Stylist på Kvinder med Kurver

Nu som magasin stylist

Jubiiii endelig er mit første officielle arbejde, som magasin stylist (hos Aller) udkommet!
Måske har du allerede opdaget det, eller også har du læst magasinet uden at tænke over det- Men Plus Size på budget, i det sidste nye nummer af magasinet Kvinder Med Kurver, er altså stylet af mig! 🙂

foto 2 (4)

Foto: Jens Rosenfeldt  Styling: Ditte Vallø  Makeup/hår: Cecilie Fleur Model: Susan Even Alagic

foto 1 (4)

Af min første magasin opgave, så synes jeg faktisk det er blevet fint! Og som helt ny kan man jo kun blive bedre 😉

foto 3 (2)

Vil du se nærmere på tøjet, så kan du stadig nå at købe magasinet! Men skynd dig for det er kun til på søndag! 😉

 

foto (19)
I denne uge har jeg haft travlt med endnu en opgave til næste Kvinder med Kurver, men det må i vente til Juni med at se……… 🙂

Jeg er ked af at det nye arbejde er gået lidt ud over bloggen, men jeg synes det er vigtigt. Ikke kun fordi det giver mad på bordet til mine unger, men også fordi det er en måde at nå ud til flere kvinder på. Samt ikke mindst gøre noget ved de forældede stylinger vi ser, hver gang modellen er mere end en str 44 (ingen boleroer og bælter under brysterne på min vagt ;-))
Hvordan vi ser kurvede kvinder (stylet) i medierne, kan jo ikke undgå at påvirke os og vores eget kropsbillede. Derfor prøver jeg både at finde tid til magasin styling, klummer, interviews og bloggen. Men som mor til 3 (og bare menneske generelt) kan det være svært at kunne det hele på en gang!
Men når der bliver lidt langt mellem indlæggene, så bare vid, at jeg udmærket ved hvem der har givet mig disse muligheder – nemlig bloggen og jer mine skønne læsere <3

Men ALT det jeg laver har et fælles mål! Nemlig at kurvede kvinder skal kunne åbne et magasin og se de præcis samme tendenser og stylinger, som i andre “normale”modemagasiner.  At kurvede kvinder ikke bare skal kunne finde tøj i deres størrelse, men også i lækkert design og kvalitet, samt få en god shoppeoplevelse ud af det!

Jeg håber derfor i også kan glædes over mine nye muligheder? Også selv om det nogle gange bliver på bekostning af bloggen 🙂

Kærligst Ditte