Klumme i Metroxpress

Hvem har skylden for skønhedsidealet?

metroxpressaugust2016

Forleden skrev jeg en klumme for Metroxpress om at vi selv har et ansvar for det snævre skønheds ideal.
Jeg synes det var vigtigt at nuancere debatten og vise at kurvede kvinder ikke bare automatisk bebrejder mode og medie branchen.

Her er et lille udsnit fra klummen;

 

Vi råber højt op om, hvordan vi alle steder bliver mødt med billeder af retoucherede og seksualiserede kvindekroppe, og det derved bliver det eneste kvindebillede, vi ser.

Men undskyld, hvor mange billeder ser du af den slags om dagen? Og hvor mange andre kvinder møder du om dagen? For nej, mediernes kvindeideal er jo ikke det eneste, unge kvinder ser. De møder jo også mange rigtige kvinder på en dag; kvinder, der sjovt nok også har kroppe.
Faktisk vil jeg mene, at et normalt socialt menneske med en dagligdag i den virkelige verden faktisk mødes af alt andet end perfekte kroppe, både i skolen, toget, på arbejdet og i køen i Netto. Hvis vi alle holdt op med at gemme vores ”uperfektheder væk” ville mængden af almindelige kvinder langt opveje påvirkningen fra den digitale virkelighed.

Læs hele min klumme i Metroxpress HER

Klummen fik så fin opmærksomhed på netdelen at de valgte at bringe lidt af den i avisen også. Hvilket er super fedt for jeg har virkeligt svært ved at nå ud til de kvinder der godt kunne bruge lidt inspiration, men ikke aner at der findes blogs som min. Derfor er jeg virkelig taknemmelig for at Metroxpress gav mig denne mulighed.

20160811_112012

Jeg synes også det var rigtig fedt at bytte lidt rundt på det hele og bruge en modeboss der siger pigerne er for tynde og en kurvet kvinder der siger det ikke er modebranchens skyld 😉 For at give en ny vinkel til problematikken, istedet for at opretholde ideen om, at det er de tykke mod de tynde/ modebranchen mod almindelige kvinder.
Jeg ville også meget gerne vise den dobbelthed der ligger i at pege fingre af andre, uden at pege fingren indad først;

Jeg tror også, vi mødre må se indad og erkende, at den største fjende ikke er hverken Disney-prinsesser eller Barbie-dukker, men det kropsbillede, vi videregiver til vores børn.
Som forældre er vi de rollemodeller, helt små børn spejler sig i, og de kan ikke se nogen fejl i dem, de elsker. Lige indtil den dag de hører mor tale negativt om sig selv foran spejlet. For hvis jeg synes, mor er smuk, men hun siger, hun er helt forkert, er jeg så også forkert?

Hele mit mål med klummen var at belyse at vi almindelige kvinder også har en del af ansvaret og ved at erkende det er vi ikke længere kun er en del af problemet, men også en del af løsningen.

Lidt om at være i medierne i bikini

Jeg sendte Metroexpress et par billeder til brug i artiklen, hvorefter de spurgte om de ikke også måtte bruge billedet af mig i bikini. Da jeg synes at det gav mening for artiklens indhold gav jeg dem lov (jeg gider ikke bare eksponeres uden tøj, uden at det har en pointe). Selvfølgelig valgte de så at bruge mit bikini billede som hovedbillede i artiklen og som blikfang i avisen (hvilket jeg sagtens kan forstå i forhold til at skabe opmærksomhed og debat – så ingen sure miner her fra, de gør jo bare deres job)
I denne digitale tid hvor likes og interaktion er alt i medierne forstår jeg godt både bruget af overskrift og billede! Men jeg bliver nogle gange en lille smule træt af er at min krop altid skal bruges til at provokere og få folk til tasterne! Specielt fordi det jo er gratis for mediet, der som journalister jo ikke har noget i klemme, mens det er mig  der skal ligge krop til alle internettets trolde og deres meninger om min krop.
For når folk ser en tyk pige på billedet og læser de provokerende overskrifter, så fare de straks til tasterne uden at have læst hvad det er jeg i virkeligheden har sagt!!
Jeg vil gerne frem med mine meninger og pointer, for at skabe debat om vores kropsfiksering og jeg lægger også gerne krop til for at understrege mine pointer. Jeg ligger også gerne krop til alle øretæver og røvfulde, hvis bare jeg ved at det kan hjælpe andre kvinder. Men jeg er også bare et menneske med kropslige usikkerheder som alle andre og nogle gange kan man ikke lade være med at få lidt blåmærker af alle de verbale røvfulde jeg må ligge bagdel til, fordi jeg vover at udtale mig og vise en krop frem der ikke er idealet. Jeg synes det er så ærgerligt at vi har skabt et samfund hvor det er vigtigere hvordan jeg ser ud, end hvad jeg udtaler mig om! Samt den fuldstændige latterlige fælles opfattelse af, at fordi jeg er tyk, så har jeg ikke noget at skulle have sagt. Hvornår holder vi op med at tillægge andre mennesker værdi ud fra deres udseende?

Jo du må gerne have en mening om min krop! Du må også gerne udtale dig om min krop, bare du husker på at jeg har den helt samme ret – også selv om jeg er tyk!!

Derfor bliver jeg ved med at vise min krop frem! Selvom det giver mig ondt i maven og jeg ikke kan lade være med at læse hver en lille kommentar. For det er netop i kommentarfeltet i medierne, at du kan aflæse alle de fordomme og holdninger der ligger til grund for at kvinder skammer sig over vores krop og ikke vil vise den frem.
Jeg håber derfor at folk der læser med kan se kontrasten mellem hvad jeg siger og hvad andre mennesker siger om mig, så vi kan gøre samfundet opmærksom på det herskene kropshierarki og hvad denne inddeling har af betydning for vores kontakt med andre mennesker og ikke mindst for vores selvværd. Derfor står jeg frem også selv om jeg med alt den eksponering frygter for at folk opfatter mig som selvoptaget eller medie liderlig, men fordi nogen må ændres!! Så vi (og vores børn) ikke skal have så ond i sjælen over hvordan vi ser ud uden på, men istedet kan begynde at fokusere på andre (og mindre overfladiske) menneskelige værdier <3

Spottede du mig i Metroxpress? Og hvad synes du om min vinkel om at vi “almindelige” kvinder har et ansvar for skønhedsidealet?

Kærligst Ditte