Klumme i Metroxpress

Hvem har skylden for skønhedsidealet?

metroxpressaugust2016

Forleden skrev jeg en klumme for Metroxpress om at vi selv har et ansvar for det snævre skønheds ideal.
Jeg synes det var vigtigt at nuancere debatten og vise at kurvede kvinder ikke bare automatisk bebrejder mode og medie branchen.

Her er et lille udsnit fra klummen;

 

Vi råber højt op om, hvordan vi alle steder bliver mødt med billeder af retoucherede og seksualiserede kvindekroppe, og det derved bliver det eneste kvindebillede, vi ser.

Men undskyld, hvor mange billeder ser du af den slags om dagen? Og hvor mange andre kvinder møder du om dagen? For nej, mediernes kvindeideal er jo ikke det eneste, unge kvinder ser. De møder jo også mange rigtige kvinder på en dag; kvinder, der sjovt nok også har kroppe.
Faktisk vil jeg mene, at et normalt socialt menneske med en dagligdag i den virkelige verden faktisk mødes af alt andet end perfekte kroppe, både i skolen, toget, på arbejdet og i køen i Netto. Hvis vi alle holdt op med at gemme vores ”uperfektheder væk” ville mængden af almindelige kvinder langt opveje påvirkningen fra den digitale virkelighed.

Læs hele min klumme i Metroxpress HER

Klummen fik så fin opmærksomhed på netdelen at de valgte at bringe lidt af den i avisen også. Hvilket er super fedt for jeg har virkeligt svært ved at nå ud til de kvinder der godt kunne bruge lidt inspiration, men ikke aner at der findes blogs som min. Derfor er jeg virkelig taknemmelig for at Metroxpress gav mig denne mulighed.

20160811_112012

Jeg synes også det var rigtig fedt at bytte lidt rundt på det hele og bruge en modeboss der siger pigerne er for tynde og en kurvet kvinder der siger det ikke er modebranchens skyld 😉 For at give en ny vinkel til problematikken, istedet for at opretholde ideen om, at det er de tykke mod de tynde/ modebranchen mod almindelige kvinder.
Jeg ville også meget gerne vise den dobbelthed der ligger i at pege fingre af andre, uden at pege fingren indad først;

Jeg tror også, vi mødre må se indad og erkende, at den største fjende ikke er hverken Disney-prinsesser eller Barbie-dukker, men det kropsbillede, vi videregiver til vores børn.
Som forældre er vi de rollemodeller, helt små børn spejler sig i, og de kan ikke se nogen fejl i dem, de elsker. Lige indtil den dag de hører mor tale negativt om sig selv foran spejlet. For hvis jeg synes, mor er smuk, men hun siger, hun er helt forkert, er jeg så også forkert?

Hele mit mål med klummen var at belyse at vi almindelige kvinder også har en del af ansvaret og ved at erkende det er vi ikke længere kun er en del af problemet, men også en del af løsningen.

Lidt om at være i medierne i bikini

Jeg sendte Metroexpress et par billeder til brug i artiklen, hvorefter de spurgte om de ikke også måtte bruge billedet af mig i bikini. Da jeg synes at det gav mening for artiklens indhold gav jeg dem lov (jeg gider ikke bare eksponeres uden tøj, uden at det har en pointe). Selvfølgelig valgte de så at bruge mit bikini billede som hovedbillede i artiklen og som blikfang i avisen (hvilket jeg sagtens kan forstå i forhold til at skabe opmærksomhed og debat – så ingen sure miner her fra, de gør jo bare deres job)
I denne digitale tid hvor likes og interaktion er alt i medierne forstår jeg godt både bruget af overskrift og billede! Men jeg bliver nogle gange en lille smule træt af er at min krop altid skal bruges til at provokere og få folk til tasterne! Specielt fordi det jo er gratis for mediet, der som journalister jo ikke har noget i klemme, mens det er mig  der skal ligge krop til alle internettets trolde og deres meninger om min krop.
For når folk ser en tyk pige på billedet og læser de provokerende overskrifter, så fare de straks til tasterne uden at have læst hvad det er jeg i virkeligheden har sagt!!
Jeg vil gerne frem med mine meninger og pointer, for at skabe debat om vores kropsfiksering og jeg lægger også gerne krop til for at understrege mine pointer. Jeg ligger også gerne krop til alle øretæver og røvfulde, hvis bare jeg ved at det kan hjælpe andre kvinder. Men jeg er også bare et menneske med kropslige usikkerheder som alle andre og nogle gange kan man ikke lade være med at få lidt blåmærker af alle de verbale røvfulde jeg må ligge bagdel til, fordi jeg vover at udtale mig og vise en krop frem der ikke er idealet. Jeg synes det er så ærgerligt at vi har skabt et samfund hvor det er vigtigere hvordan jeg ser ud, end hvad jeg udtaler mig om! Samt den fuldstændige latterlige fælles opfattelse af, at fordi jeg er tyk, så har jeg ikke noget at skulle have sagt. Hvornår holder vi op med at tillægge andre mennesker værdi ud fra deres udseende?

