Jeg Tester – Elcykel fra Batavus

Diva Plus til en Plus Diva

Jeg tester – Elcykel fra Batavus
21057210_10155636451857290_1252565878_o

Sponsoreret/Reklame;  indlægget er sponsoreret af Batavus

Jeg får nærmest lyst til at synge Jeg er SÅ glad for min cykel, jeg kommer hurtig langt omkring og det fordi på min elcykel, der går det let som ingen ting! Jeg har siden Maj testet en elcykel fra Batavus og jeg kan meget hurtigt lige opsumere hvad jeg synes om oplevelsen : jeg ……. elsker den cykel!!!!! Ikke alene er det en af de pæneste cykler  jeg nogensinde har set (Den har da også lige været Miss Maj, på Batavus egen blog, hvor du kan læse meget mere om cyklen til din indre Diva)! Den er praktisk og så er den en drøm at køre på <3

Inden du tænker blablabla endnu et sponsorert indlæg hvor bloggeren skamroser produktet, så var det altså mig der kontaktede Batavus og ikke omvendt.
Der skete nemlig det at jeg var lidt træt af manden havde 1. ret til bilen og jeg argumenterede derfor for at jeg altså også havde brug for en bil, fordi busserne køre noget sjælendt her ude på landet. Desværre blev det hurtigt klart at der ikke var plads i budgettet til en bil mere. Efter lidt diskussion frem og tilbage, samt en udregning  (som han meget snedigt lavede i Exel så tallene talte til hans fordel), mente han klart af mine behov kunne klares med en cykel.
Jeg argumenterede for at jeg altså ikke gad cykle 8 km hjem efter en 12 timers stående arbejddag og at jeg da slet ikke kunne møde op til events og businessmøder helt svedig og vindblæst! Argumenter jeg havde regnet med hurtig satte en stopper for den latterlige idé om at jeg skulle cykle små 16-20 km om dagen og derfor serverede med en overlejen mine, der tydeligt viste at min mand jo måtte være idiot for at forslå noget så åndsvagt – MIG på en cykel??? 
“Det er ikke noget problem på en elcykel, der kan du bare bruge el når du er for træt i benene og den tager det værste slid så du ikke bliver svedig! Og den er perfekt at have med i toget så du slipper får at tage det offentlige mellem møder, eller når du skal rundt og finde tøj til alle dine stylist opgaver!”
Panisk forsøgte jeg at komme med modargumenter; “men så kan jeg ikke have mascara på, jeg får dårligt hår at cykelhjelm” og alle den slags meget valide problemer. Alt havde han desværre et modsvar til.
Surmulende da jeg jo godt kunne se jeg havde tabt, Googlede jeg elcykler. Jeg skulle faneme ikke cykle på en røvsyg gammelmandscykel og mens jeg ellers havde travlt med at råbe af min mand; “jeg kan sku da ikke ankomme til businessmøder på en skide handicapknallert Claus!!” trådte skæbnen ind!

diva_plus_detalje_wit_bc100642_1.1Diva Plus fra Batavus (læs mere om cyklen HER)

I min billedsøgning dukker en flødefarvet drøm af en elcykel frem og da jeg ser navnet på cyklen, er der ikke noget at gøre, den cykel har jo nærmest mit navn skrevet på sig; Diva Plus – En Diva plus til en Plus Diva.
Det må da være skæbenen. Specielt da jeg ser at cyklen er fra Batavus der tilfældigvis høre under et at de PR bureauer jeg bruger som stylist.  
Efter at have diskuteret så meget med min mand om fordelene ved en elcykel, kunne jeg virkelig se hvor mange fordele den havde, specielt for kurvede kvinder som jeg, der måske har det med at lade cykelen stå. Derfor sad jeg oppe til sent om natten og lavede et oplæg til et evt. samarbejde og fremlagde det for deres PR Bureau dagen efter.
Og som i nok kan se var de heldigvis med på idéen om at lade mig teste en af deres cykler. 🙂

