan hjælpe med? Nu siger du bare til hvis der er noget jeg kan hjælpe med ikke? Hvad med den her (hiver energisk en bøjle frem med noget der slet ikke er din størrelse, eller stil) den ville bare være SÅÅÅÅÅÅ pæn på dig!”. Dette er også typpen der ikke kender til, intimsfære eller blufærdighed og med en over imødekommende stemme (som vi andre kun bruger når vi snakker til babyer og hundehvalpe, nærmest kvidre; “nå hvordan går det så her inde?” mens hun uindviteret stikker hovedet ind i dit prøverum, eller frejdigt trækker forhænget helt fra (så hele butikken kan følge med), hvilket oftest er på det dårligst timede tidspunkt, mens du inviklet i et kompliseretstykke bademode mest af alt ligner et kæmpe strudseæg, i en sløv æggedeler.

 


5. Ingen prøverums sammenbrud
Ved at købe dit badetøj online undgår du lange prøverumskøer, varme prøverum og badetøjsstress.
Man starter jo med at svede når man står alt for tæt i køen, så kommer kluddermor kampen med at få presset hele sit masive legme ned i et minimalt stykke spandex (for alle der har prøvet det ved jo det tæller for dagens cardio).
Jo mere man sveder, jo svære bliver det at komme i badetøjet og jo mere begynder man selv at streese over den voksende kø uden for ens prøverum. Kombinationen af prøverums hedeslag, badetøjsstress og akut kropslede, kulminere oftes i et desideret prøverums sammenbrud, der findes to typer af prøverumssammenbrud;
Den udadreagerene; hvis grundføelse er vrede. Det er her du flår en bikini af og kyler den ind i spejlet, mens du skyder skylden på butikken, prøverummet og deres lorte størrelser. Arrigt forlader du butikken og lover aldrig at handle der igen!
Den indadreagerende; her er grundføelsen utilstrækelighed, det er her du starter med at lave en mental liste over alle de ting der er galt med din krop og ender med at glide ned langs prøverumsvæggen og  græde i et hjørne. Skamfuldt forlader du butikken og lover at ændre din krop så du kan handler her igen.
Jeg startede med som teenager at have prøverumssammenbrud der vendte indad, hvor jeg altid endte med at gå på kur, eller ønske en brystreduktion. I dag bliver jeg vred på branchen og samfundet, fordi jeg har forstået at det ikke er mig der er noget galt med! Men derimod udbudet af badetøj og de idealer vi kvinder skal leve op til.
Husk at men du står og bander dine bryster, eller kurver væk i prøverummet, så står der måske en inden ved siden af og bander af sig selv for ikke at have dem. Vi skal holde op med at tage det personligt når noget ikke passer, det er ikke din krop der er noget galt med, den passer bare ikke! Der findes så mange forskellige kvindekroppe, så modellen kan ikke passe alle.

 

 Webshops med badetøj

Hvis du ikke lige ved hvor du kan finde badetøj med plads til kurver online, så er her et par gode webshops med plussize (strørrelse 44+) badetøj (*affiliatelinks)

Swimsuits for All

H&M+

Junarose

Ellos

Asos

Lace.dk

(men hold øje med bloggen det næste stykke tid, her kommer der masser af indlæg med alle mine favoritter, fra div badetøjs brands – med plads til kurver selvfølgeligt 😉 )

 

Her er et par hurtige råd til tanker og forberedelser du kan gøre dig, når der skal købes og prøves badetøj.

+ 5 gode råd til at optimere dit badetøjs køb

Hunter-McGrady-Sports-Illustrated-ModelSmukke plus size model  Hunter McGrady, i Sports Illustrated Swimsuit Issue 2017.

                                                                   

 

1. Få selvtilliden i top, før du fylder kurven op
Gå gerne lige nettet/instagram igennem for lækre babes med din kropstype ( hvad end du er ultra slank, petit eller plus size, der er smukke kvinder i alle størrelser)  inden du prøver badetøj. Når du kan se det smukke i kvinder der har samme kropstype som dig selv, bliver det nemmere at tro på at man selv er smuk (men husk på at dette er nogen af de aller smukkeste kvinder i verden og du derfor ikke behøver se ud præcis som dem) Det er ihvertfald noget der booster min selvtillid, når jeg ser på top lækre plussize kvinder som @theashleygraham @huntermcgrady og @taralynn.
Ellers så prøv dit badetøj foran manden eller din bedste veninde. Det er altid rart at have sin egen lille fanklub, til at fortælle en alle de positive ting, man måske ikke er så god til at sige til sig selv.