Jo du må gerne have en mening om min krop! Du må også gerne udtale dig om min krop, bare du husker på at jeg har den helt samme ret – også selv om jeg er tyk!!

Derfor bliver jeg ved med at vise min krop frem! Selvom det giver mig ondt i maven og jeg ikke kan lade være med at læse hver en lille kommentar. For det er netop i kommentarfeltet i medierne, at du kan aflæse alle de fordomme og holdninger der ligger til grund for at kvinder skammer sig over vores krop og ikke vil vise den frem.
Jeg håber derfor at folk der læser med kan se kontrasten mellem hvad jeg siger og hvad andre mennesker siger om mig, så vi kan gøre samfundet opmærksom på det herskene kropshierarki og hvad denne inddeling har af betydning for vores kontakt med andre mennesker og ikke mindst for vores selvværd. Derfor står jeg frem også selv om jeg med alt den eksponering frygter for at folk opfatter mig som selvoptaget eller medie liderlig, men fordi nogen må ændres!! Så vi (og vores børn) ikke skal have så ond i sjælen over hvordan vi ser ud uden på, men istedet kan begynde at fokusere på andre (og mindre overfladiske) menneskelige værdier <3

Spottede du mig i Metroxpress? Og hvad synes du om min vinkel om at vi “almindelige” kvinder har et ansvar for skønhedsidealet?

Kærligst Ditte

Jeg har lavet mit første skribent arbejde

Sådan finder du din indre Diva

I torsdags udkom mit første skribent arbejde! Jeg har nemlig lavet en Diva guide og en guide til at bruge sine kurver, som en fordel (i sengen) til Tidens Kvinder. Jeg er simpelthen så glad for resultatet!

IMG_5623[1]
Her er det fine interview, der også er med i bladet

Siden det måske ikke er alle mine læsere der lige har mod på, at gå ud og købe et erotisk magsin, så får i også mine guides her på bloggen 😉

IMG_5620[1]

 

 Find dit Diva idol

Tænk på dit Diva idol, og de ting du beundre ved hende (skriv dem ned). Tænk så over hvordan du besidder samme egenskaber, eller hvis ikke, hvordan du kan fremme dem hos dig selv. Sig egenskaberne højt for dig selv, men start med at sige jeg er …… jo kraftigere du kan sige det til dig selv, jo mere vil du begynde at tro det (fake it, til you make it). Start f.eks  din dag, med at sige de tre ting du mest længes efter at være, højt til dig selv ( eller inden i hvis du er meget genert). Eksempelvis; Jeg er sexet, sjov og røv lækker!!
Bliver du utryg i en situation eller vil du bare prøve noget nyt, så tænk hvad ville mit Diva idol, tænke, føle, gøre eller sige, I denne situation?