batavus elcykel

Hele forsommeren cyklede jeg som besat og selv om man ikke ligefrem kan kalde mig en cykelmyg, så fik det her Skinkelyn, flashet nogle blege lår og straffet nogle cykelstier  Den første uge jeg havde cyklen, cyklede jeg 100 km!!! det har jeg sku aldrig gjort før. 
Desværre skete der efter et stykke tid så det der med rumpen (det kan du læse om HER, hvis du ikke lige ved hvad jeg taler om) og derfor måtte jeg desværre stille cyklen lidt. Det var ellers meningen af jeg skulle dele et par indlæg med jer her hen over sommeren, hvor cykelsæsonen er på sit højeste, men nu bliver det jo så desvære mere hen over sensommeren (sorry Batavus!). Men faktisk er det endnu mere oplagt at bruge elcyklen i efteråret og i vinteren hvor den jo helt bokstaveligt giver dig medvind på cykelstierne 😉  

Jeg tester elcykel

Nu fik jeg jo ret hurtigt i indlægget røbet, af jeg er ret vild med cyklen. Da det med selve el-delen ikke er så farligt som det lyder (du kan ikke køre hurtigere end du træder og derfor kan cyklen ikke køre af med dig, som når du hiver i gashåndtaget på en knallert – den trækker alderhøjest lidt i dig :-), så vil jeg istedet gennemgå fordele og ulember ved cyklen, frem for at beskrive præcis hvordan den bruges (det giver nemlig sig selv, når du står med cyklen og ser på den lille cykelcomputer) 🙂

Fordele

God komfort

Du får side komkorten fra en bedstemorcykel, hvor du sidder højt og godt med rank ryg, farten fra en racercykel. Brugbarheden ved forskellig kørsel og hurtig opstart fra en citybike, samt lastevenen fra en ladcykel -så kan man da ikke bede om mere i en cykel <3

El-drevne cykellygter


Så du aldrig glemmer dem, eller løber tør for batteri

Ikke trække op af bakker

Vi kender alle det der med at man ikke gider være hende/ham der må give op og trække 😉

Ikke overhales af alt og alle

Det er altså fedt pludselig at være hende der kommer først fra start i et lyskryds, og en endnu bedre fornemmelse ikke at blive overhalet af alt og alle 😉

21017467_10155636449357290_1804137397_o
Det lykkedes mig faktisk at overhale en cykelrytter op af bakke!!! Og hans ansigtsudtryk, da han blev overhalet af en tyk pige på en bedstemorcykel, var guld værd! 😀 😀 

Ikke svede 

Når det bliver for hårdt og jeg kan mærke jeg begynder at svede lidt for meget, så sætter jeg bare el til, og lader mig blive luftet igennem på cyklen.

 

Ikke være bange for ikke at kunne følge med andre på en cykeltur.

Jeg skulle engang på en lang cykeltur med en teenagekærste og dennes venner, jeg ville ikke indrømme jeg ikke helt kunne følge med fyrene og endte med hudløse lår og en meget øm bagdel. Nu behøver jeg ikke længere bekymre mig, eller helt sige nej, til cykelture med andre, fordi jeg ved at lige meget hvad kan jeg sagtens følge med. 

Ikke sidde i kø

20993600_10155636449962290_1735460479_o

Det er nu dejligt provokerende og svært tilfredsstillende, at kunne drøne forbi folk der sidder i kø 😉 

Motion/Bedre kondi

En elcykel giver naturligvis ikke samme motion som en almindelig cykel (nogle mener at den giver ca det halve) men vi kan hurtigt blive enige om at det giver 100% mere, end at lade cyklen stå. Du kan selv bestemme hvor meget hjælp du vil have og lige meget hvad, så skal du jo stadig dreje rundt på pedalerne,  præcis lige så meget som du plejer, det er bare ikke nær så hårdt. 

