Model for en dag

Bag scenen på gårsdagens fotoshoot.

Nå, jeg må vel hellere afsløre lidt mere om fotoshootet i går,. For 14 dages tid siden blev jeg interviewet af den søde Mai omkring det at acceptere sine “skønheds fejl” og få dem til at være en fordel istedet for et problem. Vi snakkede længe (det har jeg det med at gøre, hvis man først starter mig så….) og om meget forskelligt, så jeg er spændt på hvad hun har valgt at putte i artiklen.

Fotostudiet på Christianshavn var kæmpe stort og super lækkert.
Jeg blev taget rigtig godt imod af hele teamet;

Den søde fotograf Ida Schmidt . Der havde god tålmodighed med mine noget amatør agtige model evner (det er sku svært at holde balancen med krydsede bed, holde hagen løftet og smile lige tilpas nok til at man ikke ligner en psykopat). Man skulle tro at jeg efter 12 sæsoner med Tyra og topmodel,  havde lært bare et eller andet om at posere, men nej! Heldigvis var Ida sød til at  guide mig, nervøsiteten gjorde mig fuldstændig stiv som et bræt, over opmærksom på mit fjæs og slettede et hvert kreativt input til at finde på noget selv. Har fået en nyvunden respekt for modeller!
Tror lige jeg spørger mine skønne kurvede model tøser

Eva og

Sissela
om en intensiv workshop.

Den helt utroligt lækre Art Director Susanne  Dyrhauge (der havde den der helt igennem super velplejede, lækker til fingerspiserne og det er bare lige noget jeg smed på i morges stil) der hurtig fik mig til at slappe af foran kammeraet, med sine entusiastisk udbrud og forsikringer om at det blev fantastisk 🙂

(Til den opmærksomme læser, det er ikke en nøgen mand, men en mannequindukke! Hvad tror du lige det er for billeder jeg er med på?)

Den dygtige modeassistent Katrine Holm havde været i Marina Rinaldi  og låne lidt lækkert fra deres forårs kollektion.

Jeg var ovenud lykkelig for at hun ikke prøvede, at stoppe mig i et eller andet lag på lag, men hent faktisk havde ramt min enkle stil <3

Og så er kvaliteten og udformningen på Marina Rinaldi’s tøj altså ikke til at spøge med, man er ikke i tvivl om at det gennemarbejdet design.

Ikke alene ramte hun plet med tøjet, også skoende var fantastiske! Jeg plejer ellers at have svært ved at passe de spidse snuder, men de her  fra Roberto Festa, passede som en drøm. De havde endda den bonus effekt, af de forlængede mine ben (læs: gjorde dem tyndere).
Katrine var så sød og afsløre at de kan fås i Notabene 

De lugter langt væk af  at skulle med mig på Fashion Week 😉

Og til sidst, den mega flinke makeupartist (nåde ikke at få skrevet hendes navn ned, skal nok få det opsporet)

Jeg havde snydt lidt hjemmefra med mineralpudder, mascara og lidt varme kurler, så den humoristiske makeupartist truede med bare at gå hjem, for jeg så jo dejlig ud.  Sådan nogen mennesker gider man godt at arbejde med <3

Vi holdt makeuppen enkel, men med mørke læber.

Øreringene har Katrine fundet  hos Fyllgraf på Strøget, de er fra Anton Hewnis til 1450kr og  VIDUNDERLIGE!
Dem må jeg simpelthen eje! Pasteller og bling, så bliver det ikke bedre 😉

Så skulle der vælgers billede. Jeg var ikke et sekund i tvivl om disse kvinders evner og lod det helt op til dem, hvilket et de satte i bladet.

Og nu til det i alle har ventet på…

Det er til Alt For Damerne!!
Jow jow lille mig (eller det vil sige knap så lille, men i ved hvad jeg mener) skal i Alt For Dullerne <3
Jeg elsker Alt For Damerne, fordi de rent faktisk viser tøj du kan gå ud af købe, med en gennemsnitlig løn og en gennemsnitlig krop.

Artiklen og billedet kommer i Alt For Damerne d 31/1 lige under modeugen 😉

Jeg glæder mig helt vildt til at se resultatet og læse artiklen!
Men mest af alt, så glæder jeg mig til at komme ud med mit budskab, om kropsaccept til de danske kvinder.

Kærligst Ditte