 

Spørg en ven

Vi har ofte nemt ved at se det smukke og unikke i alle andre end os selv. Spørg derfor en du stoler på/holder af om, hvad de synes er smukt ved dig? Både udseendemæssigt og menneskeligt (og tro på det). Hvis flere mennesker nævner det samme, er der nok noget om det 😉

 

Skønhed kommer inde fra, men lidt læbestift skader ikke

Gør noget ud af dig selv. Køb tøj der fremhæver dine gode sider, lær at lægge en pæn hverdags makeup (du kan få det gjort gratis, i de fleste storcentre). En fælles ting for mange Divaer er; at de synes de fortjener gode ting og omgiver sig, med de ting der gør dem glade)
Forkæl dig selv med ting der gør DIG glad og som giver dig en fornemmelse af hverdags luksus. Når du gør gode ting for dig selv, fortæller du jo dig selv, at du er det værd og herigennem kan du opbygge dit Diva selvværd.

 

Der findes kun 7 topmodeller i verden , men 7 milliarder af os andre

Sammenlign dig ikke med de få kvinder i verden, der har vundet i det genetiske lotteri, men med de kvinder der lever et liv som dig selv. Kig dig omkring i køen i Netto, eller i toget og du vil opdage at du sikkert ligger lidt over gennemsnittet 😉

Tænk i stedet over hvor heldig du er at din krop fungere som den skal. Hvis dit største problem er et par kilo på sidebenene, så er du heldigere en en stor del af verdens befolkning. Sæt tingene i deres rette perspektiv, så kan store problemer pludselig blive små.

Rund men sund

Uden mad og drikke, duer Diva’en ikke! 😉
Spis lækker og sund mad og nyd den! Undgå sultekure, der har det med at medføre en negativ spiral af jojo vægt, skam og selvbebrejdelser. Lav i stedet frisk mad, der nære dig (med sunde olier, vitaminer, fibre) både med smag og udseende – og nyd at du gør noget godt for dig selv og din krop.
Rør dig på en måde der gør dig i godt humør og får pulsen op. Glem alt om tortur i fitnesscenteret og sving dine hofter til Zumba, strip fitness eller andet, der får tiden til at flyve afsted. Mærk din krop, med lange gåture, yoga og Pilates. Lær at arbejde MED din krop ikke MOD den.
Jeg taler ikke om at være fanatisk men om at nyde sig til, mere energi, fastere krop og glimt i øjet 🙂

 

Smil til verden og den smiler til dig

Vil du have Diva’ens lette og positive sind, så handler det om at holde fokus, på de positive dele af dit liv.
Brug lidt tid hver dag, til at tænke over dagens højdepunkter, samt hvad du har at være taknemmelig for. Når du rykker dit fokus til de positive dele af dit liv, vil du begynde at blive opmærksom på flere og flere positive ting.
Smil helt bogstaveligt til verden! Smilet er den smukkeste kurve på din krop 😉
Flirt og giv komplimenter til andre, mænd som kvinder. Opdag hvordan et blik og et smil henover køledisken, kan give dig et helt nyt vug i din gang 😉

 

Du er kun garanteret dette ene liv

Ingen ved med sikkerhed hvad der sker med os når vi dør, derfor har vi ikke sikkerhed, for mere en dette ene liv. Så hvad vil du gøre med den tid du har her?
Være utilfreds, et offer, lade livet glide dig forbi? Eller vil du tage ansvar for din egen lykke?
Find ud af hvad du kan tilbyde verden, hvad lige netop du kan, find din indre motivation/passion og power. Del ud af den til andre mennesker og se den komme tifoldig tilbage.

Hvis du vil have et Divaliv, så må du skabe det – ingen gør det for dig!

Jeg lover at i også for den lidt mere intime guide, til hvordan du også kan bruge dine kurver.Men den synes jeg i får på en  fræk fredag eller lummer lørdag 😉

Kærligst Ditte

Pssst: Vil du læse det super fine interview med mig, må du købe bladet 😉

Med hoved (og hjertet) på bloggen.

Mig og min Krop.

Jeg syntes oprigtigt at kurvede kvinder er de smukkeste! Jeg bliver aldrig, og  har aldrig haft lyst til at være en str. 38 (ikke dermed sagt at slanke kvinder ikke er smukke!).
For mig handler det ikke om vægt eller størrelse, men hvordan jeg har det i min krop.