Frisk luft 

Der er ikke noget til at vække en op om morgnen, som lidt frisk luft på vej til arbejde. Du undgår også at blive sløv og træt efter at have hængt i trafikken og kommer istedet frisk hjem fra arbejde. 
Og så elsker jeg rigtig at kunne indsnuse naturen omkring mig, hvad end det er blomster, vind fra havet, skovens fugtige duft, eller det at køre hjem gennem villavejene og snuse mig til hvad folk har smidt på grillen. 😉  

20993580_10155636454172290_206065876_o

Bedre humør/energi

Sådan en cykeltur i godt vejr, får mig altid til at smile stort over hele hovedet. Og faktisk er let motion og frisk luft en af de bedste midler mod en mild depression. Jeg kan også klart mærke på min ADHD/ADD at det at komme ud og røre mig i naturen, giver bedre humør, bedre søvn, fred oppe i hovedet og bedre energi.

Vægttab

Da jeg nu pludselig rør mig, i den tid jeg ellers ville brugte i stillesiddende transport, er der selvfølgelig en gevinst af øget forbrænding og bedre kondi, hvilket jo er to vigtige faktorer i et vægtab. Jeg er da personligt også gået 1-2 buksestørrelser ned på de 4 måneder jeg har testet cyklen.
Fordi cyklen tager det hårdeste af slidet, er det en perfekt motionsform for folk der er i dårlig form og ønsker at komme igang på en blid måde. Eller til mennesker med problemer med knæ osv. Hvilket gør elcyklen perfekt til svært overvægtige, da du selv kan justere belastningen. Desuden er elcyklens mange fordele med til at nedsætte risikoen for lidstils følgesygdomme, som fx type-2 diabetis og hjertekarsygdomme.

 

Ikke spildt transport tid
For nu kan du få motion på den tid du før sad i bilen/bussen/toget. Hvilket betyder at du ikke død og pine behøver bruge din hårdt optjente fritid i træningscenteret, men måske har mere tid til børnene – eller til dig selv. 

Batavus elcykel

Have mere vægt på cyklen

Da elcyklen har et lille lad fortil og praktiske elastikker på bagagebæret  (jeg har flittigt brugt min til at hente tøj til fotoshoots og har præsteret, at laste den med ikke mindre end 15 sæt tøj og 15 par sko!) kan du have flere ting på cyklen, uden at du skal bekymre dig om at den bliver for tung at træde.

Nem og billig bykørsel

Hvis du som jeg har din daglige gang i København, så er det altså klart den nemmeste (og billigste) måde at komme omkring! Jeg tager min cykel (gratis) med i toget og kan så bruge den til at køre frem og tilbage mellem møder.
Hvor jeg før enten måtte gå (hvilket gav nogen meget ømme føder sidst på dagen) eller stresse rundt i bus, tog og Metro.

Abus cykelhjelm

 Jeg har også selv købt det smarteste tilbehør til min cykel, nemlig en cykelhjelm der kan strammes om hovedet med en lille knap i nakken (så man slipper for en stram rem under dobbelthagen, der jo virkeligt ikke gør noget godt for nogen ;-)) samt en 1,5 m lang kædelås der sidder fastmonteret på cyklen og kan foldes ud som en tommelstok. Så jeg kan låse min Cykel fast til hvad som helst, så den stadig står der når jeg kommer tilbage (hvilket aldrig er sikkert i KBH og slet ikke med en cykel så fin som den her 😉 ).
Både hjelm og lås er fra Abus (læs mere HER)

Nu skal ret jo være ret og det er jo ikke en ordentligt test hvis jeg ikke også lige kigger på ulemperne 

  Ulemper 

Den er tung

Specielt når du skal trække op og ned af cykelsliskerne på div. togstationer (heldigvis har den lidt indbygget hjælp, når du drejer på det ene håndtag, trækker den cyklen for dig).

Hård ved bagdelen 
Fordi man kan køre så stærkt, så kan den altså give ens bagdel lidt prygl, når man køre over bump og kantsten (hvilket sikkert er godt for appelsinhud 😉 )

Høj pris

Den er dyre i indkøb end en almindelig cykel. En Diva Plus fra Batavus koster fra 13.599 kr. Og dertil skal du så ligge div. eftersyn (da cyklen jo har elektriske dele), der koster 648 kr det første år og derefter 499 kr årligt. 