2.Gør dig lidt lækker
Det er de færeste ting der ser pæne ud, når du står i ankelsokker og morgenhår, så gør lidt ud af dig selv før du prøver badetøjet på.

3. Vær Realistisk
Før du shopper så tænk over hvor, eller til hvad badetøjet skal bruges til.
Hvis du skal ligge i stærk klor i en uge, i Lalandia, skal du nok ikke købe en dyr designer badadragt – Hvis du derimod skal en tur til Barcelona med kærsten, så giver du den bare gas! Vær også realistisk omkring din krop og hvordan du har det med den, hvis du er lidt selvbevist eller blufærdig, er det nok ikke en sexy mini bikini i leopartstof du skal have og omvendt hvis du er stolt af dine kurver så hvis dem da frem.

4. Lad dig ikke begrænse af størrelse
Både når det kommer til din krop og til dit badetøj, så skal du ikke lade dig begrænse af størrelse 😉
Størrelser svinger fra brand til brand, så når du bestiller online så bestil gerne i flere størrelser. Ofte prøver vi kun en bikini i den størrelse vi tror vi bruger og når den så ikke passer opgiver vi den, frem for lige at give den en chance i en mindre eller større størrelse. Du er ikke din størrelse så skid da hul i hvad størrelse der står i nakken på din badedragt! Der er jo  ingen anden end dig der ved hvad størrelse den har alligevel 😉

5. Perfekt is the enemy of done
Du skal have badetøj så du kan nyde vandet og få lidt sol på kroppen, ikke for at deltage i en Miss Bikini konkurrence! Så lad nu være med at sætte baren for højt og  lede efter noget som er helt perfekt, eller vente på at de der 10-15 kg er væk. Giv slip på det perfekte og nyd sommeren, det er bare badetøj og bare en krop. 🙂

 

20160805_150653

Bikini eller badedragt er op til dig der er ingen regler! En bikinikrop er bare en krop med bikini på, lad ikke medierne bilde dig noget som helst andet ind! Der er mere i livet end hvordan du ser ud! – nemlig solskin på næsen, sand mellem tæerne og en kold dukkert på en varm sommerdag <3

20160811_112106Og hvis jeg kan være i MetroXpress i bikini, så kan du sku også have en på på stranden! 😉

Kærligst Ditte

 

*affiliatelinks/reklamelinks: Betyder at køber du som læser noget via linket, tjener jeg en lille kommision (oftest ca 7-10%). Det er ikke noget der koster dig noget, men den pågældende webshop, der betaler mig for at sende kunder deres vej. Ved at shoppe via disse affiliatelinks, er du med til at støtte op om bloggen, så jeg kan lave endnu mere lækkert indhold mine læsere.

 

Bikini eller badedragt?

Live Radio og bikini jagt

#sponsoreret

migiradioen

Her sidst i Juli blev jeg ringet op af DR radio der i anledningen af bikiniens 70 år fødselsdag, gerne ville have mig med live på P4, for at snakke om hvorfor kvinder i dag vælger badedragten frem for bikinien. Jeg sagde selvfølgelig ja da jeg meget gerne vil gøre opmærksom på hvordan krophysteriet afholder kvinder fra at gå i bikini eller fra helt at tage på stranden, samt at vi kurvede kvinder selvfølgelig har lige så meget ret til at gå i bikini som vores slanke medsøstre. Jeg havde bare et lille problem, jeg havde ikke selv nogen bikini. Jeg begik nemlig den fejl sidste år at blive nærrig og købte en billig bikini, der ikke kunne klare presset og derfor sende rygspændet som et dødbringende projektil gennem omklædningen i et tysk badeland (disclaimer -ingen dyr eller mennesker kom til skade i den omtalte bikini ulykke).