Jeg har har været heldig med mine propotioner (jeg har timeglasfigur og store bryster) og jeg ved hvordan jeg skal klæde mig, for at få det bedste ud af min figur.
Jeg har derfor altid spillet på mine fortrin i stedet for mine mangler, og har altid kun fået ros for dette. Jeg har en forholdsvis god selvtillid og er meget udadvendt og flirtende anlagt. Jeg tror på kvinders power, med andre ord jeg er en valkyrie, en amazone, stolt af at være og ligne en kvinde!

MEN!
For som bloggen lover har jeg tænkt mig at være hudløst ærlig, for der er et men.
Jeg har også dage med akut acne, dårligt hår og hvor jeg føler mig så kloset og grim, at det hælder mod social fobi. Og som så mange andre kæmper jeg også med vægten (de sidste 15-20 kilo der vil ændre mit liv).

Jeg lovede dig den grimme sandhed her er den:
For tre år siden nåde jeg et nulpunkt, vægten ramte 115kg og jeg var ikke længere glad.
Den dag tog jeg en beslutning, nu var det slut!!! Slut med overspisning, slankekure og selvhad. Jeg var blevet mor til 3 børn på 6 år (to af dem inden for de sidste to år) og min krop var ødelagt, jeg var ødelagt. Jeg var lykkelig for mine unger,  men jeg var flyttet langt væk fra hele mit netværk og undervejs havde jeg mistet mig selv, og alle andre føltes det som om.

Jeg havde ingen at tale om det med, for jeg klarer mig selv, det har jeg altid gjort. Jeg er stærk, men ikke stærk nok til at bede om hjælp. Jeg har et muntert sind, men det gør også at folk forventer jeg er glad (eller måske er det bare mig), så  når jeg er ked af det trækker jeg mig bort fra andre, jeg passer på mig selv. Jeg viser helst ikke svaghed, for det er noget af det jeg er aller mest bange for; at folk skal opfatte mig som svag. Men når jeg ikke lukker andre ind, bliver jeg heller ikke lukket ind. Så ja, jeg er stærk og jeg er ensom, men ikke trist, for mit glade sind lader mig heldigvis ikke have ondt af mig selv for længe.

Så jeg tog en tudekiks tørrede øjnene og lagde mine vaner om. Ikke flere slankekurer, men sund mad og motion (og lidt selvudvikling på sidelinjen).
Jeg har erkendt at det kommer til at tage laaaaaaang tid, men jeg vil nyde prosessen, have mig selv med hele vejen. For det handler om hvilken mad, hvilke tanker og hvilke følelser jeg putter i min krop. Hvad jeg gør for min krop og ikke ved min krop. At jeg er tilstede i min krop og kan mærke den, og herigennem mig selv, hvad jeg vil og  ikke vil her i livet.

For det meste går det godt, men nogen gange falder jeg i et hul og det kan være svært at komme op, men jeg bliver ved.
Det handler alt sammen om overskud, om en negativ eller positiv spiral. Nogle gange bliver jeg vred på mig selv, hader at jeg ikke bare kan tage mig sammen, at jeg er svag. Andre gange overvejer jeg om det er det værd, mit liv er jo godt som det er.

Men jeg vil have mere!!!!
For jeg vil ikke bruge mit liv på at være min egen værste fjende, jeg vil være min egen bedste ven! For alt den negativitet jeg tilføjer mit liv, fører ingen vegne!  Jeg vil derimod skabe det liv jeg ved jeg har fortjent.

Så jeg hopper i det lækre tøj, svinger med håret og strutter med barmen! Fordi 15-20 kilo for meget er ikke hvem jeg er. Jeg kan stadig få mænd til at vende sig på gaden og min mand til at miste pusten. Hvis jeg skal sige det selv så syntes jeg sku’ jeg er lækker! Nu nyder jeg både håndlavede flødeboller og gulerødder, for jeg har sat mig for, at mit liv skal være sjovt.

Der skal være plads til ikke at være perfekt, for i det store hele er verden sku’ ligeglad med mine 15-20kg.

Hvordan har du det med din krop?

Kærligst Ditte