Jeg viser hud i Magasinet Q

 Min krop, ven eller fjende?

tumblr_la3woxQngc1qcw2eko1_1280Marilyn Monroe

Jeg går jo meget op i ikke kun af gemme mig bag ved tastaturet og snakke krops accept, men også at “walk the talk” så at sige 🙂

Derfor kan man se mig vise hud i Juli nummeret af Magasinet Q. Jeg er stillet op til en artikel om kroppen, ven eller fjende, om at lære at slutte fred med sin krop.
Ud over  meget ærligt at fortælle om min krops plusser og minusser, samt mit forhold til disse, er der også billeder af den skinbare sandhed 😉
Hvilket betyder billeder taget uden særligt meget tøj, uden lyssætning og uden photoshop! Altså billeder af mit halvnøgne hverdags selv, ingen glamour, bare mig og et kamera.
Jeg er meget spændt på at se billederne og folks reaktion på dem.

Men jeg indrømmer blankt at jeg også er vildt nervøs, nervøs for at være tyk og grim i et offentligt medie. For selv om jeg acceptere min krop, så ved jeg jo godt at det ikke ligefrem er alle der vil finde den attraktiv! Jeg er jo en mester i at klæde mig, så det er mine fortrin, der får opmærksomheden, så plusseligt at skulle stille mig op og vise alle mine fejl og mangler, er altså angstprovokerende.

Men jeg elsker at udfordre mig selv og for at jeg virkeligt kan acceptere mig selv og min krop, må jeg også være ærlig omkring den.

Og skal jeg være 100% ærlig så er der da dele af min krop som jeg er utilfreds med, eller dele af den jeg ikke er stolt ved. Jeg har gennem det sidste halve år været i behandling og ikke måtte træne det store, hvilket selvfølgelig har sat sine spor. Som blogger er det fristende kun at vise sine gode sider og det gælder også ens krop, men sandheden er at jeg trænger til at få strammet op hist og her, jeg kan virkeligt se og mærke på min krop at jeg ikke har fået trænet. Jeg er heldigvis startet med den sunde livstil igen, men hold nu kæft, hvor er jeg blevet sparket langt tilbage! Så sandheden er at jeg også har usikkerheder, føler mig skamfuld og flov over at se ud som jeg gør. Men jeg bekriger den følelse hver eneste dag, for den vil mig ikke noget godt! For samtidigt er der jo en anden del af mig der synes jeg er for lækker og som er vildt stolt over at jeg tør vise min krop i et blad. Som brænder for at vise andre kvinder at der er et selvkærligt alternativ til selvhadet og skamfuldheden.

Som min veninde sagde: 

jeg ville ønske der havde været sådan en som dig før, så er det ikke sikkert jeg havde fået en spiseforstyrelse”

Jeg er ikke så selvoptaget af jeg tror det er sådan det er. Men kan jeg inspirere bare et par kvinder, til at stå ved sig selv og deres krop, samt måske bare leve livet lidt mere.
Så er det det hele værd! Selv om det betyder risikoen for at udstille mig selv og mine inderste laster. Det er så sårbart for mig at vise min krop og disse mine mørke sidder, men samtidigt viser jeg jo netop mit mod og styrke!

 For dæmoner er så meget nemmere at bekæmpe, når du hiver dem frem i lyset, istedet for at lade dem terroriserer dig i mørket!!

 

Jeg håber derfor i vil være med til at støtte op og dele budskabet. Så vi kan nå alle de kvinder der føler sig forkerte, som hverdag  kæmper med deres selvopfattelse og tror de er helt alene <3

IMG_2452[1]Mig au naturel ! Jeg er en str 46/48, så sådan ser det altså ud 😉

For i virkeligheden er der jo intet ekseptionelt ved min krop, den er jo bare en krop som alle andres! Som de tusindvis af kvinder derude der ligner mig, men også dem der ikke gør, for i virkeligheden er vi alle ens! Bare nuancer inden for samme tema… nemlig bare kvinder… store som små.
Så hvorfor er det så så sjældent vi for lov til at se kvindekroppen i alt den diversitet? Og ikke kun den perfekte krop der ligger i vores snævre skønheds ideal. Jeg siger ikke at min krop skal være idealet- langt fra! Men at vi måske mere begynder at sammenligne os med hinanden, istedet for med de uopnåelige idealer. På den måde kan vi forhåbentlig begynde at tro på at vores kroppe er helt normale og helt acceptable.

Mit budskab er;

Hvis du kan se på min krop og se det smukke i mig, hvorfor kan du så ikke se det smukke i dig selv?

Lidt ekstra på sidebenene gør dig ikke til et dårligt menneske, eller uattraktiv i andres øjne, for det meste kun i dine egne.

Hvad tænker du om din krop? Og hvad ville dine veninder sige om den?

 Kærligst Ditte