Det hjælper jo ikke at sidde og kævle løs i radioen om at kurvede kvinder sagtens kan gå i bikini og så selv have en badedragt (og slet slet ikke når den badedragt er nød købet fra det tyske badeland og mildt sagt mere pragtisk end klædelig)! Derfor måtte jeg jo se at få fat i en ny bikini, så jeg kunne bakke min radiooptræden op med et blogindlæg, med billeddokumentation for at jeg ikke er en komplet badetøjs hykler 😉
Så nu stod jeg her sidst på sæsonen og manglede desperat en bikini. Alle der har prøvet at købe badetøj i store størrelser ved at det at finde en bikini med store skåle i lækkert design (der også passer), er en næsten umulighed opgave,  speceilt med kort varsel! Så gode råd var dyre….

badetøj i store størrelser

Bikini og Badedragt fra Primadonna Swim (Cocktail serien)

Jeg har heldigvis tidligere samarbejdet med lingeri og badetøjs specialisten Anne Sax og skyndte mig derfor at ringe og forklare dem mit bikini problem. De ville gerne hjælpe og endda sponsorere mig en bikini, hvis jeg ville fortælle mine skønne læsere om at de også har badetøj i store størrelser. Da jeg 100% kan stå inde for at de hos Anne Sax altid sørger for at finde den helt rigtige model (også hvis det indebære at sende en haste bikinitop med vinduespudseren, fra en butik til den næste) ville jeg naturligvis gerne give min anbefaling videre (som sagt så gjort) 🙂

Læs mere om Anne Sax og se deres udvalg HER

Når det kommer til badetøj sværger jeg til mærket Primadonna Swim, der forstår at lave noget der både er pænt og som støtter de rigtige stedder – så jeg ikke skal bekymre mig om om alt nu sidder som det skal, når jeg kommer op af vandet 😉

Nå men tilbage til det med badedragt eller bikini

 Bikini eller badedragt

20160726_152129

For de af jer der ikke liiiiige sad klar da jeg var live i æteren (hvilket du kan høre HER, jeg komme på ca 03.37), så er her mit bud på hvorfor flere kvinder i dag vælger badedragten frem for bikinien. Selvfølgelig er der rigtig mange årsager der spiller ind på valget af badetøj og en oplagt årsag til badedragtens popularitet er trends, for pt er badedragten blevet et fashion statement og kommer i et utal af variationer fra sporty, sexy, retro og fashionabel you name it!! Men jeg tror personligt at selve begrebet bikini klar, er en stor årsag til at kvinder vælger badedragten frem for bikinien.
At være bikini klar, siger jo ligesom mellem lignerne at det er noget man skal gøre sig klar til, eller at der er nogle kriterier der skal opfyldes for at bære en bikini. Kigger man rundt på stranden taler opdelingen mellem bikini og badedragts brugere da også sit tydelige sprog. De unge tynde og smukke går i bikini og alle vi andre går i badedragt (hvis vi da overhovedet tør at klæde os af på stranden), jeg synes det er så synd at stranden er blevet en uofficiel bikini konkurrence, frem for et sted hvor ALLLe kan nyde naturen og slappe af i de fri, uden at tænke over hvordan de ser ud.
For det er jo ikke det det at gå på stranden handler om. Vi er blevet så kropsfikserede, at egne eller andres meninger og holdninger til vores krop er vigtigere end selve oplevelsen og livskvalitete ved at gå på stranden.
En tur på stranden handler om sand mellem tærrene, sol i ansigtet, vind i håret og fornemmelsen af velvære når vandet køler din varme krop (og ikke mindst fornemmelsen af at være vægtløs i vandet 😉 ) ikke om hvordan du ser ud!!

Jeg har set kvinder side fuldt påklædt på stranden selvom de tydeligvis havde det for varmt, alligevel ville de ikke fjerne et eneste stykke tøj. Jeg har set kvinder ligge og iagtage andre kvinders kroppe, mens deres eget kropssprog blev mere og mere nedslået og man næsten kunne høre deres indre dialog af krops afsky og selvbebrejdelser. Vi har så travlt med at være beviste om egne fejl og panisk holde øje med om andre nu også ser det samme – Men til hvilken nytte? Nej din krop ser måske ikke ud som deres, i har sikkert også forskellige interesser, boligstil, øjenfarve og job – det hedder forskellighed!! Vi skal ikke være ens. Hvorfor være bange for hvad komplet fremmede mennesker og endda mennnesker du sikkert aldrig kommer til at se igen, tænker om din krop? Sidst jeg tjekkede kan man alligevel hverken høre eller påvirke andres tanker, så giv nu slip!