Kraftigt lysene cykelcomputer

Da cykelcomputeren lyser grønt for at du kan se den i mørke, så kan den på meget mørke landeveje (uden vejbelysning) forstyre dit mørkesyn, så du har svært ved at se hvor du køre. Så hvis du som jeg, skal køre på mørke øde landeveje og gennem mørke skove, så dæk den til. 

Dårligt ry 

Mange tror at elcykler kun er til ældre eller gangbesværede mennesker (måske ikke lige en kategori man gider høre under når man er en 37 -årig kvinde 😉 ), hvilket kan give lidt drillerier fra kollegaer eller andre cyklister.
 Men det er altså ren fordom og uvidenhed.  Elcykler er for alle, der ønsker en aktiv hverdag, men gerne vil have trygheden eller den øgede mobilitet, i et ekstra energi tilskud på cyklen.

Jeg har testen elcyklen i modvind, regn, solskin og bælravende mørke og jeg kan kun komme frem til en konklusion –  ALLE bør have sig en elcykel! Det er simpelthen helt fantastisk og har du først prøvet en, så lover jeg dig du aldrig vil tilbage til en normal cykel igen. Jeg tror faktisk at elcyklen er fremtidens cykel og at inden for 10 år, så vil alle cykler være elcyker (undtaget naturligvis de der ønsker at købe en uden som hobby, eller til træning).

21014526_10155636646502290_710228127_o
Jeg må indrømme at det er noget af den bedste indvistering jeg har gjort mig længe. Både til at komme til/fra arbejde, samt til arbejdsbrug inde i København. Men i særdeleshed også for øget velvære både fysisk og psykisk
– og så bor jeg jo helt ustyrligt naturskønt her oppe i Jægerspris! Og mine mange nye cykelture gør, at jeg får brugt og ikke mindst nydt naturen her oppe meget mere <3

21014577_10155636622187290_1235240698_o
Vi har i sommerens løb da også været på eventyr i området og blandt andet været på hyldeblomst jagt, til hjemmelavet hyldedrik. Jeg glæder mig til at tage jer med på flere eventyr i smukke Jægerspris, på min trofaste ganger og jernhest 🙂  

Du kan læse meget mere om Batavus elcykler og finde en der passer dit behov lige HER

– Kærligst Ditte

 

Jeg tester – Dove Oxygen Moisture shampoo & Balsam

#Doveformig

ditte_Vallø_3

Annonce: Indlægget er sponsoreret af Dove, men holdningerne er mine egne.
Jeg har i samarbejde med Dove, fået lov til at teste deres Oxygen Moisture Shampoo & Balsam.
Jeg er ret vild med Dove, ikke kun pga. deres prisvenlige og gode produkter, men pga. deres arbejde for kvinders velvære og selvtillid. Doves mål er ikke at sælge produkter ud fra kvinders usikkerheder (meget af skønhedsbranchen tjener jo ellers godt på at skubbe til vores usikkerheder og lokke med løfter om at gøre os smukkere) men at bryde med uopnåelige skønhedsidealer og få kvinder til at føle sig hjemme i deres egen krop. De bruger derfor altid uretoucherede og “almindelige kvinder” i deres reklamer/kampagner. Produkterne er testet af forbrugerne og lavet til den helt almindelige kvinde. Derfor blev jeg rigtig glad, da de spurgte, om jeg ikke havde lyst til at være en ud af 4 bloggerambassadører, i deres nye #Doveformig-kampagne.

Hvad jeg syntes var ekstra fedt ved kampagnen #Doveformig var, at fokus ikke kun lå hos mig som blogger, men i at give “almindelige” kvinder mulighed for at teste produktet (så det ikke kun er de altid forkælede bloggere 😉 ) og få deres mening. Og så kan jeg godt leve med bare at være bloggerblikfang og fungere som mellemled mellem produkt og forbruger 😉

Det hele går ud på at jeg (og 3 andre skønne blogger kvinder) i samarbejde med Dove har lavet en video om, hvad vi synes om de produkter, vi har testet. Og så får vi simpelthen muligheden for at give vores læsere samme chance for at teste produktet og give deres mening med.

