3 aktiviteter til din sommer 2021

Vi må nok hellere se det i øjnene. Sommeren 2021 kommer nok, i lighed med sommeren sidste år, til at stå i den globale corona epidemis tegn. Men som vi lærte sidste sommer, er det ikke nødvendigt at rejse mod varmere himmelstrøg, for at få en fantastisk sommer, som er spækket med aktiviteter for både familien, vennerne og alt godtfolket herimellem.

Og selvom du ikke kommer til at svinge golfkøllen på eksotiske golfbaner rundt omkring i verden, er der rig mulighed for at prøve nye baner herhjemme, og måske ovenikøbet knytte nye venskaber, med golfentusiaster fra andre dele af riget.

Her kommer 3 aktiviteter, som kan give hele familien hyggeligt samvær, på de dage hvor der ikke står golf på programmet.

1. Stand up paddle (SUP)

Egentligt er det en smule paradoksalt, at vi danskere flokkes mod middelhavets strande, når vores eget land gemmer på fantastiske kystlinjer, med badevand i absolut verdensklasse.

Indrømmet. Vejret spiller naturligvis en rolle, og chancen for at kunne stege i solen, er nu engang bedre under sydligere himmelstrøg. 

Men der er heldigvis andre aktiviteter der hitter i det våde element. 

I de senere år, er stand up paddleboards, der som navnet indikerer, er en for surfbræt, hvor man bevæger sig ved hjælp ad en åre. Og man er stående, selvom det også kan være hyggeligt at give åren en pause, og nyde solnedgangen fra havet.

En af grundende til deres store popularitet er, at det er nemt at transportere boardet fra privaten, og til din valgte strand, å eller havn. Flere er oppustelige, så de kan pakkes sammen og haves i en rygsæk. 

SUP er både en social aktivitet, eller en glimrende måde til virkelig at koble af, og samle energi i din velfortjente ferie. 

2. Overnatning i det fri

Denne aktivitet kan tilpasses netop din gruppes temperament. Det kunne være en fisketur med gutterne, hvor I er klar til daggryets fiskeri, hvis ikke stemningen rundt om lejrbålet stjæler nattesøvnen.

Det kan være en familietur, hvor I overnatter i shelters. Kan eventuelt kombineres med cykelferie, da man i Danmark aldrig er langt fra offentlige shelters. 

Husk at booke shelteren online, hvis turen går til de mere populære destinationer, eller hvis jeres tur ligger i højsæsonen. 

Til slut kan en overnatning, i soveposer under stjernerne, være en yderst romantisk aktivitet for dig og din partner. Under stjernerne synes dagligdagens problemer pludselig små, og på denne måde kan man komme tættere på hinanden. Kombiner evt. med østvendt strand, og oplev solopgangen sammen.

3. Troldejagt

Gå på jagt efter genbrugskunstneren Thomas Damsbos glemte kæmper. Disse kæmper, eller trolde alt efter periode, er alle opført af genbrugsmaterialer, og er gemt rundt i det ganske land.

Hvad der startede på den københavnske vestegn i 2016, udviklede sig i sommeren 2020 til en såkaldt ”trolde folkefest”.

Vi vil ikke afsløre de præcise placeringer her, da de alle gemmer sig i fantastiske naturområder, som fortjener at bliver udforsket, men du kan nemt søge dig frem til placeringen på Google. Sæt gerne en hel dag af til troldejagten, da det ikke kan pointeres nok, at områderne fortjener udforskning. 

Skriv en kommentar