Gider jeg side og kamp svede på stranden eller undlade at gå i vandet, pga af at et eller andet menneske kan tænke dårligt om min krop, nej! Det vi ubevist gør når vi undlader at gøre noget pga vores kropslige usikkerheder, er faktisk at sige at vores eget velværre betyder mindre end fremmedes tanker! Du er mere værd end det <3
Når jeg griber mig selv i ikke at have lyst til at lave sandslotte med mine drenge i vandkanten, fordi det kræver at jeg udstille min krop i mindre flatterende stillinger. Så bliver jeg helt trist og også en smule vred! For jeg vil ikke lade kropsfikseringen gøre mig irritabel og for optaget af egen krop til at have det sjovt. Det er ikke den slags kvinde og mor jeg gerne vil være. Jeg øver mig derfor hver gang jeg er på stranden i at nyde med kroppen, mærke efter og være til stede. Give slip på idealerne og det kropslige mindreværd og bare mærke solen på min hud, lytte til bølgerne med lukkede øjne, trække vejret helt ned i maven og være taknemlig for at jeg trods alt har en krop der fungere og lader mig sanse alle verdens små glæder.

bikini primadonnaBikini – Primadonna Swim (her i str 85I og trusser i str 46)

Derfor hopper jeg i bikinien og skider på bleghed, deller, fede knæ, strækmærker, appelsinhud, tykke lår, mormorarme og ikke mindst andres tanker og holdninger. For jeg vil hellere have mine børn husker tilbage på deres barndoms somre med glæde og på mig som en mor der ikke skammede sig over sin krop men i stedet kastede sig i bølgerne, byggede sandslotte i vandkanten og lærte dem at livet er for kort til ikke at få sol på maven.

Så om det er i bikini, badedragt, svømmekjole eller bar røv er lige meget! Bare se at komme afsted og skab den sommer du gerne selv vil huske tilbage på i dit livs vinter.

Kærligst Ditte

 

Badetøj med plads til kurver – Violeta

Ny Badetøjs kollektion fra Violeta

63077567_37Så er der badetøj med plads til kurver! Fra Mango’s plussize mærke Violeta

Jeg synes der er rigtig mange fine ting i kollektionen! Pasformer ser ud til at være gode og priserne til at komme i nærheden af! Kollektionen går fra størrelse 42 til 54 (Obs Violeta er små i størrelserne).

Mine badetøjs favoritter

violeta badedragt

badetøj i store størrelser

Jeg har specielt kig på denne enkelte og klassiske badedragt til 799 kr

bikini med store skåle

plus size badetøj

Men denne coral farvede bikini til 699 kr er simpelthen også noget så fræk!! 🙂

Der er mange fine farver, prints og spændende detaljer i kollektionen!

– Så du må kigge forbi og finde din egen feriefavorit 😉

63057527_45_B
plus size badedragt

63087525_45_B
badetøj i store størrelser

63067512_45-99999999_01
Se hele deres kollektion af beachwear, ved at trykke på linket HER

Hvad synes du om kollektionen? Har du også en feriefavorit? 🙂

Kærligst Ditte

H&M+ Sommernyheder

Turen går til

Frankrig

I frankrig er stilen enten city chic, eller dekadent boho, med en snært af fransk bonde romantik. Men fælles for de forskellige franske look, er de røde læber og den sexede undertone 😉
Om du end er til  den skarpe monokrome pariserinde stil, eller den mere flamboyante og løsslupne stil, så kan det hele fås i H&M+/H&M 🙂

Paris

eiffel-tower-paris

hmsommernyhederparis2015

 

 

Montmartre

tumblr_m67nn1T7zm1qb0bzxo1_1280

 

hmsommernyhederfrankringboho2015

 

ALT er fra H&M+ og H&M og kan købes HER

Hvilket franske look er du til?

Kærligst Ditte