I kampagnen lægges der vægt på, hvordan produkterne får os til at føle og hvilken betydning, det har for vores hverdag. Derfor snakker jeg om, hvad mit hår betyder for min selvtillid (for vi ved godt, hvad en dårlig hårdag kan gøre ved humøret), men også for min selvsikkerhed i løbet af en arbejdsdag. Den tid vi bruger på at pleje os selv er vigtig! Ikke kun for vores selvfølelse og fysiske velvære, men fordi vi indirekte får fortalt os selv, at vi er det værd.

Nu skal det jo ikke hede sig, at fordi indlægget er sponsoreret, at jeg ikke tester ud fra de helt samme kriterier, som jeg plejer! Derfor får i her min anmeldelse af Dove Oxygen Moisture Shampoo & Balsam.

Test af Dove Oxygen Moisture Shampoo & Balsam.

ditte_Vallø_2Og vi kan lige så godt få den nagende tvivl af vejen med det samme! Jeg er ikke blevet betalt af Dove for at sige noget positivt, hvis jeg ikke havde kunne lide produktet, havde jeg takket nej til samarbejdet (man kan ikke købe sig til positiv omtale på min blog, kun til omtale) og da jeg godt kan lide produktet og faktisk selv kan finde på at smide det i indkøbskurven, er min omtale naturligvis positiv.

Jeg tester altid ud fra de ting, der betyder noget for mig, når det kommer til produkter, nemlig disse 5 punkter;

Brugbarhed

Shampooen er drøj i brug og holder længe. Jeg skal ikke bruge ret meget, før den skummer op, og ved 2 hårvaske vasker den håret helt rent (jeg vasker altid mit hår 2 gange, første gang for at fjerne alle hårpleje og stylings produkter og anden gang for at vaske håret rent helt i bund). Jeg er vild med at den altid står med toppen nedad, så jeg aldrig skal kæmpe med at få shampoo eller balsam ud af flasken.

Effekt

Dove Oxygen Moisture Shampoo & Balsam giver mit hår fint med volume, men gør det samtidigt også blødt og skinnende. Hvilket er præcis det, jeg leder efter i en shampoo og balsam. Mit hår er ellers lidt af en udfordring, da det er tykt og tungt og derfor har brug for lidt ekstra volume. Samtidigt har det brug for pleje i spidserne, men har en tendens til at fedte i bunden.

Pris

Både shampoo og balsam ligger på omkring 40 -50 kr., men du kan være heldig at finde gode tilbud på dem i dit lokale supermarked (jeg har været heldig i Netto flere gange), så det er en yderst prisvenlig hverdags shampoo/balsam. Og med 3 langhårede børn bliver der brugt en del shampoo og ikke mindst balsam!! Så er det rart, at det er til en pris, hvor man selv kan lade dem vaske hår, uden at man skal bekymre sig om, hvor meget der ryger i håret og hvor meget der ryger på gulvet (eller andre spændende steder) 🙂

Udseende

Designet er simpelt, lyst og minimalistisk, så de passer ind på de fleste badeværelser 😉

Duft

Duften er mild og ren, hvilket jeg sætter stor pris på,da jeg (som jeg nævner i videoen) har en hel del menneskers næse i mit hår hver dag. Og så er det rart, at de bare lugter rent og blender sammen med min parfume, uden at overdøve den.

Testens resultat

Samlet set så synes jeg, det er en rigtig fin hverdags hårserie, hvor du faktisk får lidt mere end du betaler for! Den er drøj i brug, praktisk, velduftende, vasker rent og plejer håret. Den holder hvad den lover og give både fylde og pleje, der holder.

Danske Kvinder tester Dove

Nu er hele idéen med kampagnen at give danske kvinder muligheden for at teste Doves produkter og give deres mening. Derfor skal du holde øje med min instagram @marilynscloset på torsdag, her kommer der nemlig til at køre en konkurrence, hvor DU kan blive den, der tester.

 

– Kærligst Ditte